Indlæg

Er du gået i stå og har du mistet motivationen? Så kan være det tid til at genopfinde dig selv i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange i løbet af et liv. Din karriere kan bestå af flere cyklusser i et  langt arbejdsliv. Her kan du læse om  de forskellige faser i livscyklusser og om hvad du kan gøre for at genopfinde dig i en ny karrierecyklus.

 

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet er stærkt behov for at genopfinde sig selv. Ofte sker det midtvejs i livet. Vi har været en del år på arbejdsmarkedet og har stadig mange år endnu.  Når jeg arbejder med ledere, specialister og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser.

Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv.

Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Er du i slutningen af en karrierecyklus, betyder det som regel at du trænger til fornyelse og trænger til at blive udfordret på nye måder. Du tænker over spørgsmål som:

  • Jeg er eller har været igennem en kæmpe transformationsproces i mit liv – hvordan finder jeg ny mening og retning?
  • Jeg har masser af ydre succes, men hvorfor føler jeg mig tom indeni?
  • Jeg er nået midtvejs i livet, hvad skal jeg bruge resten af mit liv på?

 

Du har sikkert læst om forskellige teorier om livs og udviklingsfaser for mennesker. Her vil jeg gerne fortælle dig om en model, som er opfundet af Penney Peirce. Penney Peirce er min mentor indenfor intuition, du kan læse mere om Penney og hendes mere end 40 års arbejde med personlig udvikling og intuition HER. Jeg anvender ofte Penneys model om cyklusser i min rådgivning. Den giver et godt overblik over de faser, som vi går igennem, når vi skal redesigne vores karriere.

 

 

 

 

  1. Fase:  Fra inspiration til valg ( Be- Do)

I denne fase får du nye ideer og undersøger nye muligheder.  I naturen er denne fase foråret. Alt spirer op og er friskt og nyt. Når du er i denne fase skal du være ekstra opmærksom på, hvad der inspirerer og interesserer dig. Du får ideer til nye koncepter, et glimt af en vision, en længsel efter nye arbejdsområder eller en helt ny stilling. I denne fase er det vigtigt at give dig selv lov til at være nysgerrig og udforskende indtil du mærker hvilke handlinger, der er rigtige for dig.  Læg mærke til hvilke længsler du har indeni, hvad har altid kaldt på dig uden du har lyttet efter? Hvad giver dig mening og en følelse af formål? Er der evner eller talenter hos dig, som længes efter at komme mere i spil?

Tag dig tiden til at genopfinde dig selv

Når jeg arbejder med mine klienter er det i denne fase at vi samle alle talenter, passion, professionelle og personlige livserfaring til en ny genizone. Der er altid en rød tråd gennem din karriere, de fleste kigger bare det forkerte sted. ( Læs mere HER)   Som regel vil du sidde med flere muligheder, hvoraf nogle vil være mest rigtige for dig og din nye karrierefase. Hvordan og hvor meget du genopfinder dig selv til et nyt niveau og udvikler din personlige eller professionelle identitet afhænger ofte af, hvor meget du tør efterlade af din gamle identitet i fase 3. Du kan læse om en af mine klienter og hendes proces med at genopfinde sig selv HER.

 

2. Fase: Fra handling til resultat 8 (Do-Have)

I denne fase bliver du motiveret til at handle og tage aktion. Denne fase er ligesom sommeren og efteråret i naturen. Vi sår og høster. Her laver du en ny karriereplan,  sætter du mål og går efter de muligheder og løsninger, som vil bringe dig hen til dit ønskede resultat. Denne fase er mere handlingsorienteret. Det er sjovt og tilfredsstiller vores ego og forhåbentlig også vores sjæl, hvis vi er autentiske.  Hvis vi er udfordrede er det som regel lavt selvværd, som spænder ben i denne fase i form af frygt, tvivl og manglende handling.

I vores samfund har vi en ide om at vi skal være i handle og resultatfasen nærmest hele tiden.

Vi hylder handling. Vi skal løbe stærkere, have mere og helst med det samme! Det medfører en risiko for vanetænkning. Vil du genopfinde dig selv i karrieren og tage dig selv til et mere autentisk niveau kræver det nemlig forberedelse og eftertænksomhed. Alt for ofte går vi tilbage og forsøger at gentage fase 2 uden af have været i fase 3 og 1 først. Derfor får vi mere af det samme, som vi tidligere har haft.

Jeg sidder ofte med handlekraftige klienter, som inden de kom til min rådgivning, har forsøgt at komme videre til en ny karrierefase og så alligevel er havnet i noget, som ligner det samme, som tidligere.  Typisk har de fået et nyt ansvarsområde, som ligner det gamle eller en ny stilling, som ligner den gamle. Efter ganske kort tid er de så blevet utilfredse igen og føler sig igen uforløste. Så vil du igennem denne fase med succes, så kræver det at du har taget de andre faser alvorligt først.

 

3. Fase: Fra afslutning til indsamling af nye ressourcer (Have-Be)

Denne fase er ligesom vinteren i naturen. Ting visner og dør. I karrieren føles det ofte som at være gået i stå og at føle sig tom. Hvis vi går gennem denne fase uden problemer, så er det her vi slipper gamle interesserer og områder vi er færdige med.  Vi dekonstruere for at rekonstruere.  Vi slipper det som ikke er os længere og give plads til den vi virkelig er. Måske har du arbejdet indenfor et felt, som du har elsket, men nu er du færdig med det. Måske hænger du fast i en gammel selvopfattelse, som spænder ben for dine muligheder.

 At efterlade noget af din arbejdsidentitet kan være hårdt.

Det kan føles sørgeligt eller skræmmende. For hvem er du så? Denne fase kan have forskellige grader af dybde og omfang. Oplever du en af de virkelig dybe faser, så føles det ligesom ” Sjælens mørke nat” ( den kan du læse mere om HER). Det kan være en trøst at vide, at det ikke er din sjæl, der dør. Det er dit ego og din gamle selvopfattelse, der dør for at give mere plads til en mere autentisk udgave af dig.Så har du en udefinerbar længsel indeni, så kan det være en mere autentisk version af dig selv, som du længes efter ( Læs mere om dette emne og en anden af mine klienter HER).

Når tvivl og utålmodighed fylder.

De fleste ambitiøse mennesker har problemer med denne fase. Tvivl og utålmodighed fylder. At tage en pause til at reflektere og afslutte en periode med fred i sindet er svært for det moderne menneske. Jeg plejer at fortælle mine klienter, at denne fase ikke behøver at være så lang, hvis vi kan være i accept og tillid med det som er. Afslutning, reflektion og restitution kan sagtens foregå på de indre planer. Vi går heller ikke ud i haven midt om vinteren og graver os ned til vintergækkerne for at spørge om det snart bliver til noget med at komme op. En ordentlig transformationsproces kræver plads, fred og ro. Så skaber du en rum til den forandring, for eksempel sammen med en rådgiver, tager denne fase ofte kortere tid. Modstand, utålmodighed og handling uden grundig reflektion forlænger denne proces.

 

Hvis du ikke kan se nye muligheder sidder du højst sandsynlig fast i vanetænkning og et fastlåst selvbillede. Det er frusterende og udfordrende ikke at kunne se klart og tænke nyt.

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

 

 

Er du gået istå i karrieren og leder desperat efter din passion uden resultater? Hvis du har mistet din passion og fornemmelsen af hvad der motiverer dig, så læs med her og få redskaber til at genfinde gnisten i arbejdslivet.

 

 

 

I mit arbejde som karriererådgiver oplever jeg ofte at panikken breder sig, når vi taler om passion:

 

“Jeg går helt kold, når jeg hører ordet passion. Jeg aner ikke hvad jeg vil. Der bliver helt lukket ned, når jeg skal tænke over, hvad jeg brænder for.”

 

Med ordet passion bliver det hele meget stort og alvorligt. Hvis du har mistet din passion og fornemmelse for hvad der motiverer dig, så hjælper det ikke at mose dig selv helt op i et hjørne og stille høje krav. Der kan være mange årsager til at du har mistet gnisten. Og har du mistet gnisten skal den have lov til stille og roligt at komme tilbage.

Min erfaring er at her hjælper to ting:

 

1: Pauser 

Giv dig selv en pause i din søgen; aftal med dig selv at du slipper presset et stykke tid. Nogle uger eller måneder. Slip det indre forventningspres og få ro på dit nervesystem. Når du forsøger at presse passionen frem, går dit nervesystem i overlevelse. Du lukker ned for helhedstænkning og evnen til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Lav aktiviteter som er sjove og som giver i ro: træk vejret ned i maven, gå en tur, se en sjov film og vær sammen med mennesker du holder af.  Hvis du mærker tomhed og en længsel efter noget du ikke kan sætte ord på er du sandsynligvis i slutningen af en karrierecyklus. Det kan du læse om her.

 

2: Nysgerrighed

Hvis du har mistet din passion og er desperat efter at finde dit store formål, så prøv med nysgerrighed i stedet. Så du slipper din søgen efter det store og start istedet i det små:  prøv at lægge mærke til hvad der vækker din nysgerrighed. Og det er helt generelt, ikke kun i arbejdslivet. Følg de små krummer af nysgerrighed, som du mærker indefra. Små krummer, som stille og roligt kan lede dig i den rigtige retning. Læg mærke til hvilke bøger, artikler og film, som inspirerer dig. Hvilke mennesker har du spændende og nærværende samtaler med? Hvad giver dig bobler i maven? Hvad gør dig lidt mere vågen? Giv dig selv lov til at mærke og være nysgerrig.

 

Du er allerede god nok præcis som du er

Når vi bliver desperate efter at finde vores passion, så aktiverer vi en mangelfølelse. Følelsen af ikke at være nok og ikke have nok bliver vores filter, som vi ser verden gennem. Hvad tænker du, hvis jeg fortæller dig at du allerede er præcis, som du skal være?  Du behøver ikke at være en anden eller have noget andet, for at være hel.

Måske tænker du, ej nu er Nanna altså for langt ude, jeg ved da godt at jeg er ok. Men hånden på hjertet; hvis vi bliver desperate efter at finde vores passion, så kommer vi i en eller anden grad fra et udgangspunkt af mangel og af ikke at være nok eller have nok. Denne mangeltilstand har brug for accept og forståelse. Du kan holde dig selv på hjertet og fortælle dig selv at du er god nok præcis, som du er og at du nok skal finde din vej. Du er ikke et forbedringsprojekt – du er et mennesker, som allerede er fint og godt.  Min erfaring er at jo mere ambitiøse og succesfulde vi er, des større krav stiller vi til os selv.  Selvtilliden er høj , men ikke selvværdet.  Store krav er ok, men det kræver omsorg og kærlighed, hvis vi vil være i balance. Få mere inspiration til forstå karrierekriser her.

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

 

Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange. Her kan du læse min personlige historie om hvordan jeg genopfandt min karriere.

 

For 9 år siden gik jeg på barsel med vores yngste datter. Jeg var 40 år og produktchef. Jeg havde brugt mange år på at bygge min karriere op. Jeg havde været engageret. Hjælpemidler havde været min passion. Jeg var ansat i det firma, som jeg syntes var det bedste alle i branchen. I mange år havde jeg været stolt af at gøre en forskel. Min direktør gav mig masser af muligheder. Jeg havde det godt med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Alligevel kom tomheden og længslen efter noget andet snigende.

Fordi jeg ændrede mig. Fordi jeg mærkede et kald efter at arbejde med mennesker på et nyt niveau. Mine interesser havde ændret sig gradvist over mange år. Jeg interesserede mig mere og mere for personlig udvikling.

Det var ret skræmmende, fordi jeg var gået fra mål til mål i branchen og havde skabt mit eget drømmejob. Men nu var det ikke min drøm mere. For en del år siden mødte jeg en gammel kollega og vi talte om vores arbejdsliv. Hun sagde: ” Jeg har sjældent oplevet nogen, der var så engageret og brændte så meget for hjælpemidler, som du gjorde. Hvorfor valgte du at skifte spor?

Meningsløs succes.

Fordi jeg havde en længsel efter noget andet og en tomhed indeni. Kender du også følelsen af tomhed indeni? Du kigger på dit liv og din karriere og tænker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en følelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan sætte ord på. Hvis du prøver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om.

Det handler om, at der er sider af dig selv, som længes efter at kommer frem. Noget som blev gemt væk hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder på dig nu. Det kan være en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare være tilfreds?

 

For at forstå denne dynamik, må vi se på menneskets to basale behov:

 

Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relation til den voksne lukke ned for følelser, evner og talenter, hvis de voksne ikke bryder sig om dem. Dette behov er stærkt på et ubevidst plan, selvom om vi er midt i livet, vil vi stadig være den gode datter eller søn.

Behovet for at selv-realisering/ være autentisk. At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er. Behovet for at være autentisk bliver større og større med alderen. Og sværere at overhøre. Så længes vi efter noget udefinerbart er det ofte os selv vi længes efter.

 

Derfor opstod konflikten mellem tilknytning og autencitet.

De fleste af os oplevede forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede, at vi skulle gøre og være alt muligt for at være en succes i andres øjne og være elsket.

Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om, hvordan vi kan være i verden.  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Du skulle vide, hvor ofte jeg sidder med  succesrige og velbegavede klienter, som fortæller at de tog deres uddannelse, fordi at nogle velmenende voksne havde rådet dem til at bruge deres gode karakterer til noget. Konsekvensen blev at de valgte uddannelse efter karaktergennemsnit og ikke efter interesse. Så var de voksne glade og de unge blev anerkendt.

Du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvad vil være ægte succes og arbejdsglæde for dig idag?  Og du kan få inspiration HER.  

Gør plads til at udvikle dig og være mere autentisk .

Det er en del af vores naturlige udvikling at vi ændrer os igennem livet, den vi er som 20 årig er en anden end som 30, 40, 50 eller 60 årig. Midtvejs i livet begynder mange af os at tvivle på om det liv vi lever i virkeligheden er det, som nærer os og gør os tilfredse.

Fordi behovet for autencitet bliver stærkere, så er det som gav mening i første halvdel af livet, er ikke længere så meningsfuldt længere.  Psykologen C.G.  Jung beskrev denne udvikling som individuationsprocessen:

 “Fuldstændigt uforberedt, tager træder vi ind i livets eftermiddag. Hvad værre er, sker det under den falske forudsætning, at vores sandheder og idealer stadig gælder. Men vi kan ikke leve livets eftermiddag, på samme måde, som vi levede livets morgen, for hvad der var værdifuldt om morgenen, har lille værdi om aftenen, og hvad der var sandt om morgenen, er løgn om aftenen.”

Når vi mærker tvivlen i karrieren.

Når jeg arbejder med ledere, konsulenter og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller.

Er du i slutningen af en karrierecyklus, betyder det som regel at du trænger til fornyelse og trænger til at blive udfordret på nye måder. ( Hør en podcast med HR Direktør Hanne Blume om at genstarte dit arbejdsliv her)

Lav en ordentlig plan.

Det er ikke for tøsedrenge at lytte indad og følge sit hjerte. Utrygt at slippe omverdenens forventninger og i stedet mærke efter, hvad der er det rigtige for os. Og så gå efter det. Det kræver alt sammen mod. Jeg havde ikke en god plan. Det tog mig lang tid at finde min egen genizone og indsamle al den nødvendige viden og erfaring.  I mine forløb får mine klienter al den rådgivning, viden og hjælp, som jeg ville ønske jeg selv havde fået. Og jeg har respekt for processen, for jeg ved i hver en celle, hvor meget mod det kræver.

Der kræver mod at flytte sig i karrieren.

Når vi skal genopfinde os selv i vores karriere, er vi nødt til at ændre vores selvbillede. Det vil sige at du må være forandringvillig og nysgerrig på, hvordan du ser dit samlede potentiale og de muligheder, der er tilgængelige for dig ( læs mere HER).

Vores hjerner er bygget til at sikre overlevelse. Det betyder, at når noget fungerer, så bliver vi ved med at gentage det samme. Det betyder desværre også, at vi nemt kan sidde fast i vanetænkning og fastlåste tankemønstre, der giver os mere af det samme.

Det er godt i forhold til overlevelse, men ikke nødvendigvis til udvikling. Idag lever vi længe og vi arbejder i mange år. Derfor er det naturligt, at vi får behov for at genopfinde os selv flere gange i løbet af et langt arbejdsliv.

Du har et valg.

Vores arbejde er et af livets vigtigste aktiviteter. Så derfor betaler du en høj pris, hvis du ikke er tilfreds med dit arbejde. Det påvirker hele dit system, dine relationer, dit helbred og måden, du er i livet på. Du har et valg; du kan lytte efter din indre stemme, som kalder på forandring og skabe en meningsfuld karriere på et nyt niveau. Eller du kan fortsætte med ikke at lytte efter og lade frygten styre. Det er dit valg.

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Er du ked af at være rastløs, udmattet og hele tiden være på vej mod det næste skridt i karrieren? Mange målrettede og ambitiøse mennesker løber panden mod muren, når større, mere eller hurtigere ikke længere er det, som giver mening i arbejdslivet.

 

Er du nysgerrig på, hvad der i virkeligheden driver dig? Og er du kommet til et sted, hvor det ikke længere er nok bare at stige i graderne? Så kan det være tid til at kigger indad og tage en reflektionspause. Tage dig tiden til virkelig at forstå, hvad der betyder noget for dig i arbejdslivet og livet i det hele taget.

Fanget i ydre succes

Kan du genkende dette her, så er du nok midt i arbejdslivet. Du har masser af succes og mange vil have svært ved at forstå at du ikke er tilfreds. Som en en af mine klienter, lad os kalde ham Jens, fortalte:

” Overordnet set klarer jeg det jo godt og bliver forfremmet, men jeg synes bare ikke helt det spiller. Det er som om jeg har en julegave indeni, som aldrig er pakket op”.

Og er du målrettet og vant til at at tage ansvar, så har du måske taget fat på denne problemstilling med at regne den ud og handle dig frem til en løsning. Problemet er at det kan være udmattende og uden de rigtige resultater.

Jeg synes at Tina Dickow fanger essensen denne tilstand så fint i sin sang: ” Count to ten”:

 

“And I am looking for a reason to stay standing
But sometimes it’s just too much, it’s not enough, it’s something else
It’s so much bigger than my head, it’s too demanding

Sometimes the fastest way to get there is to go slow
And sometimes if you wanna hold on, you got to let go”

 

Skynd dig langsomt

Hvis du leder efter mere mening i karrieren uden at have et klart billede af, hvad mening er for dig, så er du er chancerne for at du finder det, du søger lille. Min erfaring er at vi bruger alt for lidt tid på at være nysgerrige på os selv og forstå, hvad der er de vigtigste parametre, der skal være tilstede for at vi trives. Og hvis du længes efter noget du ikke kan sætte ord på, så er det højst sandsynligt dig selv du længes efter. ( Læs mere om det HER)

Gør dig umage med dit arbejdsliv.

Hvordan du bruger din tid i livet og hvem du tilbringer din tid sammen med er vigtige spørgsmål du kan stille dig selv.  Hvordan kan du bedst muligt bruge din tid meningsfuldt?

To spørgsmål du kan reflektere over:

  1. Hvornår oplever jeg flow i arbejdslivet? Hvordan kan jeg give plads til mere af det?
  2. Hvilke mennesker får det bedste frem i mig: medarbejdere, kollegaer, kunder eller nogle helt andre? Og hvad er det de fremelsker i mig?

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

De fleste af os har større eller mindre traumer med os, som kan begrænse os i at skabe en karriere, som giver succes og livsglæde. Oplever du at være gået i stå i karrieren, kan du ikke se nye muligheder eller arbejder du for meget, så læs med her og forstå, hvordan bearbejdning af traumer kan være nøglen til at bruge dig selv  mere balanceret og autentisk.

Hvad har traumer med karriere og succes at gøre? Vi har alle større eller mindre traumer med os. Traumer opstår nemlig ikke kun, når forfærdelige ting sker. Traumer opstår,  når et barn oplever situationer eller gentagne hændelser over tid, som barnets følsomme system ikke er i stand til at bearbejde og slippe.  Derfor opstår traumer ikke kun, når der sker voldsomme ting, men også når vores forældre er stressede, deprimerede, økonomisk bekymrede eller optagede af andre ting. Fraværet af nærvær kan betyde at barnet ikke har oplevet at føle sig ” set”, hørt, anerkendt, forstået, følelsesmæssigt holdt – alt det der gør at vi føler os trygge og elsket for den vi er. Det er subtile oplevelser, der ligger så dybt i vores system, at selvom vi har haft en “lykkelig barndom”, så ligger der traumer begravet dybt i vores indre.

Peter Levine, en af de førende pionere indenfor traumer siger følgende:

Trauma has become so commonplace, that most people don’t even recognize its presence.”

Her er de tre mest almindelige symptomer på barndomstraumer, som jeg møder i min karriere og ledelserådgivning:

Arbejdsnarkomani og knokleri

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå? Du kan læse mere om arbejdsafhængighed HER.

 

Meningsløs succes

Kender du følelsen af tomhed indeni? Du kigger på dit liv og din karriere og tænker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en følelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan sætte ord på. Hvis du prøver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at der er sider af dig selv, som længes efter at kommer frem. Noget som blev gemt væk hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder på dig nu. Det kan være en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare være tilfreds?

 

  1. Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke følelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er.

De fleste af os oplevede forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle gøre og være alt muligt, som vi ikke er.

Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig? Det kan du læse om HER.

 

Talenttraumer

Mange af os ved ikke, hvad vores talenter er. Eller vi kender måske nogle af vores talenter. Faktisk viser undersøgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter.  Det betyder, at vi ikke er helt skarpe på, hvilke opgaver at vi er de bedste til at udføre. Konsekvenser bliver at vi ofte ender med at bruge en stor del af vores tid på at udføre arbejde, som vi ikke er motiverede for og som lige så godt kunne udføres af en anden. Det skaber ikke de bedste resultater.

I løbet af vores første leveår etablerede vi strategier for, hvordan vi kan begå os bedst i verden for at blive passet på af vores voksne.  Nogle gange betød det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke brød sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad være med at være så følsom”, ” Vær ikke så udspekuleret”, “Lad være med at spille smart”, ” Du tænker for meget over tingene”, ” Vær ikke så kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte ….  Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke lært at bruge os selv hensigtsmæssigt endnu. For et lille barn kan det virke livstruede at en forældre ikke bryder sig om et talent eller en evne. Og vores forældre behøver ikke engang at have sagt noget, vi har opfattet deres modstand alligevel.

Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange årsager til at vi kan have fjernet os fra vores sande selv og påtaget os en rolle.  Det kan for eksempel være økonomen eller ingeniøren, der har en talentpakke, der passer mere til noget psykologisk eller menneskeorienteret.  Eller omvendt.

For mange ambitiøse mennekser handler det om at arbejde og have succes men alligevel have en udefinerbar længsel efter noget andet.

Indenfor talentforskning taler vi om at mennesker er født med ca. 20 ud af 34 talenter. Talenter udvikles og udvælges igennem hele livet , men især i barndommen og ungdommen. Vi ender op med at have en “talentpakke” på ca. 10-16 talenter i gennemsnit. Kender du dig selv rimeligt, har du måske en forståelse af halvdelen.

Måske har du kun adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil gøre hele forskellen for dig. Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og ægte succes. Det er de 20 procent, der vil få dig til at fremstå tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. Så at finde din genizone og genopfinde dig selv, kræver mod, nysgerrighed og handlekraft.

 

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, når vi forstår og møder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med støtte, omsorg og kærlighed. Så bliver vi istand til at vælge se muligheder og vælge løsninger i arbejdslivet, der giver os ægte succes og livsglæde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Har du mistet begejstringen? Så er det måske tid til at genopfinde din karriere. Din karriere kan bestå af flere cyklusser. Det betyder at du kan genopfinde dig selv mange gange i et karriereliv.

Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.

Her er et eksempel fra den virkelige verden: først blev hun konsulent, så blev hun teamleder og derefter leder.  Hun var rigtig dygtig til sit arbejde og var en fast del af ledelsen. Det gik rigtigt godt og hun skabte masser af resultater.  Men inden i var hun ved at gå til af frustration, kedsomhed og en følelse af at lykken lå lige om hjørnet. Det som tidligere var spændende og gav hende energi var ikke længere det samme. Det gav hende den her følelse af: ” Ja, det er meget godt det hele – men jeg længes efter noget mere, noget jeg ikke kan sætte ord på. Og jeg forstår det ikke, for det går jo meget godt. ”  Problemet for hende var at hun sad fast i en forældet tankegang om at en karriere kun går opad. For hende var det tid til at afslutte en karrierecyklus og opfinde sig selv på en ny måde.

Hvis du ikke kan se nye muligheder sidder du højst sandsynlig fast i vanetænkning og et fastlåst selvbillede.

Det er frusterende og udfordrende ikke at kunne se klart og tænke nyt. Når jeg arbejder med ledere, konsulenter og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Er du i slutningen af en karrierecyklus, betyder det som regel at du trænger til fornyelse og trænger til at blive udfordret på nye måder. ( Hør en podcast med HR Direktør Hanne Blume om at genstarte dit arbejdsliv her)

Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.

Når vi skal genopfinde os selv i vores karriere, er vi nødt til at ændre vores selvbillede. Det vil sige at du må være forandringvillig og nysgerrig på, hvordan du ser dit samlede potentiale og de muligheder, der er tilgængelige for dig ( læs mere HER).

Vores hjerner er bygget til at sikre overlevelse. Det betyder, at når noget fungerer, så bliver vi ved med at gentage det samme. Det betyder desværre også, at vi nemt kan sidde fast i vanetænkning og fastlåste tankemønstre, der giver os mere af det samme.

Det er godt i forhold til overlevelse, men ikke nødvendigvis til udvikling. Idag lever vi længe og vi arbejder i mange år. Derfor er det naturligt, at vi får behov for at genopfinde os selv flere gange i løbet af et langt arbejdsliv.

 Vi taler om, at vi skal være innovative og forandringsparate – men hånden på hjertet er du også det i forhold til dig selv?

Det fleste af os vil nok sige, at vi er klar til at gå efter nye muligheder. Men hvad nu hvis forudsætningen for at forandre dit arbejdsliv er, at du må forandre dit selvbillede og din arbejdsidentitet?  Noget inde i dig må “dø” for at give plads til noget nyt. Er du så stadig lige klar?

Afslutninger, tomhed og smerte er det, vi alle forsøger at undgå.

Angsten for smerten, tomheden og afslutningerne gør også, at vi klamrer os til noget, der måske skal slippes eller ændres. Istedet for at tillade skift, tillade tomhed, tillade kedsomhed og være med afslutninger, så prøver vi at holde liv i det gamle. Med viljestyrke og kontrol forsøger vi at gentage noget, der virkede engang, istedet for at give slip og se fremad. Vi prøver at gå tilbage og gøre mere, tænke mere, regne den mere ud og bliver mere og mere drænet for energi.

Vores nervesystem opfatter nye ting som en trussel og dit ego vil fortælle dig, at det er latterligt, egoistisk og unødvendigt at arbejde med dig selv.  Men intet i livet statisk. Tænk hvis vi sagde til vores børn: ”  du skal blive gående i børnehave resten af livet, det du  jo så glad for…” ( Læs mere om forandring HER)

Vil du gerne vil have en større adgang til dit samlede potentiale?

At kende dig selv og forstå, hvad du er bedst til er forudsætningen for at designe et arbejdsliv, hvor du trives, er i flow og som føles meningsfuldt.

De fleste af os kender måske et par af vores talenter og har dem i spil i karrieren- men det er altså ligesom at spille på ganske få tangenter istedet for at have adgang til hele klaveret.

Du er selv ansvarlig for din karriere og du er selv ansvarlig for, hvordan du organiserer dit liv. Vi kan få det langt mere som vi vil have det, hvis vi tør sætte ord på vores behov og længsler.

Kvinden jeg beskrev fra starten sidder idag i en helt ny type lederstilling. Sidst hun var hos mig, fortalte hun om mig om hvordan hun bobler af begejstring og bruger sig selv på en ny og mere tilfredstillende måde. Hun er nemlig lykkedes med at starte en helt ny karrierecyklus, hvor hun har alle sine kompetencer og talenter i spil.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Kan du genkende dette: mellemtilfredsheden er kommet snigende ind i dit arbejdsliv. Det, som var meningsfuldt tidligere har ikke længere den samme gnist. Når du ser dig om efter muligheder, ser du bare mere af det, du er træt af.  Derfor holder du fast i det, som på overfladen ser ud som en god karriere.  Læs med her og hør om, hvad Anne har gjort for at genopfinde sin karriere.

 

Dit arbejdsliv kan bestå af flere karrierecyklusser. Det betyder, at du kan nå at genopfinde dig selv mange gange i løbet af et karriereliv. Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.

Da Anne kontaktede mig, fortalte hun følgende om sin karrierehistorie:

Mit fokus har gennem hele mit arbejdsliv været på ekspertrollen, som jeg har trivedes utroligt godt i. Her har jeg haft glæde glæde af min analytiske tilgang til problemløsning og har leveret til mine kollegaer og samarbejdspartneres store tilfredshed. Jeg har været ‘den skarpeste kniv’ inden for mit fagområde og har sammen med mit team skabt gode resultater. Her har jeg haft en stor frihed og jeg mener, jeg har bidraget med en stor værdi til firmaet og dets udvikling. Alligevel brænder jeg ikke længere for jobbet. Jeg er egentlig  lidt ligeglad med om det går godt eller skidt i firmaet. Jeg keder mig og sådan mener jeg ikke det skal være. På trods af dette har jeg takket nej til et tilbud fra en headhunter, hvor jobbeskrivelsen var skræddersyet til mig. Mit bedste bud på, hvorfor jeg ikke er skiftet, nok fordi jeg egentlig tænker at det er tid til at opdyrke nye sider af mit fag og min personlighed. 

 

Min erfaring er at de fleste af os ikke tager nok tid til virkelig at reflektere over og undersøge, hvad vi virkeligt er gode til og brænder for i den livsfase, hvor vi er nu. Selvom vi har haft stor succes indenfor et område, behøver det ikke betyde at vi skal fortsætte med det samme et helt karriereliv. Men det betyder også at du skal tage dig tiden til at reflektere over dit næste skridt.  Du kan læse mere om skift og karrierecyklusser HER.

Kend dine talenter

Anne startede med at finde sin talentpakke igennem en talenttest. Mange mennesker ved ikke, hvad deres talenter er. Eller de kender måske nogle af deres talenter. i Annes tilfælde var hun bevidst om sine analytiske talenter. Men det er kun en del af hendes samlede potentiale. Min erfaring er at vi kan gå igennem et langt karriereliv og skabe gode resultater med en begrænset forståelse af vores karriere. Faktisk viser undersøgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter.  Det betyder, at vi ikke er helt skarpe på vores samlede potentiale. Konsekvenser bliver at vi ikke kender de vigtigste pejlemærker for det, som giver mening og ægte succes i arbejdslivet. En talenttest er en effektiv genvej til at komme ind til kernen af dit potentiale. Den kan du læse mere om HER. 

Bruger du de afgørende 20 procent af dit potentiale?

Hvis du kender dig selv godt, har du måske adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil gøre hele forskellen for dig. Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og ægte succes. Det er de 20 procent, der vil få dig til at fremstå tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. Og det er ofte midt i livet at de sidste 20 procent begynder at presse sig på. Det er her vi får denne følelse af tomhed og oplever at der mangler noget. Vi længes efter at være hele. ( Læs mere om at være hel  HER) .

Find din genizone 

Næste skridt var at finde ind til Annes genizone. Din genizone er din særlige kombination af dine talenter, din passion, dine værdier samt din samlede professionelle og private livserfaring. Et succesfuldt  arbejdsliv handler om at få alle dine ressourcer i spil, så du bliver den stærkeste og mest autentiske version af dig selv. For at genskabe dig selv i karrieren, du skal du til bygge videre på de styrker du allerede har, men ofte med en helt ny vinkel. Når du kender din genizone kan du lave en bæredygtig plan.

Alle store mestre indenfor personlig udvikling taler om at vi skal finde ind og være os selv. Men hvordan er det lige at vi gør det i arbejdslivet?

Det kan være svært selv at se hvor dit helt særlige potentiale ligger.  Derfor kan det være en stor hjælp at have en rådgiver med på sidelinien, som guider dig igennem en personlig forandringsprocess, så du kan se dig selv i et nyt lys. Min erfaring er at de fleste af os ikke tager nok tid til virkelig at reflektere over og undersøge, hvad vi virkeligt er gode til og brænder for i den livsfase, hvor vi er nu.

Det er det, jeg kan hjælpe dig med i mit karriereforløb. Du får min hjælp til at finde dine talenter, din særlige genizone og sætte den i spil i din karriere. Og du lærer at lede dig selv, så du kan bruge dit potentiale uden at overforbruge dig selv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Din stærke fornemmelse for planlægning, struktur og økonomi kan blive den største forhindring for at tage det næste karriereskridt. Læs om hvad du kan gøre, så du bruger dit overleverinstinkt konstruktivt til at skabe den karriere du drømmer om.

 

Hvis du, som jeg, har overlever som højeste instinkt, har du sikkert en naturlig evne at administrere, strukturere og planlægge brugen af ressourcer; såsom tid, økonomi og energi.

Jeg har haft stor glæde af dette instinkt, både tidligere som produktchef og da jeg startede op som selvstændig, I mit daglige arbejde hjælper mit overleverinstinkt mig til at rådgive mine klienter med at trække på ressourcer, planlægge og gennemføre overgange fra en karrierefase til en ny. Som en del af min egen selvledelse hjælper mit overleverinstinkt mig også med at administrere den energi og de ressourcer jeg har til rådighed, så jeg ikke overforbruger mig selv .

 

Faren for at gå i stå i karrieren

 

Men somme tider kan det,  der er vores største styrker også gå hen og bliver vores største stopklods.  Jeg ser rigtig mange mennesker i gode positioner, som drømmer om at genopfinde deres karriere eller tage det næste karriereskridt. Men de tør ikke, fordi det kræver noget risikovillighed.  Og når vi skal gøre noget risikovilligt, så er det at vores overleverinstinkt går amok – især hvis den er meget stærk. ( Du kan høre mere om instinkter HER og få viden om, hvor stor en afgørende faktor de har for succes i livet og karrieren.)

Vi ser det også ude i virksomheder; hvis ikke vi investerer i udvikling og innovation, så går alle de gode ideer og muligheder til spilde og i sidste ende dør organisationen.  Vi er både som mennesker og organisationer nødt til at genopfinde os selv fra tid til anden ellers visner og dør vi.

 

Sådan kan du flytte dig selv i karrieren og bruge dit overleverinstinkt konstruktivt

En af de ledere, som jeg rådgiver står netop i et karriereskifte og går fra et ledelsesniveau til det næste. Hun fortæller:

”  Jeg kan frygte, at jeg ikke fylder skoene ud i min nye position.  Selvom jeg er testet i alle ender og kanter ved jeg jo faktisk ikke 100 % hvad jobbet indeholder og det skræmmer mig. For eksempel kan du træne til en marathon eller ironman. Men du ved ikke om du kan stå distancen før du kaster dig ud i det og gør det.

Jeg ved, at jeg er overlever, så jeg har prøvet at dække mig ind ved at have en masse livliner, som jeg kan trække på. Jeg har fået en erfaren mentor, som jeg har stor respekt for.

Den anden dag sad jeg til træning med en af mine døtre og talte med en anden mor. Hun sidder i en tilsvarende lederposition og har en del erfaring.  Hende må jeg gerne trække på. Sådan har jeg samlet mange – nære og fjerne relationer jeg kan trække på – hvis jeg får brug for det og det gør mig mere parat til de nye udfordringer.” 

 

Det kan du gøre for at balancere din overlever

Du kan se på hvilke af dine talenter,  som kan øge din risikovillighed. Selv trækker jeg på 2 talenter; nemlig iderig og optimistisk. Tilsammen gør det mig i stand til at se nye muligheder og bevare tilliden. Jeg ved også at hvis de talenter ikke kommer i spil, så bliver jeg helt ked af det. Så bliver det hele trist og kedeligt.

Jeg har selv tænkt mig at bruge sommeren på at på at reflektere over:

  1. Hvor har jeg god erfaring med at være riskovillig?
  2. Hvad trak jeg på af ressourcer: talenter, viden, rådgivere etc?
  3. Hvad vil mit næste skridt være i karriere, hvis jeg tør være mere risikovillig? ( Bliv inspireret til hvad succes kan være for dig HER)

 

Få hjælp til at genopfinde dig selv i karrieren

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med  og rigtig god sommer!

 

Hvad er grunden til at du går på arbejde hver dag? Dit mindset omkring arbejdslivet har stor indflydelse på om dit arbejde føles meningsfuldt.

 

 Der er forskel på at have et arbejde, en karriere eller et kald.  Læs med og få inspiration til, hvad du kan gøre for at redesigne dit arbejdsliv, så du oplever meningsfuld succes og samtidigt gør en forskel i verden.

 

Når dit arbejdsliv er et arbejde

Du har et arbejde, fordi det giver dig penge at leve for. Målet med at arbejde er din lønseddel. Dine interesser og ambitioner i livet ligger udenfor dit arbejdsfelt. Så du har et arbejde for at tjene penge, så du kan gøre det, som du holder af, når du har fri.  Du fokuserer på din familie, dine venner og dine fritidsinteresser. Det er en måde at være i livet på og det kan være tilfredstillende for en del mennesker.

Men jeg oplever, at det er færre og færre mennesker, som er tilfredse med blot at have et arbejde. Vi bruger så mange timer af vores liv på at arbejde. Derfor er det ikke nok, at dit arbejde blot er et arbejde. Det skal give mening og dit arbejde skal give dig mulighed for at udvikle dig og lære nyt.

Hvis du ikke længere oplever at lære nyt eller udvikle dig på dit arbejde, er det højst sandsynligt fordi du oplever at dit arbejde er blevet til et arbejde og ikke mere end det.  Er du livsambitiøs og oplever at du er her i arbejdslivet, så er det højst sandsynligt tid til at redesigne dit arbejdsliv. Vi ændrer os hele livet og derfor har mange af os brug for nye karrierefaser alt efter hvor vi er i livet. Det kan du læse mere om HER.

Hvis du oplever at have et arbejde og længes efter mere kan du undersøge følgende:

  1. Hvad er mine overbevisninger om arbejdslivet – hvad har jeg lært hjemmefra om at have et arbejde?
  2. Kender jeg mine talenter og hvordan kan jeg få flere af dem i spil i mit arbejde ( al forskning viser, at når vi har vores talenter i spil oplever vi mere mening på arbejdet)

 

Når dit arbejdsliv er en karriere

Mennesker, der har en karriere har et fremadrettet fokus. De er ofte ledere eller specialister og gode til at se nye muligheder for forfremmelse, mere ansvar og at dygtiggøre sig indenfor deres felt. Mennesker som oplever at have en karriere driver sig selv fremad og sætter mål for fremtiden.

Her kan arbejdet ind imellem opleves som mindre meningsfuldt, så motivationen vil typisk være den næste forfremmelse eller spændende opgave. Der skelnes mellem arbejde og fritid. Ofte vil du opleve at have en del succes, men der kan stadig være en følelse af tomhed. Det kan du læse mere om her. 

Jeg møder mange mennesker i denne kategori, som længes efter noget mere i livet. Som har svært ved at komme afsted om morgenen. Det er her vi begynder at drømme om at have et lille keramikværksted eller flytte på landet.

Kan du kende dette tager du måske dig selv i at drømme om alt det du vil lave, når du engang går på pension. Men hånden på hjertet;  livet er for kostbart til at vente med det vigtige og spilde år på at være mellemtilfreds. Er der sider af dig selv du ikke får sat i spil eller går du på for store kompromisser med dit liv – er det så det værd?

Hvis du oplever at have en karriere og ikke er tilfreds i arbejdslivet, kan du undersøge følgende:

  1. Hvad er det mest meningsfulde i min karriere?
  2. Går jeg på kompromis med mine personlige værdier eller behov i mit arbejde?
  3. Ville jeg have dette job, hvis jeg ikke behøvede at tjene penge?
  4. Er der sider af mig, som længes efter at komme i spil professionelt?

 

Når dit arbejdsliv er et kald

De mennesker, som oplever at deres arbejde et kald oplever en dyb sammenhæng mellem hvem er som menneske og deres arbejde. Det er mennesker, som har deres genizone i spil og som samtidigt bidrager til verden.  Mennesker, som har et kald er mere entusiastiske og oplever at deres arbejde er dybt meningsfuldt. Det giver dem energi at der er et større formål med deres arbejde og bidraget til verden har et stort fokus.  Når vi lever vores kald, er der sammenfald mellem interesser og arbejdsliv. Derfor er der ikke den samme opdeling mellem arbejde og fritid.

Prøv at kigge dig omkring og se på de mennesker, som har fundet deres kald. Når de taler om deres arbejde, kan du virkelig se at de brænder for det. Og der er fordi at de har sig selv, deres genizone og derfor deres følelser mere i spil. De arbejder for noget, som føles vigtigt og dyrebart. Vi andre kan se det på dem og det er magnetisk. Vi tiltrækkes og inspireres af det.

Forskning i formål viser,  at de mennesker, som oplever at have et formål i livet,  er mere tilfredse. De er også mere motiverede til at spise sundt, motionere og undgå depression, Alzheimers og andre sygdomme. Så der er mange gode grunde til at finde dit personlige formål. Her kan du høre en podcast om, hvordan du finder dit formål.

 

Redesign dit arbejde til en karriere eller et kald

Vi bruger en stor del af vores tid på at arbejde. Vores arbejdsliv er et stort livsområde; uanset om vi ser det som et arbejde, en karriere eller et kald. Så er du ikke tilfreds, så vil jeg opfordre dig til at gøre noget ved det. Er vi utilfredse med arbejdslivet, påvirker det alle andre livsområder. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt klienter fortælle om hvordan et mere meningsfuldt arbejdsliv har påvirket hele deres måde at være i livet på positivt.

Størstedelen af mine klienter ved, at det er vigtig med en god indkomst og have deres talenter i spil. Men de ønsker også at opleve ægte autentisk succes, have deres fulde potentiale i spil og gøre en forskel for en sag, som er større end deres egne personlige behov. Med andre ord; de længes efter at finde deres kald.

Det kan være et stort skridt at gå fra noget der er en succes til noget som er mere ægte succes. Vi kan ofte have brug for støtte i den proces. Det kan du høre om i denne podcast med Sofia Manning. 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

 

Selvom Marianne som brandmanager havde succes i karrieren havde hun en følelse af tomhed. Idag har Marianne et dybt meningsfuldt arbejdsliv. Her får du hendes inspirerende og rørende fortælling om, hvordan hun genopfandt sig selv som passioneret iværksætter. Det er nemlig muligt både at gøre en god gerning og samtidigt booste sin karriere.

 

 

Du kan sagtens have en succesfuld karriere og alligevel have en følelse af tomhed indeni. For de fleste af os handler det også om at opleve et større formål og gøre en forskel. Her er Marianne, som er en af dem, det er lykkedes med at genopfinde sin karriere med masser af formål.

 

Marianne fortæller:

“For 4 år siden havde jeg ikke den fjerneste ide om, at mit personlige behov for at skabe mig en ny og for mig mere meningsfuld karriere ville ændre mit liv til det, som det er idag. Jeg håber at jeg med min personlige fortælling kan inspirere andre til at forstå, hvor vigtigt det er, at man finder sit eget personlige projekt – noget man brænder for. For mig var det  nærmest tilfældigheder, der gjorde at jeg idag genopfandt mig selv i karrieren. Idag importerer jeg bæredygtig alpaka uld og støtter 265 familier på den anden side af jorden et liv, som er bedre og mere værdig end at leve under den ekstreme fattigdomsgrænse.

Iværksætteren har på ingen måde altid været der. Den er gradvist dukket op i takt med, at behovet for at skabe mit eget er blevet stærkere. I mere end 30 år har jeg med en HD i baggagen været ansat i en række større virksomheder. Her har jeg markedsført en række af denne verdens største varemærker. I  sidste omgang var jeg ansat i mere end 10 år hos Coca-Cola. Marketingverden er spændende. Men det er også et meget hektisk arbejdsliv, jeg har levet tidligere.

De mange store oplevelser som f.eks. VM i Sydafrika, Formel 1 med besøg i pitten, studieture til USA, OL i London har uden tvivl opvejet ulemperne for mig tidligere. Men alligevel var det hårdt. Jeg kunne aldrig rigtigt holde fri og aldrig holde ferie uden at blive forstyrret af chefen mindst et par gange undervejs.  Flere gange har jeg været var så stressramt, at det var svært at sove. Samtidigt var det ikke var let af finde tid til familien og vennerne i den travle kalender.

Verden var pludselig ikke helt den samme mere.

Årene 2010-2013 blev skelsættende for mig. Jeg fik lov til at køre en CSR kampagne for Coca-Colas ledende vandvaremærke Kildevæld og i en årrække donerede kampagnen rent drikkevand til trængte befolkninger i  Afrika. Besøgene i de ekstremt fattige områder i Kenya og Uganda satte mit eget liv i et helt nyt perspektiv. Verden var pludselig ikke helt den samme mere. Efter 4 år blev kampagnen skiftet ud med en mere traditionel markedsføringskampagne og det efterlod et tomrum hos mig. Springet fra brandmanager til iværksætter

De næste 2 år begyndte ønskerne om at starte en ny og helt anderledes karriere at tage form. Jeg havde dog ikke en konkret ide til hvad og hvordan mit nye liv skulle være. Startskuddet kom under en forlænget weekend i Bruxelles med min datter Line.  Under en lækker middag besluttede os for at skrive en kogebog sammen. Udviklingen af denne selvudgivelse tog nøjagtig et år. Det var en skønt at opleve dette parløb med min voksne datter. Jeg oplevede, at det at skabe noget selv bekom mig rigtig godt. Så da min niece Sofie, gift med peruvianske Rafael, vendte hjem efter første besøg hos svigerfamilien i Lima belæsset med ekstremt lækre ting af alpakauld, var jeg ikke sen til at sige ja, da Sofie spurgte om vi ikke skulle importere lidt alpakauldprodukter.

Kogebogen var på markedet, så jeg havde vel tid til at starte en virksomhed op. Men med hånden på hjertet så var jeg ved at være kørt træt i mit hektiske arbejdsliv. Jeg søgte nok mere eller mindre ubevidst det lille halmstrå, der kunne give mig sparket til  at jeg turde tage det store skridt fra ansat til selvstændig. ”Heldigvis” for mig, kom der samme år en global omorganisering hos Coca-Cola med intense fyringsrunder og nedskæringer. Jeg sikrede mig, at min chef vidste, at såfremt der blev peget på mig som fratrædende medarbejder, så ville jeg absolut ikke blive ked af det. Og det var lige netop det der skete.  Min stilling blev nedlagt.  Dermed blev også jeg opsagt og fik en fin fratrædelsespakke med på vejen.

Det er hårdt at være alpakaavler

Da jeg senere selv besøgte de fattige alpakaavlere blev jeg kun bekræftet i at min virksomhed giver mening og gør en forskel for mange familier. Det er nemlig hårdt at være alpakaavler. Alpakaavlerne bor i små samfund ofte beliggende i højder over 3800 m. Her er koldt året rundt. Livet i området er i det hele taget udfordrende. Hovedparten af familierne leverunder fattigdomsgrænsen. Mange af børnene er permanent underernærede. Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er under 8000 kr., kun få familier har vand indlagt i huset og lægehjælp er svært tilgængelig. Det er også sparsomt med uddannelse, specielt mange af kvinderne er analfabeter. Befolkningen er som udgangspunkt næsten totalt afhængige af deres alpakaer og den indkomst, disse kan skabe for dem.

Opkøb af alpakauld foregår ved at 2 store virksomheder, som indkøber alpakaulden hos avlerne for meget små penge. Disse 2 opkøber ca. 80% af al den producerede alpakauld, hvilket er rigtig meget, da 80% af al verdens alpakauldproduktion foregår i Peru. Disse ”monopolister” kan således diktere indkøbspriserne fra alpakaavlerne. Det benytter de sig af på den mest grusomme måde. De opkøber typisk alpakaulden for langt under det, det koster en alpakaavlerfamilie at producere den. Oftest dækker den pris, der betales, kun halvdelen af kostprisen. Bjergbefolkningen lider derfor store tab, hver gang de sælger ét kg uld. Men i et samfund hvor den eneste og primære indtægtskilde er alpakaulden, er lidt penge bedre end ingen penge.

For at få livet til at hænge sammen forsøger folk i landsbyerne at supplere husholdningen med hjemmevævet og -strikket håndværk,som sælges på de nærliggende markeder.  Når vi i Frisenvang opkøber alpakaulden  fra de uafhængige alpakaavler betaler vi dem 5-6 gange så meget, som de to store producenter. Det gør det muligt for familierne at leve et værdigt liv med nok mad, skolegang til børnene og lægehjælp. I Frisenvangs sælger vi garnet i vores web-shop, det betyder at Alpakabønderne kan tjene størstedelen af overskuddet. Så på denne måde bidrager vi til de udsatte familiers øgede velfærd og det giver så meget mening.

 

Karriere med formål og mening

Folk siger ofte, at det må være let for mig at opbygge en ny virksomhed med de mange års erfaring, jeg har indenfor marketingbranchen. Det er desværre meget langt fra en realitet. Jeg har skullet starte helt forfra og. Der er meget stor forskel på at være ansat i en stor virksomhed i forhold til at drive sin egen lille forretning. Jeg laver alt selv, og står for ordrehåndtering, banderollering, lager og markedsføring. ALT gennem mine hænder hjemme i privaten. Og hvem spørger man, når PCen strejker, man er i tvivl om den juridiske ordlyd i et dokument eller hvordan håndterer man lige panikken som af og til indfinder sig. Der har jeg kun mig til at lede mig selv. 

Men den markante forskel i forhold til tidligere er, at jeg bestemmer selv, og jeg beskæftiger mig med noget der giver så meget mere mening for mig personligt. Derfor føler jeg mig sjældent stresset og slet ikke på samme niveau, som da jeg var ansat i det private erhvervsliv. Tilfredsstillelsen ved at gøre så stor en forskel for en trængt befolkning på den anden side af jorden giver energi og så meget mere mening for mig – Jeg har så sandelig fundet mit eget formål.”

 

Vil du gerne købe alpakauld med god samvittighed og støtte en god sag?

Så kik ind på  Frisenvang.  

Her kan du også kontakte Marianne, som også kommer ud og holder foredrag.

Genopfind din karriere

Vi bliver alle formet af oplevelser gennem livet.  Når vi forandrer os personligt er karrieren ofte nødt til at følge med.  Hvis vi ikke følger med det naturlige udvikling og bruger  vores potentiale bliver vi ulykkelige, vi keder os og bliver vrede, fordi vi visner inden i.  Tomhed og  en mangel på mening, det er det, som jeg kalder en meningskrise og det kan du læse mere om HER)

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du får min hjælp og sparring udefra til for at finde din ægte motivation og de nødvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

 

Podcast

I denne episode taler jeg med forfatter og skyggeekspert, Pernille Melsted.

Vi taler om skyggen, midtlivskriser, autenticitet og hvorfor pauser er så vigtige.

Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af Carl Jung og refererer til de sider af vores personlighed, som vi undertrykker, fornægter, skammer os over, ikke vil være ved eller tager afstand fra.

Skyggen rummer både den version af dig selv, du ikke vil kendes ved – og den version af dig selv, du ville ønske, du turde vise verden. Så vil du gerne være mere autentisk og tilfreds i dit arbejdsliv vil jeg anbefale dig at kigge på skyggen.

www.pernillemelsted.com

www.nannaagerlin.com

 

Din genizone er det område arbejdsmæssigt, hvor du bruger dit fulde potentiale. Når du kender din genizone, forstår du, hvordan du kan sætte dig selv mere i spil i karrieren. Rent praktisk er det, når du samler dine talenter, din passion, din professionelle erfaring og din livserfaring indenfor et arbejdsfelt, som giver mening for dig. Lyt med og få inspiration til hvordan du finder dit personlige sweetspot i karrieren.