fbpx
  • Talenttest

Find din unikke talentpakke

Mange mennesker ved ikke, hvad deres talenter er. Eller de kender måske nogle af deres talenter. Faktisk viser undersøgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter.  Det betyder, at vi ikke er helt skarpe på, hvilke opgaver at vi er de bedste til at udføre.

Konsekvenser bliver at vi ofte ender med at bruge en stor del af vores tid på at udføre arbejde, som vi ikke er motiverede for og som lige så godt kunne udføres af en anden. Det skaber ikke de bedste resultater. En talenttest er en effektiv genvej til at komme ind til kernen af dit potentiale.

Talenttesten giver en forståelse for, hvor et menneske er mest effektiv, engageret og motiveret. Talenter beskriver, hvordan vores hjerner fungerer. Opgaver og ansvarsområder, hvor vi kan bruge vores talenter, opleves som motiverende og spændende. Opgaver som falder uden for disse områder, opleves som demotiverende og derfor er vi mindre effektive.

Den unikke kombination af talenter viser, hvor vi har noget særligt at bidrage med og hvilke arbejdsopgaver, der falder os falder os naturligt. Når talenterne anvendes bevidst, oplever vi en større forståelse for vores professionelle kapacitet, mere arbejdsglæde og bedre resultater.

Hvornår anvendes TalentTesten?

Talenttesten anvendes i forbindelse med rekruttering, omplaceringer, stressrådgivning, ledelsesudvikling, teambuilding eller karriereudvikling.

Hvis du kender dig selv godt, har du måske adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil gøre hele forskellen for dig.

Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og ægte succes. Det er de 20 procent, der vil få dig til at fremstå tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. Og det er ofte midt i livet at de sidste 20 procent begynder at presse sig på. Det er her vi får denne følelse af tomhed og oplever at der mangler noget. Vi længes efter at være hele.

Når jeg rådgiver ledere, konsulenter, specialister og selvstændige, handler det derfor altid om først at blive skarp på dine talenter. Derfor starter vi altid med en talenttest. Når du kender dine talenter, så ved du, hvem du er.

Hvad er en talenttest?

Talenttesten er et grundigt videnskabeligt og veldokumenteret værktøj baseret på Gallups mere end 25 år forskning i talenter. Talenterne er udtryk for potentialer – altså områder, hvor du vil kunne udvikle dig hurtigere. Talenter er et udtryk for, hvordan din hjerne er sat sammen og fungerer.  Altså hvor du har de stærkeste synapser forbundet. Får vi opgaver hvor vi kan bruge disse områder, finder vi dem lette, sjove og spændende. Får vi opgaver, som falder uden for disse områder, bliver det hårdt arbejde, som for det meste demotiverer os. Men evnen til at bruge dine talenter hensigtsmæssigt, udvikler sig hele livet. Så indenfor styrkebaseret coaching arbejder vi med at udvikle og styrke din særlige talentpakke. Det gode er nemlig, at vi alle har masser af talenter, spørgsmålet er bare, om vi forvalter dem hensigtsmæssigt.

En nordisk talent og styrketest. Fordelene ved at have fokus på talenter er veldokumenterede. Testen bygger på Gallups undersøgelse af, hvilke talenter der er tilstede hos medarbejderne i de virksomheder, som har størst succes. Testen måler på 34 forskellige talenter. Forskning viser, at medarbejdere som har talent for et arbejde, som minimum, producerer det dobbelte af de medarbejdere som ikke har det. Ligeledes øges effektiviteten, når medarbejderen har en leder, der forstår at aktivere talenterne hos dem. Alligevel viser undersøgelser at 70-80% af medarbejderne ikke synes de bruger deres talenter tilstrækkeligt.

Udbytte af TalentTesten

En TalentTest med feedback hos mig giver dig…

  • Overblik over din særlige talentpakke
  • Basisforståelse du bruger dine talenter optimalt og i balance
  • Dine styrker og blindspots
  • Forståelse for dine glemte talenter, og hvor du har udviklingspotentiale
  • Større selvindsigt i hvordan du leder dig selv bedst

Og du vil være bedre til at:

  • Italesætte og have et sprog for din særlige talentpakke
  • Sætte ord på det, som virkeligt motiverer dig
  • Forebygge stress, fordi du forstår hvilken form for stress du er i risiko for
  • Vide, hvilke roller du naturligt bidrager bedst med i samarbejde og teams
  • At kende din personlige ledelsesstil og undervisningsstil

Din virksomhed får…..

  • En oversigt over dine 12 toptalenter
  • Forståelse for, hvilke typer opgaver du trives med
  • Indsigt i din motivation og indre drivere
  • Indblik i din diskussionsevner, stressparametre og typiske teamrolle
  • Et samlet overblik over dine styrker og udfordringer
  • Viden til at forstå dit særlige udviklingspotentiale

Hvordan foregår det?

Du tager testen online. Den består af 204 spørgsmål. Sproget er enkelt, og alle spørgsmålene er formuleret positivt. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, og alle talenter er lige gode. Det tager ca. 35-40 minutter at tage testen, og du skal sørge for at kunne være uforstyrret undervejs.

Når du har gennemført testen forbereder, jeg tilbagemeldingen, og vi aftaler derefter en tid, hvor tilbagemeldingen kan foregå. Tilbagemeldingen tager 2 timer. Du får efterfølgende rapporten tilsendt elektronisk sammen med en optagelse af tilbagemelding. Min erfaring er at du vil høre flere nuancerer og forstå dine talenter dybere, når du genhører lydfilen.

Kan vi også anvende testen i teamudvikling?

En talenttest giver en grundig analyse af styrker og talenter hos den enkelte medarbejder. Jeg kan lave en teamanalyse af hele teamets talenter. Det vil give jer en forståelse af jeres ressourcer og jeres udfordringer som team.

Hvad talenttesten koster og indeholder

  • 1 stk. test som besvares online
  • 120 min. personlig tilbagemelding og styrkebaseret coaching
  • Først får du er link tilsendt til testen. Når personen har taget testen mødes vi til 120 minutters tilbagemelding. Det foregår enten her hos mig i Brønshøj eller over Skype.
  • Pris: 7000, -ex. moms – 8750,-inkl- moms

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk