Indlæg

Hvordan kan et menneske både motiveres af at stå på scenen og så samtidigt have sceneskræk?  Der kan være  både et talenttraume og fysiologiske forklaringer på spil.

 

 

N√•r det anerkendelsess√łgende talent er i ubalance

Et af mine toptalenter er, at v√¶re anerkendelsess√łgende. ¬†Det betyder, at jeg motiveres af at st√• p√• scenen, at f√• andres respekt og bidrage med noget stort. N√•r dette talent er i balance, nyder du at st√• p√• scenen og bidrage med det, som du har p√• hjerte – samtidigt med at du kan nyde og st√łtte andre mennesker, n√•r de st√•r p√• scenen. Min smerte har v√¶ret, at jeg samtidigt har haft sceneskr√¶k. S√• det er et talent, som jeg har haft stor modstand p√• f√• i spil. Rigtig mange skuespillere og musikere har dette talent og kender ogs√• til dobbeltheden af sceneskr√¶k p√• den ene side og trangen til at st√• p√• scenen p√• den anden side.

Talenttraumer opstår ofte tidligt i livet

Jeg husker helt tilbage fra de tidligere skole√•r, at jeg b√•de havde lysten til at stille mig op foran klassen og samtidigt var ved at d√ł af skr√¶k. Jeg kan huske f√łlelsen af, at h√łre mit eget hjerte banke og tro, at det bankede s√• h√łjt, at andre kunne h√łre det. Svimmelheden i kroppen, susen for √łrene og lysten til at l√łbe min vej. Samtidigt kunne jeg ikke lade v√¶re at stille mig op. Jeg m√•tte bare op p√• den scene!

I mit arbejdsliv begyndte jeg at undervise, da jeg var sidst i tyverne. Hver gang var det den samme frygt og samtidigt gl√¶den over at st√• p√• scenen og levere et budskab, som jeg syntes var vigtigt. Langsomt, langsomt gik jeg vejen skridt for skridt og begyndte at tale for flere og flere mennesker. S√• talte jeg p√• konferencer og efterh√•nden ogs√• p√• engelsk et par gange. Hver gang jeg skulle indtage et st√łrre rum m√•tte jeg igennem frygten. Indtil den begyndte at fortage sig og tr√¶de i baggrunden for gl√¶den ved at undervise.

Jeg husker en gang for 10 √•r siden, hvor jeg var nede og undervise p√• ergoterapeutskolen i N√¶stved. En af mine tidligere klassekammerater var lektor der. Hun sagde: ” Hvor er det sjovt, at du nu underviser s√• meget, n√•r du nu var en af dem, der var mest bange for at freml√¶gge i klassen”. Og hun havde jo ret, det er lidt sp√łjst at have denne dobbelthed. ¬†Hvorfor m√•tte jeg bare op p√• den scene, n√•r det nu var forbundet med s√• meget smerte? Forklaringen ligger i nervesystemet.

Når det ikke er trygt at shine.

At st√• p√• scenen og shine f√łles en udvidelse i nervesystemet. Vi har muligheden for at udvide os, fylde og tage plads. Hvis vi af en eller anden √•rsag tidligt i livet har oplevet p√• nervesystemsniveau at det ikke var trygt at udvide os, s√• kan det v√¶re skr√¶mmende at indtage et rum. ¬†Og har vi samtidigt nogle talenter (l√¶s om talenter her), som gerne vil st√• p√• scenen, s√• f√•r vi denne push-pull effekt.

Tidligt opst√•ede traumer kan opst√• allerede, mens vi ligger i vores mors mave. Vores amygdala (et lille omr√•de i hjernens tindingelap, som blandt andet h√•ndterer frygt og forsvarsreaktioner), bliver dannet allerede omkring 7 fosteruge. ¬†S√• vores forsvarssystem p√• nervesystemsniveau er allerede p√• plads ganske tidligt. S√• hvis der er sket et eller andet i l√łbet af vores tid som foster eller tidligt i livet, som virkede skr√¶mmende, s√• “tolker” vores umodne amygdala p√• dette. Og skr√¶mmende kan v√¶re: at vores mor var bange eller var presset af en eller anden grund. Hvis vores nervesystem tidligt bliver kodet til at en udvidelse ikke er tryg og vi samtidigt har det anerkendelsess√łgende talent med os, s√• kan vi have denne push-pull effekt.

Forstå dit nervesystems kodning

Jeg har selv en dejlig mor, som jeg har et godt og varmt forhold til. Derfor har jeg ogs√• talt med min mor om hvordan hun havde det under graviditeten med mig. Og p√• et tidspunkt var hun faktisk ved at miste mig. Den stress og frygt for at miste mig kan have v√¶ret rigeligt til at min lille umodne amygdala tolkede det som utrygt at udvide mig. ¬†Hvordan vi tolker verden senere hen i livet bliver et filter for den kodning, der allerede blev grundlagt tidligt. S√• kender du denne dobbelteffekt med at have lyst til at st√• p√• scenen og samtidigt frygte det, s√• kan jeg anbefale dig f√łlgende:

  1. Tal med din mor om hvordan hun havde det under graviditeten med dig
  2. Læs Mark Wolynns bog: Du er ikke bare dig
  3. Start med at lytte til et afsnit af Soultalk, hvor Kisser Paludan interviewer Mark Wolynn HER
  4. Læs min blog om andre former for traumer, der påvirker karrieren HER

 

Forst√•elsen af vores nervesystem og de traumer vi har med os, samt indsigt og redskaber til at lede os selv er afg√łrende for hvor gode vi er til at f√• vores talenter i spil og skabe meningsfuld succes.

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, n√•r vi forst√•r og m√łder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med st√łtte, omsorg og k√¶rlighed. S√• bliver vi istand til at v√¶lge se muligheder og v√¶lge l√łsninger i arbejdslivet, der giver os √¶gte succes og livsgl√¶de.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og h√łre om, hvordan jeg kan r√•dgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og f√• succes i (arbejds)livet p√• info@nannaagerlin.com

Du kan f√łlge mig ¬†www.nannaagerlin.com‚Äď eller f√• inspiration p√• facebook ¬†HER

Tak fordi du l√¶ste med ‚Äď del gerne min blog ¬†?

De fleste af os har st√łrre eller mindre traumer med os, som kan begr√¶nse os i at skabe en karriere, som giver succes og livsgl√¶de. Oplever du at v√¶re g√•et i st√• i karrieren, kan du ikke se nye muligheder eller arbejder du for meget, s√• l√¶s med her og forst√•, hvordan bearbejdning af traumer kan v√¶re n√łglen til at bruge dig selv ¬†mere balanceret og autentisk.

Hvad har traumer med karriere og succes at g√łre? Vi har alle st√łrre eller mindre traumer med os. Traumer opst√•r nemlig ikke kun, n√•r forf√¶rdelige ting sker. Traumer opst√•r, ¬†n√•r et barn oplever situationer eller gentagne h√¶ndelser over tid, som barnets f√łlsomme system ikke er i stand til at bearbejde og slippe. ¬†Derfor opst√•r traumer ikke kun, n√•r der sker voldsomme ting, men ogs√• n√•r vores¬†for√¶ldre er stressede, deprimerede, √łkonomisk bekymrede eller optagede af andre ting. Frav√¶ret af n√¶rv√¶r kan betyde at barnet ikke har oplevet at f√łle sig ” set”, h√łrt, anerkendt, forst√•et, f√łlelsesm√¶ssigt holdt – alt det der g√łr at vi f√łler os trygge og elsket for den vi er. Det er subtile oplevelser, der ligger s√• dybt i vores system, at selvom vi har haft en “lykkelig barndom”, s√• ligger der traumer begravet dybt i vores indre.

Peter Levine, en af de f√łrende pionere indenfor traumer siger f√łlgende:

‚ÄúTrauma has become so commonplace, that most people don‚Äôt even recognize its presence.‚ÄĚ

Her er de tre mest almindelige symptomer p√• barndomstraumer, som jeg m√łder i min karriere og ledelser√•dgivning:

Arbejdsnarkomani og knokleri

Arbejdsafh√¶ngige er typisk ambiti√łse mennesker, der har adgang til deres talenter, et st√¶rkt drive og en h√łj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater, ¬†som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvst√¶ndige, som bliver ¬†arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafh√¶ngighed er det samme, som i alle andre afh√¶ngigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afh√¶ngighed giver p√• kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, gl√¶de, lettelse og velbehag. P√• lang sigt har alle afh√¶ngigheder negative konsekvenser. ¬†Alle former for afh√¶ngighed er en form for mestringsstrategi for at undg√• at m√¶rke f√łlelsesm√¶ssig smerte eller i hvertfald at g√łre den f√łlelsesm√¶ssige smerte udholdelig. S√• hvilken form for smerte er det typisk vi pr√łver at undg√•? Du kan l√¶se mere om arbejdsafh√¶ngighed HER.

 

Meningsl√łs succes

Kender du f√łlelsen af tomhed indeni? Du kigger p√• dit liv og din karriere og t√¶nker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en f√łlelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan s√¶tte ord p√•. Hvis du pr√łver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at der er sider af dig selv, som l√¶nges efter at kommer frem. Noget som blev gemt v√¶k hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder p√• dig nu. Det kan v√¶re en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare v√¶re tilfreds?

 

  1. Behovet for tilknytning. Som sm√• b√łrn er vi dybt afh√¶ngige at de voksne passer p√• os og giver os k√¶rlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke f√łlelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. P√• et dybt niveau √łnsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer, ¬†som den vi virkelig er.

De fleste af os oplevede for√¶ldre eller l√¶rere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke m√łde os optimalt. S√• derfor er¬†mange af os er fastl√•ste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle g√łre og v√¶re alt muligt, som vi ikke er.

Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig? Det kan du læse om HER.

 

Talenttraumer

Mange af os ved ikke, hvad vores talenter er. Eller vi kender m√•ske nogle af vores talenter. Faktisk viser unders√łgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter. ¬†Det betyder, at vi ikke er helt skarpe p√•, hvilke opgaver at vi er de bedste til at udf√łre. Konsekvenser bliver at vi ofte ender med at bruge en stor del af vores tid p√• at udf√łre arbejde, som vi ikke er motiverede for og som lige s√• godt kunne udf√łres af en anden. Det skaber ikke de bedste resultater.

I l√łbet af vores f√łrste leve√•r etablerede vi strategier for, hvordan vi kan beg√• os bedst i verden for at blive passet p√• af vores voksne. ¬†Nogle gange bet√łd det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke br√łd sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad v√¶re med at v√¶re s√• f√łlsom”, ” V√¶r ikke s√• udspekuleret”, “Lad v√¶re med at spille smart”, ” Du t√¶nker for meget over tingene”, ” V√¶r ikke s√• kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte …. ¬†Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke l√¶rt at bruge os selv hensigtsm√¶ssigt endnu. For et lille barn kan det virke livstruede at en for√¶ldre ikke bryder sig om et talent eller en evne. Og vores for√¶ldre beh√łver ikke engang at have sagt noget, vi har opfattet deres modstand alligevel.

Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange √•rsager til at vi kan have fjernet os fra vores sande selv og p√•taget os en rolle. ¬†Det kan for eksempel v√¶re √łkonomen eller ingeni√łren, der har en talentpakke, der passer mere til noget psykologisk eller menneskeorienteret. ¬†Eller omvendt.

For mange ambiti√łse mennekser handler det om at arbejde og have succes men alligevel have en udefinerbar l√¶ngsel efter noget andet.

Indenfor talentforskning taler vi om at mennesker er f√łdt med ca. 20 ud af 34 talenter. Talenter udvikles og udv√¶lges igennem hele livet , men is√¶r i barndommen og ungdommen. Vi ender op med at have en “talentpakke” p√• ca. 10-16 talenter i gennemsnit. Kender du dig selv rimeligt, har du m√•ske en forst√•else af halvdelen.

M√•ske har du kun adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil g√łre hele forskellen for dig. Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og √¶gte succes. Det er de 20 procent, der vil f√• dig til at fremst√• tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. S√• at finde din genizone og genopfinde dig selv, kr√¶ver mod, nysgerrighed og handlekraft.

 

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, n√•r vi forst√•r og m√łder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med st√łtte, omsorg og k√¶rlighed. S√• bliver vi istand til at v√¶lge se muligheder og v√¶lge l√łsninger i arbejdslivet, der giver os √¶gte succes og livsgl√¶de.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og h√łre om, hvordan jeg kan r√•dgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og f√• succes i (arbejds)livet p√• info@nannaagerlin.com

Du kan f√łlge mig ¬†www.nannaagerlin.com‚Äď eller f√• inspiration p√• facebook ¬†HER

Tak fordi du l√¶ste med ‚Äď del gerne min blog ¬†?

 

Vi mennesker bruger alt for lidt tid på virkeligt at forstå, hvad der skal til for at vi trives i livet og i karrieren.

Hvis du vil skabe meningsfulde √¶ndringer, er du n√łdt til at skabe et rum for at reflektion. Nysgerrighed og evnen til at forst√• dine behov og hvem du er, er n√łgleord for at udfolde dit potentiale og lave en b√¶redygtig plan.N√•r vi rammer glasl√łftet er vi ofte styret af vores underbevidsthed

De fleste af os har talenter og sider af os selv, som vi ikke har fuldt adgang til. P√• et bevidst plan kan vi godt sige: ja, selvf√łlgelig vil jeg da bruge mine talenter og evner fuldt ud. Men p√• et ubevidst plan kan vi holde os selv tilbage. For at forst√• denne dynamik, m√• vi se p√• menneskets to basale behov:

  1. Behovet for tilknytning. Som sm√• b√łrn er vi dybt afh√¶ngige at de voksne passer p√• os og giver os k√¶rlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke f√łlelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. P√• et dybt niveau √łnsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer, ¬†som den vi virkelig er.

I l√łbet af vores f√łrste leve√•r etablerer vi strategier for, hvordan vi kan beg√• os bedst i verden for at blive passet p√• af vores voksne. ¬†Nogle gange betyder det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke br√łd sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad v√¶re med at v√¶re s√• f√łlsom”, ” V√¶r ikke s√• udspekuleret”, “Lad v√¶re med at spille smart”, ” Du t√¶nker for meget over tingene”, ” V√¶r ikke s√• kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte …. ¬†Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke l√¶rt at bruge os selv hensigtsm√¶ssigt endnu. Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange √•rsager til at vi fjernede os fra vores sande selv og p√•tog os en rolle. ¬†Det vigtigste er at du forst√• dine indre dynamikker og hvad der styrer dig. Det kan du l√¶se om ¬†HER.¬†¬†

De fleste af os oplevede alts√• for√¶ldre eller l√¶rere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke m√łde os optimalt. S√• derfor er¬†mange af os er fastl√•ste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle g√łre og v√¶re alt muligt, som vi ikke er. Det giver virkelig uhensigtsm√¶ssige overbevisninger om hvordan vi skal v√¶re og hvad vi er i stand til at udrette? ¬†Hvilke sider af os selv vi m√• vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en h√•rd indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os ¬†i karrieren. S√• l√¶nge vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, s√• er vi p√• autopilot. ¬†Vi ser p√• os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt? ¬†Og hvis din indre kritiker ikke fyldte s√• meget, hvad ville du s√• g√• efter? Hvad ville v√¶re √¶gte succes og arbejdsgl√¶de for dig?

Hvad skal der til for at du trives i karrieren ?

Din opfattelse af dig selv, dit potentiale og din evne til at performe er bestemmende for dine f√łlelser, handlinger og dermed dine resultater. Jo mere du kan acceptere den du i virkeligheden er med dine styrker og svagheder, jo mere √łger du mulighederne for at bringe det bedste frem i dig selv. Vores nervesystem er plastisk. Det betyder at vi kan √¶ndre vores m√•der at reagere, handle og opfatte verden p√•. Vi kan f√• et mere realistisk og sandf√¶rdigt billede af vores potentiale. De fleste af os har st√łrst fokus p√• alt det, vi ikke er s√• gode til og¬†hvor vi f√łler os utilstr√¶kkelige og udfordrede. Eller vi tror, at vi skal v√¶re noget andet end den vi er og det er knoklende. N√•r du forst√•r dine styrker og dine svagheder kan du danne en mere √¶gte forst√•else af dig selv. Du vil opleve en st√łrre accept af dig selv og den du er. Det er fundamentet for at kunne forst√• og √¶ndre dine f√łlelser og handlem√łnstre. Jo bedre du kender dig selv, dine gr√¶nser og behov, jo lettere er det at styrke dit personlige lederskab og undg√• stress og tab af mening. L√¶s mere om, hvordan vi kan blive stressede, n√•r overforbruger vores talenter HER.

At redesigne din karriere kræver reflektion og forberedelse

Det kr√¶ver mod at turde forlade en position og g√• til en anden. Men har du mistet gnisten, s√• er det oftest tid en eller anden forandring. og du beh√łver ikke n√łdvendigvis at skifte job. De fleste organisationer er interesserede i at bruge dine ressourcer og evner optimalt. Det kan v√¶re nye projekter og ansvarsomr√•der, der vil √¶ndre det hele for dig. Nye vaner, ¬†en mere autentisk selvopfattelse og nye strategier, der kan give dig motivation og energi. Men hvis du ikke g√łr noget ved det, ¬†vil du bare d√ł mere og mere indeni. ¬†Hvilke talenter og ¬†ubrugt potentiale, som l√¶nges efter at komme i spil hos dig? ¬†L√¶s mere om, hvordan du resigner din karriere¬†HER.¬†

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at r√•dgive ambiti√łse¬†mennesker til at forst√•, hvem de er, s√• de kan genskabe styrken og arbejdsgl√¶den. Du f√•r min¬†hj√¶lp og sparring udefra til for at finde din √¶gte motivation og de n√łdvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og h√łre om, hvordan jeg kan r√•dgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og f√• succes i (arbejds)livet p√• info@nannaagerlin.com

Du kan f√łlge mig ¬†www.nannaagerlin.com‚Äď eller f√• inspiration p√• facebook ¬†HER

Tak fordi du l√¶ste med ‚Äď del gerne min blog ¬†?

 

Er du leder eller selvst√¶ndig, s√• er du i st√łrre risiko for at blive arbejdsnarkoman.

L√¶r at spotte de vigtigste tegn p√• arbejdsafh√¶ngighed, forst√• √•rsagen til at det opst√•r og hvad du kan g√łre for at genskabe balance

 

Arbejdsafh√¶ngige er typisk ambiti√łse mennesker, der har adgang til deres talenter, et st√¶rkt drive og en h√łj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater, ¬†som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvst√¶ndige, som bliver ¬†arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafh√¶ngighed er det samme, som i alle andre afh√¶ngigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afh√¶ngighed giver p√• kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, gl√¶de, lettelse og velbehag. P√• lang sigt har alle afh√¶ngigheder negative konsekvenser. ¬†Alle former for afh√¶ngighed er en form for mestringsstrategi for at undg√• at m√¶rke f√łlelsesm√¶ssig smerte eller i hvertfald at g√łre den f√łlelsesm√¶ssige smerte udholdelig. S√• hvilken form for smerte er det typisk vi pr√łver at undg√•?

Vores ubevidste f√łlelsesm√¶ssige smerte

For at forst√• vores ubevidste f√łlelsesm√¶ssige smerte er vi n√łdt til at kigge p√• hvad der skete tidligt i vores liv. Den dybereliggende √•rsag til vores arbejdsafh√¶ngighed findes nemlig typisk tidligt i barndommen. Nu t√¶nker du m√•ske, at jeg har da haft en meget god barndom. Men de fleste af os har haft oplevelser, hvor vi har valgt at lukke ned for sider i os selv for at blive elsket og accepteret. Som sm√• b√łrn er vi dybt afh√¶ngige af vores for√¶ldre. Derfor vil vi g√• langt for at bevare kontakten til vores for√¶ldre. De f√łrste tre √•r af vores liv har vi ikke en tydelig hukommelse af. Det er netop i de f√łrste tre leve√•r at vi danner vores grundforst√•else af, hvordan verden fungerer. Denne forst√•else ligger lagret i f√łlelsesm√¶ssig hukommelse. Hvem skal jeg v√¶re for at blive elsket og hvordan skal jeg opf√łre mig for at blive accepteret?

Vi får traumer fordi en situation er for overvældende

S√• hvis vi graver lidt ned i underbevidstheden, s√• har vi alle mere eller mindre alvorlige barndomstraumer. Et traume opst√•r ikke p√• grund af det, som er sket med os i det ydre. Et traume opst√•r fordi en situation er for overv√¶ldende. S√• det er vores opfattelse, vores fortolkning og vores manglende evne til at bearbejde en oplevelse, ¬†som skaber et traume. ¬†At blive sk√¶ldt ud, at blive afvist, manglende n√¶rv√¶r fra voksne eller at blive mobbet kan skabe traumer, fordi vores nervesystem opfatter oplevelserne, som livstruende angreb. Som sm√• b√łrn er den st√łrste trussel, at miste vores for√¶ldres eller andre vigtige voksnes k√¶rlighed, fordi vores overlevelse afh√¶nger af deres omsorg. Vi lukker ned for sider af os selv, som vi tror de voksne ikke kan lide og pr√łver at v√¶re, som vi tror de voksne √łnsker vi skal v√¶re. P√• et ubevidst plan f√łler vi os forkerte, ikke gode nok og skammer os over at v√¶re dem vi er.

Der er to væsentlige konsekvenser af et traume:

  1. Vi mister noget af kontakten til os selv og vores krop
  2. Vi mister mister noget af den f√łlelsesm√¶ssige kontakt til andre mennesker

Så efter at vi har oplevet et traume er vi mere begrænsede i vores evne til at mærke, hvad der er rigtig for os selv og vi har mistet noget af vores evne til at knytte os tillidsfuldt til andre mennesker. Fordi det var så smertefuldt, har vi skabt ubevidste overlevelsesstrategi for at blive elsket og accepteret, og for at undgå at smerten gentager sig.

Typiske overlevelsesstrategier kan være:

  • Jeg skal v√¶re vigtig og til nytte
  • Jeg skal tage masser af ansvar
  • Jeg skal v√¶re en succes og opn√• store resultater
  • Det er godt at v√¶re uundv√¶rlig
  • Jeg skal v√¶re st√¶rk og robust
  • Jeg skal klare alting selv

Det er jo alt sammen evner, som vi v√¶rds√¶tter hos os selv og hinanden. Men hvis vi ubevidst tror, at vi kun kan blive elsket og accepteret, n√•r vi er st√¶rke, h√•rdtarbejdende og succesfulde, s√• er det blevet til en usund overlevelsesstrategi.En usund overlevelsesstrategi, der d√¶kker over f√łlelser af forkerthed, svigt, ensomhed og utilstr√¶kkelighed. Arbejdsafh√¶ngig er en overlevelsesstrategi for at undg√• at m√¶rke den smerte vi har indeni, en strategi for at blive elsket, accepteret og anerkendt.

Symptomerne på arbejdsafhængighed er:

Ydrestyring:

Vi er meget optagede af, hvad vi tror, andre t√¶nker om os, forventer og √łnsker og derfor er vi ¬†ikke gode til¬†at m√¶rke, hvad vi selv har brug for.

Tvangspr√¶gede arbejdsm√łnstre:

Vi skaber tvangspr√¶gede arbejdsm√łnstre, hvor vi hele tiden skaber mere arbejde for os selv, konkurrerer med os selv og med andre, vil gerne overg√• os selv og s√¶tte nye rekorder.

Fornægtelse:

Vi forn√¶gter og¬†hverken kan eller vil se virkeligheden i √łjnene. Derfor bliver vi vrede, ben√¶gtende og bortforklarende ved enhver konfrontation med problemet.

 

Hvordan kommer jeg ud af min arbejdsafhængighed?

F√łrst skal du erkende at du har et problem. Jeg m√łder mange ledere og selvst√¶ndige i min praksis, som ¬†desv√¶rre har presset sig selv alt for l√¶nge. N√•r vi har dybt indgroede vaner med at arbejde alt for meget og altid har presset os selv h√•rdt, s√• tager det tid at √¶ndre. ¬†Og vi har brug for et trygt rum, hvor vi kan v√¶re s√•rbare. Vi er n√łdt til at forst√•, hvad det er vi har manglet i den tidlige barndom for at blive istand til at give det til os selv som voksne. N√•r vi bliver vores egen k√¶rlige voksne, kan vi l√¶re at passe bedre p√• os selv. Vi kan v√¶re¬†ambiti√łse fra et mere autentisk sted. Vi kan v√¶re medf√łlende og tydelige ledere, som skaber synlige resultater og som gerne tager et stort ansvar, men fra et k√¶rligt og afbalanceret sted.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig og h√łre om, hvordan jeg kan r√•dgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og f√• succes i (arbejds)livet p√• info@nannaagerlin.com

Du kan f√łlge mig ¬†www.nannaagerlin.com‚Äď eller f√• inspiration p√• facebook ¬†HER

Tak fordi du l√¶ste med ‚Äď del gerne min blog ¬†?

Er du i tvivl om, i hvilken retning du skal g√• med din karriere? Er du frustreret eller forvirret over, hvad du i virkeligheden br√¶nder for? ¬†Indeni har du en f√łlelse af at v√¶re det forkerte sted med dit job. ¬†S√• kan du have et talenttraume.

 

Sommetider dr√łmmer du om at springe ud af hamsterhjulet og g√• i en helt ny retning. Alligevel bliver du hvor du er.¬†Selvom du kan m√¶rke, at du bruger dig selv forkert. Selvom du ved at der kunne v√¶re andre karriereveje, som vil v√¶re mere meningsfulde for dig.

Glimtvis oplever du √łjeblikke, hvor du kender din retning, for s√• kort efter at v√¶re i tvivl igen? M√•ske n√•r du lige at fange en fornemmelse af: ” Det er denne retning jeg skal i “.¬†Men s√• forsvinder det, som sand mellem fingrene og du er igen tilbage i tvivlen, forvirringen ¬†og frustrationen. Hvis du oplever at svinge mellem f√łlelsen af at vide, hvad der vil v√¶re din version af en meningsfuld karriere og tvivl, s√• kan det v√¶re tegn p√• at du har det, som jeg kalder et talenttraume.

Har du et talenttraume?

For at forstå hvad jeg mener med et talenttraume. Så lad mig kort forklare, hvad talenter er og traumer er:

Talenter:

Talenter er ligesom de v√¶rkt√łjer, vi altid har ved h√•nden. Det er vores s√¶rlige evner, som beskriver, hvordan vores hjerner fungerer. Opgaver og ansvarsomr√•der, hvor vi kan bruge vores talenter, opleves som motiverende og sp√¶ndende. Opgaver som falder uden for disse omr√•der, opleves som demotiverende og derfor er vi mindre effektive.

Den unikke kombination af talenter viser, hvor vi har noget s√¶rligt at bidrage med og hvilke arbejdsopgaver, der falder os falder os naturligt. N√•r talenterne anvendes bevidst, oplever vi en st√łrre forst√•else for vores professionelle kapacitet, mere arbejdsgl√¶de og bedre opn√•r resultater. Du kan l√¶se mere talenter HER.¬†

Vi er f√łdt med vores talenter. Derfor har de v√¶ret med os hele livet. Talenterne kan vi anvende i balance og i ubalance. Gennem vores barndom og ungdom har vi brugt vores talenter, ofte i ubalance. Fordi at det er det vi g√łr, som b√łrn og unge, vi pr√łver os selv af, pr√łver gr√¶nser af, udvikler os og danner erfaring. ¬†Nogle af os er blevet m√łdt p√• vores talenter og andre af os er ikke. M√•ske har vi oplevet voksne omkring os, som ikke br√łd sig om vores talenter. Selvom de m√•ske ikke sagde det h√łjt, oplevede vi alligevel at disse sider af os selv var forkerte, ikke passede eller m√•ske endda direkte frast√łdende. Vi oplevede at vi var for meget, for lidt, for forkerte og at vi helst skulle v√¶re noget andet

Traumer:

Ordet traume er gr√¶sk og betyder brud. ¬†N√•r vi er udsat for en trussel reagerer vi instinktivt med kamp eller flugt. Hvis ingen af delene er muligt, overv√¶ldes vi og ¬†reagerer fysisk ved at “fryse”. “Frys” er en reaktion, der s√¶tter sig i nervesystemet og derved opst√•r traumet. ¬†Et traume er ikke resultatet af, hvad der skete, men det er resultatet af hvordan vores nervesystem reagerede efter en oplevelse. Traumer lagres ubevidst som f√łlelser eller fornemmelser i vores system. Traumer g√łr os mindre robuste, n√•r de er ubearbejdede. Traumer kan begr√¶nse os i vores livsudfoldelse, fordi vi ubevidst undg√•r situationer, der ligner den hvor traumet opst√•r. Ogs√• selvom der ikke l√¶ngere er nogen fare til stede.

Talenttraumer:

Talenttraumer opst√•r i barndommen og ungdommen. Ofte n√•r vi har haft vores talenter i spil, p√• en uafbalanceret m√•de. S√• har vi oplevet at vigtige voksne omkring os ford√łmte eller kritiserede vores talenter. M√•ske kan vi ogs√• have oplevet mobning. Under alle omst√¶ndigheder har vi lagret i vores ubevidste en oplevelse af at det er utrygt at have vores talenter i spil. Det er farligt at vise hvem vi i virkeligheden er. N√•r vi viser hvem vi er bliver vi: angrebet eller forladt. Derfor k√¶mper to modsatrettede kr√¶fter indeni.

P√• den ene side: trangen til at v√¶re autentisk, v√¶re dig selv og have dine talenter i spil. ¬†P√• den anden side har hele dit system l√¶rt at det er “farligt” at bruge dine talenter og vise hvem du er. S√• for at beskytte dig selv bliver du forvirret og tvivl, fordi det er dit systems m√•de at beskytte dig selv p√• og undg√• den potentielle fare.

Genopfind dig selv

Vi kan ikke fjerne vores livshistorier,. Men vi kan omskrive dem. Vi kan tillægge oplevelser er ny og mere empowering mening. Du kan omskrive din livshistorie og genopfinde dig selv i din karriere. Ved at turde kigge ind i dig selv og fjerne gammel modstand kan du opfinde dig selv i en ny og mere autentisk version. Jo bedre vi forstår os selv og vores talenter, jo lettere bliver det at forstå hvilket arbejdsliv, der vil nære os og give mening.

Flere og flere af os oplever at det er en n√łdvendighed at arbejde med noget, som er meningsfuldt. Det kan v√¶re sv√¶rt at genopfinde dig selv alene.¬†Is√¶r, hvis du er i tvivl om, hvad der er du er bedst til.

Jeg hjælper dig med at sætte ord på dit potentiale og holder visionen, når du selv mister modet.
Jeg st√łtter dig og¬†udfordrer dig skridt for skridt til g√• vejen hen til et meningsfuldt arbejdsliv.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og h√łre om, hvordan jeg kan r√•dgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og f√• succes i (arbejds)livet p√• info@nannaagerlin.com

Du kan f√łlge mig ¬†www.nannaagerlin.com‚Äď eller f√• inspiration p√• facebook ¬†HER

Tak fordi du l√¶ste med ‚Äď del gerne min blog ¬†?