Hvordan kan et menneske både motiveres af at stå på scenen og så samtidigt have sceneskræk?  Der kan være  både et talenttraume og fysiologiske forklaringer på spil.

Når det anerkendelsessøgende talent er i ubalance

Et af mine toptalenter er, at være anerkendelsessøgende.  Det betyder, at jeg motiveres af at stå på scenen, at få andres respekt og bidrage med noget stort. Når dette talent er i balance, nyder du at stå på scenen og bidrage med det, som du har på hjerte – samtidigt med at du kan nyde og støtte andre mennesker, når de står på scenen. Min smerte har været, at jeg samtidigt har haft sceneskræk. Så det er et talent, som jeg har haft stor modstand på få i spil. Rigtig mange skuespillere og musikere har dette talent og kender også til dobbeltheden af sceneskræk på den ene side og trangen til at stå på scenen på den anden side.

Talenttraumer opstår ofte tidligt i livet

Jeg husker helt tilbage fra de tidligere skoleår, at jeg både havde lysten til at stille mig op foran klassen og samtidigt var ved at dø af skræk. Jeg kan huske følelsen af, at høre mit eget hjerte banke og tro, at det bankede så højt, at andre kunne høre det. Svimmelheden i kroppen, susen for ørene og lysten til at løbe min vej. Samtidigt kunne jeg ikke lade være at stille mig op. Jeg måtte bare op på den scene!

I mit arbejdsliv begyndte jeg at undervise, da jeg var sidst i tyverne. Hver gang var det den samme frygt og samtidigt glæden over at stå på scenen og levere et budskab, som jeg syntes var vigtigt. Langsomt, langsomt gik jeg vejen skridt for skridt og begyndte at tale for flere og flere mennesker. Så talte jeg på konferencer og efterhånden også på engelsk et par gange. Hver gang jeg skulle indtage et større rum måtte jeg igennem frygten. Indtil den begyndte at fortage sig og træde i baggrunden for glæden ved at undervise.

Jeg husker en gang for 10 år siden, hvor jeg var nede og undervise på ergoterapeutskolen i Næstved. En af mine tidligere klassekammerater var lektor der. Hun sagde: ” Hvor er det sjovt, at du nu underviser så meget, når du nu var en af dem, der var mest bange for at fremlægge i klassen”. Og hun havde jo ret, det er lidt spøjst at have denne dobbelthed.  Hvorfor måtte jeg bare op på den scene, når det nu var forbundet med så meget smerte? Forklaringen ligger i nervesystemet.

Når det ikke er trygt at shine.

At stå på scenen og shine føles en udvidelse i nervesystemet. Vi har muligheden for at udvide os, fylde og tage plads. Hvis vi af en eller anden årsag tidligt i livet har oplevet på nervesystemsniveau at det ikke var trygt at udvide os, så kan det være skræmmende at indtage et rum.  Og har vi samtidigt nogle talenter (læs om talenter her), som gerne vil stå på scenen, så får vi denne push-pull effekt.

Tidligt opståede traumer kan opstå allerede, mens vi ligger i vores mors mave. Vores amygdala (et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner), bliver dannet allerede omkring 7 fosteruge.  Så vores forsvarssystem på nervesystemsniveau er allerede på plads ganske tidligt. Så hvis der er sket et eller andet i løbet af vores tid som foster eller tidligt i livet, som virkede skræmmende, så “tolker” vores umodne amygdala på dette. Og skræmmende kan være: at vores mor var bange eller var presset af en eller anden grund. Hvis vores nervesystem tidligt bliver kodet til at en udvidelse ikke er tryg og vi samtidigt har det anerkendelsessøgende talent med os, så kan vi have denne push-pull effekt.

Forstå dit nervesystems kodning

Jeg har selv en dejlig mor, som jeg har et godt og varmt forhold til. Derfor har jeg også talt med min mor om hvordan hun havde det under graviditeten med mig. Og på et tidspunkt var hun faktisk ved at miste mig. Den stress og frygt for at miste mig kan have været rigeligt til at min lille umodne amygdala tolkede det som utrygt at udvide mig.  Hvordan vi tolker verden senere hen i livet bliver et filter for den kodning, der allerede blev grundlagt tidligt. Så kender du denne dobbelteffekt med at have lyst til at stå på scenen og samtidigt frygte det, så kan jeg anbefale dig følgende:

1. Tal med din mor om hvordan hun havde det under graviditeten med dig
2. Læs Mark Wolynns bog: Du er ikke bare dig
3. Start med at lytte til et afsnit af Soultalk, hvor Kisser Paludan interviewer Mark Wolynn HER
4. Læs min blog om andre former for traumer, der påvirker karrieren HER

Forståelsen af vores nervesystem og de traumer vi har med os, samt indsigt og redskaber til at lede os selv er afgørende for hvor gode vi er til at få vores talenter i spil og skabe meningsfuld succes.