Indlæg

Hvordan kan et menneske både motiveres af at stå på scenen og så samtidigt have sceneskræk?  Der kan være  både et talenttraume og fysiologiske forklaringer på spil.

 

 

Når det anerkendelsessøgende talent er i ubalance

Et af mine toptalenter er, at være anerkendelsessøgende.  Det betyder, at jeg motiveres af at stå på scenen, at få andres respekt og bidrage med noget stort. Når dette talent er i balance, nyder du at stå på scenen og bidrage med det, som du har på hjerte – samtidigt med at du kan nyde og støtte andre mennesker, når de står på scenen. Min smerte har været, at jeg samtidigt har haft sceneskræk. Så det er et talent, som jeg har haft stor modstand på få i spil. Rigtig mange skuespillere og musikere har dette talent og kender også til dobbeltheden af sceneskræk på den ene side og trangen til at stå på scenen på den anden side.

Talenttraumer opstår ofte tidligt i livet

Jeg husker helt tilbage fra de tidligere skoleår, at jeg både havde lysten til at stille mig op foran klassen og samtidigt var ved at dø af skræk. Jeg kan huske følelsen af, at høre mit eget hjerte banke og tro, at det bankede så højt, at andre kunne høre det. Svimmelheden i kroppen, susen for ørene og lysten til at løbe min vej. Samtidigt kunne jeg ikke lade være at stille mig op. Jeg måtte bare op på den scene!

I mit arbejdsliv begyndte jeg at undervise, da jeg var sidst i tyverne. Hver gang var det den samme frygt og samtidigt glæden over at stå på scenen og levere et budskab, som jeg syntes var vigtigt. Langsomt, langsomt gik jeg vejen skridt for skridt og begyndte at tale for flere og flere mennesker. Så talte jeg på konferencer og efterhånden også på engelsk et par gange. Hver gang jeg skulle indtage et større rum måtte jeg igennem frygten. Indtil den begyndte at fortage sig og træde i baggrunden for glæden ved at undervise.

Jeg husker en gang for 10 år siden, hvor jeg var nede og undervise på ergoterapeutskolen i Næstved. En af mine tidligere klassekammerater var lektor der. Hun sagde: ” Hvor er det sjovt, at du nu underviser så meget, når du nu var en af dem, der var mest bange for at fremlægge i klassen”. Og hun havde jo ret, det er lidt spøjst at have denne dobbelthed.  Hvorfor måtte jeg bare op på den scene, når det nu var forbundet med så meget smerte? Forklaringen ligger i nervesystemet.

Når det ikke er trygt at shine.

At stå på scenen og shine føles en udvidelse i nervesystemet. Vi har muligheden for at udvide os, fylde og tage plads. Hvis vi af en eller anden årsag tidligt i livet har oplevet på nervesystemsniveau at det ikke var trygt at udvide os, så kan det være skræmmende at indtage et rum.  Og har vi samtidigt nogle talenter (læs om talenter her), som gerne vil stå på scenen, så får vi denne push-pull effekt.

Tidligt opståede traumer kan opstå allerede, mens vi ligger i vores mors mave. Vores amygdala (et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner), bliver dannet allerede omkring 7 fosteruge.  Så vores forsvarssystem på nervesystemsniveau er allerede på plads ganske tidligt. Så hvis der er sket et eller andet i løbet af vores tid som foster eller tidligt i livet, som virkede skræmmende, så “tolker” vores umodne amygdala på dette. Og skræmmende kan være: at vores mor var bange eller var presset af en eller anden grund. Hvis vores nervesystem tidligt bliver kodet til at en udvidelse ikke er tryg og vi samtidigt har det anerkendelsessøgende talent med os, så kan vi have denne push-pull effekt.

Forstå dit nervesystems kodning

Jeg har selv en dejlig mor, som jeg har et godt og varmt forhold til. Derfor har jeg også talt med min mor om hvordan hun havde det under graviditeten med mig. Og på et tidspunkt var hun faktisk ved at miste mig. Den stress og frygt for at miste mig kan have været rigeligt til at min lille umodne amygdala tolkede det som utrygt at udvide mig.  Hvordan vi tolker verden senere hen i livet bliver et filter for den kodning, der allerede blev grundlagt tidligt. Så kender du denne dobbelteffekt med at have lyst til at stå på scenen og samtidigt frygte det, så kan jeg anbefale dig følgende:

  1. Tal med din mor om hvordan hun havde det under graviditeten med dig
  2. Læs Mark Wolynns bog: Du er ikke bare dig
  3. Start med at lytte til et afsnit af Soultalk, hvor Kisser Paludan interviewer Mark Wolynn HER
  4. Læs min blog om andre former for traumer, der påvirker karrieren HER

 

Forståelsen af vores nervesystem og de traumer vi har med os, samt indsigt og redskaber til at lede os selv er afgørende for hvor gode vi er til at få vores talenter i spil og skabe meningsfuld succes.

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, når vi forstår og møder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med støtte, omsorg og kærlighed. Så bliver vi istand til at vælge se muligheder og vælge løsninger i arbejdslivet, der giver os ægte succes og livsglæde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

De fleste af os har større eller mindre traumer med os, som kan begrænse os i at skabe en karriere, som giver succes og livsglæde. Oplever du at være gået i stå i karrieren, kan du ikke se nye muligheder eller arbejder du for meget, så læs med her og forstå, hvordan bearbejdning af traumer kan være nøglen til at bruge dig selv  mere balanceret og autentisk.

Hvad har traumer med karriere og succes at gøre? Vi har alle større eller mindre traumer med os. Traumer opstår nemlig ikke kun, når forfærdelige ting sker. Traumer opstår,  når et barn oplever situationer eller gentagne hændelser over tid, som barnets følsomme system ikke er i stand til at bearbejde og slippe.  Derfor opstår traumer ikke kun, når der sker voldsomme ting, men også når vores forældre er stressede, deprimerede, økonomisk bekymrede eller optagede af andre ting. Fraværet af nærvær kan betyde at barnet ikke har oplevet at føle sig ” set”, hørt, anerkendt, forstået, følelsesmæssigt holdt – alt det der gør at vi føler os trygge og elsket for den vi er. Det er subtile oplevelser, der ligger så dybt i vores system, at selvom vi har haft en “lykkelig barndom”, så ligger der traumer begravet dybt i vores indre.

Peter Levine, en af de førende pionere indenfor traumer siger følgende:

Trauma has become so commonplace, that most people don’t even recognize its presence.”

Her er de tre mest almindelige symptomer på barndomstraumer, som jeg møder i min karriere og ledelserådgivning:

Arbejdsnarkomani og knokleri

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå? Du kan læse mere om arbejdsafhængighed HER.

 

Meningsløs succes

Kender du følelsen af tomhed indeni? Du kigger på dit liv og din karriere og tænker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en følelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan sætte ord på. Hvis du prøver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at der er sider af dig selv, som længes efter at kommer frem. Noget som blev gemt væk hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder på dig nu. Det kan være en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare være tilfreds?

 

  1. Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke følelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er.

De fleste af os oplevede forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle gøre og være alt muligt, som vi ikke er.

Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig? Det kan du læse om HER.

 

Talenttraumer

Mange af os ved ikke, hvad vores talenter er. Eller vi kender måske nogle af vores talenter. Faktisk viser undersøgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter.  Det betyder, at vi ikke er helt skarpe på, hvilke opgaver at vi er de bedste til at udføre. Konsekvenser bliver at vi ofte ender med at bruge en stor del af vores tid på at udføre arbejde, som vi ikke er motiverede for og som lige så godt kunne udføres af en anden. Det skaber ikke de bedste resultater.

I løbet af vores første leveår etablerede vi strategier for, hvordan vi kan begå os bedst i verden for at blive passet på af vores voksne.  Nogle gange betød det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke brød sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad være med at være så følsom”, ” Vær ikke så udspekuleret”, “Lad være med at spille smart”, ” Du tænker for meget over tingene”, ” Vær ikke så kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte ….  Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke lært at bruge os selv hensigtsmæssigt endnu. For et lille barn kan det virke livstruede at en forældre ikke bryder sig om et talent eller en evne. Og vores forældre behøver ikke engang at have sagt noget, vi har opfattet deres modstand alligevel.

Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange årsager til at vi kan have fjernet os fra vores sande selv og påtaget os en rolle.  Det kan for eksempel være økonomen eller ingeniøren, der har en talentpakke, der passer mere til noget psykologisk eller menneskeorienteret.  Eller omvendt.

For mange ambitiøse mennekser handler det om at arbejde og have succes men alligevel have en udefinerbar længsel efter noget andet.

Indenfor talentforskning taler vi om at mennesker er født med ca. 20 ud af 34 talenter. Talenter udvikles og udvælges igennem hele livet , men især i barndommen og ungdommen. Vi ender op med at have en “talentpakke” på ca. 10-16 talenter i gennemsnit. Kender du dig selv rimeligt, har du måske en forståelse af halvdelen.

Måske har du kun adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil gøre hele forskellen for dig. Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og ægte succes. Det er de 20 procent, der vil få dig til at fremstå tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. Så at finde din genizone og genopfinde dig selv, kræver mod, nysgerrighed og handlekraft.

 

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, når vi forstår og møder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med støtte, omsorg og kærlighed. Så bliver vi istand til at vælge se muligheder og vælge løsninger i arbejdslivet, der giver os ægte succes og livsglæde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Vi mennesker bruger alt for lidt tid på virkeligt at forstå, hvad der skal til for at vi trives i livet og i karrieren.

Hvis du vil skabe meningsfulde ændringer, er du nødt til at skabe et rum for at reflektion. Nysgerrighed og evnen til at forstå dine behov og hvem du er, er nøgleord for at udfolde dit potentiale og lave en bæredygtig plan.Når vi rammer glasløftet er vi ofte styret af vores underbevidsthed

De fleste af os har talenter og sider af os selv, som vi ikke har fuldt adgang til. På et bevidst plan kan vi godt sige: ja, selvfølgelig vil jeg da bruge mine talenter og evner fuldt ud. Men på et ubevidst plan kan vi holde os selv tilbage. For at forstå denne dynamik, må vi se på menneskets to basale behov:

  1. Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke følelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er.

I løbet af vores første leveår etablerer vi strategier for, hvordan vi kan begå os bedst i verden for at blive passet på af vores voksne.  Nogle gange betyder det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke brød sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad være med at være så følsom”, ” Vær ikke så udspekuleret”, “Lad være med at spille smart”, ” Du tænker for meget over tingene”, ” Vær ikke så kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte ….  Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke lært at bruge os selv hensigtsmæssigt endnu. Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange årsager til at vi fjernede os fra vores sande selv og påtog os en rolle.  Det vigtigste er at du forstå dine indre dynamikker og hvad der styrer dig. Det kan du læse om  HER.  

De fleste af os oplevede altså forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle gøre og være alt muligt, som vi ikke er. Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig?

Hvad skal der til for at du trives i karrieren ?

Din opfattelse af dig selv, dit potentiale og din evne til at performe er bestemmende for dine følelser, handlinger og dermed dine resultater. Jo mere du kan acceptere den du i virkeligheden er med dine styrker og svagheder, jo mere øger du mulighederne for at bringe det bedste frem i dig selv. Vores nervesystem er plastisk. Det betyder at vi kan ændre vores måder at reagere, handle og opfatte verden på. Vi kan få et mere realistisk og sandfærdigt billede af vores potentiale. De fleste af os har størst fokus på alt det, vi ikke er så gode til og hvor vi føler os utilstrækkelige og udfordrede. Eller vi tror, at vi skal være noget andet end den vi er og det er knoklende. Når du forstår dine styrker og dine svagheder kan du danne en mere ægte forståelse af dig selv. Du vil opleve en større accept af dig selv og den du er. Det er fundamentet for at kunne forstå og ændre dine følelser og handlemønstre. Jo bedre du kender dig selv, dine grænser og behov, jo lettere er det at styrke dit personlige lederskab og undgå stress og tab af mening. Læs mere om, hvordan vi kan blive stressede, når overforbruger vores talenter HER.

At redesigne din karriere kræver reflektion og forberedelse

Det kræver mod at turde forlade en position og gå til en anden. Men har du mistet gnisten, så er det oftest tid en eller anden forandring. og du behøver ikke nødvendigvis at skifte job. De fleste organisationer er interesserede i at bruge dine ressourcer og evner optimalt. Det kan være nye projekter og ansvarsområder, der vil ændre det hele for dig. Nye vaner,  en mere autentisk selvopfattelse og nye strategier, der kan give dig motivation og energi. Men hvis du ikke gør noget ved det,  vil du bare dø mere og mere indeni.  Hvilke talenter og  ubrugt potentiale, som længes efter at komme i spil hos dig?  Læs mere om, hvordan du resigner din karriere HER. 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du får min hjælp og sparring udefra til for at finde din ægte motivation og de nødvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Er du leder eller selvstændig, så er du i større risiko for at blive arbejdsnarkoman.

Lær at spotte de vigtigste tegn på arbejdsafhængighed, forstå årsagen til at det opstår og hvad du kan gøre for at genskabe balance

 

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå?

Vores ubevidste følelsesmæssige smerte

For at forstå vores ubevidste følelsesmæssige smerte er vi nødt til at kigge på hvad der skete tidligt i vores liv. Den dybereliggende årsag til vores arbejdsafhængighed findes nemlig typisk tidligt i barndommen. Nu tænker du måske, at jeg har da haft en meget god barndom. Men de fleste af os har haft oplevelser, hvor vi har valgt at lukke ned for sider i os selv for at blive elsket og accepteret. Som små børn er vi dybt afhængige af vores forældre. Derfor vil vi gå langt for at bevare kontakten til vores forældre. De første tre år af vores liv har vi ikke en tydelig hukommelse af. Det er netop i de første tre leveår at vi danner vores grundforståelse af, hvordan verden fungerer. Denne forståelse ligger lagret i følelsesmæssig hukommelse. Hvem skal jeg være for at blive elsket og hvordan skal jeg opføre mig for at blive accepteret?

Vi får traumer fordi en situation er for overvældende

Så hvis vi graver lidt ned i underbevidstheden, så har vi alle mere eller mindre alvorlige barndomstraumer. Et traume opstår ikke på grund af det, som er sket med os i det ydre. Et traume opstår fordi en situation er for overvældende. Så det er vores opfattelse, vores fortolkning og vores manglende evne til at bearbejde en oplevelse,  som skaber et traume.  At blive skældt ud, at blive afvist, manglende nærvær fra voksne eller at blive mobbet kan skabe traumer, fordi vores nervesystem opfatter oplevelserne, som livstruende angreb. Som små børn er den største trussel, at miste vores forældres eller andre vigtige voksnes kærlighed, fordi vores overlevelse afhænger af deres omsorg. Vi lukker ned for sider af os selv, som vi tror de voksne ikke kan lide og prøver at være, som vi tror de voksne ønsker vi skal være. På et ubevidst plan føler vi os forkerte, ikke gode nok og skammer os over at være dem vi er.

Der er to væsentlige konsekvenser af et traume:

  1. Vi mister noget af kontakten til os selv og vores krop
  2. Vi mister mister noget af den følelsesmæssige kontakt til andre mennesker

Så efter at vi har oplevet et traume er vi mere begrænsede i vores evne til at mærke, hvad der er rigtig for os selv og vi har mistet noget af vores evne til at knytte os tillidsfuldt til andre mennesker. Fordi det var så smertefuldt, har vi skabt ubevidste overlevelsesstrategi for at blive elsket og accepteret, og for at undgå at smerten gentager sig.

Typiske overlevelsesstrategier kan være:

  • Jeg skal være vigtig og til nytte
  • Jeg skal tage masser af ansvar
  • Jeg skal være en succes og opnå store resultater
  • Det er godt at være uundværlig
  • Jeg skal være stærk og robust
  • Jeg skal klare alting selv

Det er jo alt sammen evner, som vi værdsætter hos os selv og hinanden. Men hvis vi ubevidst tror, at vi kun kan blive elsket og accepteret, når vi er stærke, hårdtarbejdende og succesfulde, så er det blevet til en usund overlevelsesstrategi.En usund overlevelsesstrategi, der dækker over følelser af forkerthed, svigt, ensomhed og utilstrækkelighed. Arbejdsafhængig er en overlevelsesstrategi for at undgå at mærke den smerte vi har indeni, en strategi for at blive elsket, accepteret og anerkendt.

Symptomerne på arbejdsafhængighed er:

Ydrestyring:

Vi er meget optagede af, hvad vi tror, andre tænker om os, forventer og ønsker og derfor er vi  ikke gode til at mærke, hvad vi selv har brug for.

Tvangsprægede arbejdsmønstre:

Vi skaber tvangsprægede arbejdsmønstre, hvor vi hele tiden skaber mere arbejde for os selv, konkurrerer med os selv og med andre, vil gerne overgå os selv og sætte nye rekorder.

Fornægtelse:

Vi fornægter og hverken kan eller vil se virkeligheden i øjnene. Derfor bliver vi vrede, benægtende og bortforklarende ved enhver konfrontation med problemet.

 

Hvordan kommer jeg ud af min arbejdsafhængighed?

Først skal du erkende at du har et problem. Jeg møder mange ledere og selvstændige i min praksis, som  desværre har presset sig selv alt for længe. Når vi har dybt indgroede vaner med at arbejde alt for meget og altid har presset os selv hårdt, så tager det tid at ændre.  Og vi har brug for et trygt rum, hvor vi kan være sårbare. Vi er nødt til at forstå, hvad det er vi har manglet i den tidlige barndom for at blive istand til at give det til os selv som voksne. Når vi bliver vores egen kærlige voksne, kan vi lære at passe bedre på os selv. Vi kan være ambitiøse fra et mere autentisk sted. Vi kan være medfølende og tydelige ledere, som skaber synlige resultater og som gerne tager et stort ansvar, men fra et kærligt og afbalanceret sted.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Er du i tvivl om, i hvilken retning du skal gå med din karriere? Er du frustreret eller forvirret over, hvad du i virkeligheden brænder for?  Indeni har du en følelse af at være det forkerte sted med dit job.  Så kan du have et talenttraume.

 

Sommetider drømmer du om at springe ud af hamsterhjulet og gå i en helt ny retning. Alligevel bliver du hvor du er. Selvom du kan mærke, at du bruger dig selv forkert. Selvom du ved at der kunne være andre karriereveje, som vil være mere meningsfulde for dig.

Glimtvis oplever du øjeblikke, hvor du kender din retning, for så kort efter at være i tvivl igen? Måske når du lige at fange en fornemmelse af: ” Det er denne retning jeg skal i “. Men så forsvinder det, som sand mellem fingrene og du er igen tilbage i tvivlen, forvirringen  og frustrationen. Hvis du oplever at svinge mellem følelsen af at vide, hvad der vil være din version af en meningsfuld karriere og tvivl, så kan det være tegn på at du har det, som jeg kalder et talenttraume.

Har du et talenttraume?

For at forstå hvad jeg mener med et talenttraume. Så lad mig kort forklare, hvad talenter er og traumer er:

Talenter:

Talenter er ligesom de værktøjer, vi altid har ved hånden. Det er vores særlige evner, som beskriver, hvordan vores hjerner fungerer. Opgaver og ansvarsområder, hvor vi kan bruge vores talenter, opleves som motiverende og spændende. Opgaver som falder uden for disse områder, opleves som demotiverende og derfor er vi mindre effektive.

Den unikke kombination af talenter viser, hvor vi har noget særligt at bidrage med og hvilke arbejdsopgaver, der falder os falder os naturligt. Når talenterne anvendes bevidst, oplever vi en større forståelse for vores professionelle kapacitet, mere arbejdsglæde og bedre opnår resultater. Du kan læse mere talenter HER. 

Vi er født med vores talenter. Derfor har de været med os hele livet. Talenterne kan vi anvende i balance og i ubalance. Gennem vores barndom og ungdom har vi brugt vores talenter, ofte i ubalance. Fordi at det er det vi gør, som børn og unge, vi prøver os selv af, prøver grænser af, udvikler os og danner erfaring.  Nogle af os er blevet mødt på vores talenter og andre af os er ikke. Måske har vi oplevet voksne omkring os, som ikke brød sig om vores talenter. Selvom de måske ikke sagde det højt, oplevede vi alligevel at disse sider af os selv var forkerte, ikke passede eller måske endda direkte frastødende. Vi oplevede at vi var for meget, for lidt, for forkerte og at vi helst skulle være noget andet

Traumer:

Ordet traume er græsk og betyder brud.  Når vi er udsat for en trussel reagerer vi instinktivt med kamp eller flugt. Hvis ingen af delene er muligt, overvældes vi og  reagerer fysisk ved at “fryse”. “Frys” er en reaktion, der sætter sig i nervesystemet og derved opstår traumet.  Et traume er ikke resultatet af, hvad der skete, men det er resultatet af hvordan vores nervesystem reagerede efter en oplevelse. Traumer lagres ubevidst som følelser eller fornemmelser i vores system. Traumer gør os mindre robuste, når de er ubearbejdede. Traumer kan begrænse os i vores livsudfoldelse, fordi vi ubevidst undgår situationer, der ligner den hvor traumet opstår. Også selvom der ikke længere er nogen fare til stede.

Talenttraumer:

Talenttraumer opstår i barndommen og ungdommen. Ofte når vi har haft vores talenter i spil, på en uafbalanceret måde. Så har vi oplevet at vigtige voksne omkring os fordømte eller kritiserede vores talenter. Måske kan vi også have oplevet mobning. Under alle omstændigheder har vi lagret i vores ubevidste en oplevelse af at det er utrygt at have vores talenter i spil. Det er farligt at vise hvem vi i virkeligheden er. Når vi viser hvem vi er bliver vi: angrebet eller forladt. Derfor kæmper to modsatrettede kræfter indeni.

På den ene side: trangen til at være autentisk, være dig selv og have dine talenter i spil.  På den anden side har hele dit system lært at det er “farligt” at bruge dine talenter og vise hvem du er. Så for at beskytte dig selv bliver du forvirret og tvivl, fordi det er dit systems måde at beskytte dig selv på og undgå den potentielle fare.

Genopfind dig selv

Vi kan ikke fjerne vores livshistorier,. Men vi kan omskrive dem. Vi kan tillægge oplevelser er ny og mere empowering mening. Du kan omskrive din livshistorie og genopfinde dig selv i din karriere. Ved at turde kigge ind i dig selv og fjerne gammel modstand kan du opfinde dig selv i en ny og mere autentisk version. Jo bedre vi forstår os selv og vores talenter, jo lettere bliver det at forstå hvilket arbejdsliv, der vil nære os og give mening.

Flere og flere af os oplever at det er en nødvendighed at arbejde med noget, som er meningsfuldt. Det kan være svært at genopfinde dig selv alene. Især, hvis du er i tvivl om, hvad der er du er bedst til.

Jeg hjælper dig med at sætte ord på dit potentiale og holder visionen, når du selv mister modet.
Jeg støtter dig og udfordrer dig skridt for skridt til gå vejen hen til et meningsfuldt arbejdsliv.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?