Indlæg

Har du mistet begejstringen? Så er det måske tid til at genopfinde din karriere. Din karriere kan bestå af flere cyklusser. Det betyder at du kan genopfinde dig selv mange gange i et karriereliv.

Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.

Her er et eksempel fra den virkelige verden: først blev hun konsulent, så blev hun teamleder og derefter leder.  Hun var rigtig dygtig til sit arbejde og var en fast del af ledelsen. Det gik rigtigt godt og hun skabte masser af resultater.  Men inden i var hun ved at gå til af frustration, kedsomhed og en følelse af at lykken lå lige om hjørnet. Det som tidligere var spændende og gav hende energi var ikke længere det samme. Det gav hende den her følelse af: ” Ja, det er meget godt det hele – men jeg længes efter noget mere, noget jeg ikke kan sætte ord på. Og jeg forstår det ikke, for det går jo meget godt. ”  Problemet for hende var at hun sad fast i en forældet tankegang om at en karriere kun går opad. For hende var det tid til at afslutte en karrierecyklus og opfinde sig selv på en ny måde.

Hvis du ikke kan se nye muligheder sidder du højst sandsynlig fast i vanetænkning og et fastlåst selvbillede.

Det er frusterende og udfordrende ikke at kunne se klart og tænke nyt. Når jeg arbejder med ledere, konsulenter og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Er du i slutningen af en karrierecyklus, betyder det som regel at du trænger til fornyelse og trænger til at blive udfordret på nye måder. ( Hør en podcast med HR Direktør Hanne Blume om at genstarte dit arbejdsliv her)

Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.

Når vi skal genopfinde os selv i vores karriere, er vi nødt til at ændre vores selvbillede. Det vil sige at du må være forandringvillig og nysgerrig på, hvordan du ser dit samlede potentiale og de muligheder, der er tilgængelige for dig ( læs mere HER).

Vores hjerner er bygget til at sikre overlevelse. Det betyder, at når noget fungerer, så bliver vi ved med at gentage det samme. Det betyder desværre også, at vi nemt kan sidde fast i vanetænkning og fastlåste tankemønstre, der giver os mere af det samme.

Det er godt i forhold til overlevelse, men ikke nødvendigvis til udvikling. Idag lever vi længe og vi arbejder i mange år. Derfor er det naturligt, at vi får behov for at genopfinde os selv flere gange i løbet af et langt arbejdsliv.

 Vi taler om, at vi skal være innovative og forandringsparate – men hånden på hjertet er du også det i forhold til dig selv?

Det fleste af os vil nok sige, at vi er klar til at gå efter nye muligheder. Men hvad nu hvis forudsætningen for at forandre dit arbejdsliv er, at du må forandre dit selvbillede og din arbejdsidentitet?  Noget inde i dig må “dø” for at give plads til noget nyt. Er du så stadig lige klar?

Afslutninger, tomhed og smerte er det, vi alle forsøger at undgå.

Angsten for smerten, tomheden og afslutningerne gør også, at vi klamrer os til noget, der måske skal slippes eller ændres. Istedet for at tillade skift, tillade tomhed, tillade kedsomhed og være med afslutninger, så prøver vi at holde liv i det gamle. Med viljestyrke og kontrol forsøger vi at gentage noget, der virkede engang, istedet for at give slip og se fremad. Vi prøver at gå tilbage og gøre mere, tænke mere, regne den mere ud og bliver mere og mere drænet for energi.

Vores nervesystem opfatter nye ting som en trussel og dit ego vil fortælle dig, at det er latterligt, egoistisk og unødvendigt at arbejde med dig selv.  Men intet i livet statisk. Tænk hvis vi sagde til vores børn: ”  du skal blive gående i børnehave resten af livet, det du  jo så glad for…” ( Læs mere om forandring HER)

Vil du gerne vil have en større adgang til dit samlede potentiale?

At kende dig selv og forstå, hvad du er bedst til er forudsætningen for at designe et arbejdsliv, hvor du trives, er i flow og som føles meningsfuldt.

De fleste af os kender måske et par af vores talenter og har dem i spil i karrieren- men det er altså ligesom at spille på ganske få tangenter istedet for at have adgang til hele klaveret.

Du er selv ansvarlig for din karriere og du er selv ansvarlig for, hvordan du organiserer dit liv. Vi kan få det langt mere som vi vil have det, hvis vi tør sætte ord på vores behov og længsler.

Kvinden jeg beskrev fra starten sidder idag i en helt ny type lederstilling. Sidst hun var hos mig, fortalte hun om mig om hvordan hun bobler af begejstring og bruger sig selv på en ny og mere tilfredstillende måde. Hun er nemlig lykkedes med at starte en helt ny karrierecyklus, hvor hun har alle sine kompetencer og talenter i spil.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 Selvom du kender dine styrker og svagheder kan det være svært selv at se nye muligheder og retninger i karrieren, Så få hjælp og inspiration udefra til at genopfinde din karriere.

Som leder, selvstændig eller rådgiver er det et paradoks; Selvom vi kan lede og rådgive andre, så kan vi ikke se os selv.  Men sørg for at vælge dine rådgivere med omhu. Her kan du læse om de fire vigtigste kriterier, som jeg  selv vælger mine personlige rådgivere ud fra.

“Jeg har for det meste altid ledet virksomheder med stor intuition, klar retning, og stærke holdninger. Og for det meste har jeg også været helt klar over min egen retning. Sådan føles det ikke helt længere. Jeg står stille. Er ikke så begejstret. Føler jeg står i et vadested”

Sådan skrev en af mine klienter til mig inden han startede i forløb hos mig. Idag sidder han i en ny  spændende lederstilling.  Det er altid en udfordring, når vi tillader os selv at være i tvivl i en periode. Især hvis du er typen, som er målrettet og handlekraftig.  For når du er i slutningen af en karrierecyklus er det ikke tid til at handle. Det er tid til at reflektere, mærke efter hvad dit næste skridt skal være og så lave en plan. Først herefter er du klar til at handle hensigtsmæssigt. Derfor bør du vælge dine rådgivere med omhu.

Vælg dine rådgivere med omhu.

Det er sårbart at være i tvivl. Det kender jeg også selv. Jeg er meget bevidst om, hvem jeg vælger at åbne mig op for. Både professionelt og privat. At blive lukket ind i min personlige sfære, er  faktisk noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg er så priviligeret at have et netværk at livskloge og kærlige mennesker i mit liv. Som støtter mig og skubber mig, alt efter situationen. På samme måde har jeg en håndfuld professionelle rådgivere, som jeg søger råd hos, når jeg har brug for hjælp og sparring udefra og nye vinkler.

Jeg er egentligt parat til at kigge på min sårbarhed og arbejde, med det, som er svært. Men de senere år er jeg virkelig blevet bevidst om at vælge mine rådgivere med omhu. For når vi lytter til rådgivere, som ikke matcher os i værdier og menneskesyn, kan det for alvor gå galt. Her er de 4 vigtigste kriterier, som jeg vælger ud fra, både privat og professionelt:

 

1: En styrkebaseret tilgang:

Rådgivere, som kan se mit mine talenter og som minder mig om alt det jeg kan. Som anerkender mig, der hvor jeg glemmer at se mit potentiale og min genizone. Som er nysgerrige på hvordan jeg kan anvende mine talenter og erfaring på nye måder.

2: En kærlig tilgang:

Rådgivere, som holder rummet og er medfølende, når jeg skal arbejde med noget, som er svært og sårbart. Som bare er med mig i processen og tror på at jeg selv har ressourcerne til at finde løsningerne, når det er tilfældet. Og som vælger en empowering tilgang til at udvikle mig og lære af mine fejl.

3. En udviklende tilgang:

Rådgivere, som minder mig om, hvor meget jeg allerede har flyttet mig. Som skubber og udfordrer mig til at gå efter det som jeg drømmer om. Som fastholder mig i mine mål. Og som hjælper mig med at se andre perspektiver og muligheder, end dem jeg selv kan se. Som stiller spørgsmål, der åbner op og minder mig om at det er mit ansvar at designe det liv jeg ønsker.

4. Erfaring

Rådgivere, som har erfaring og gode resultater indenfor det felt, hvor jeg søger rådgivnng. Det kan godt være at de selv er udfordret i andre områder af deres liv. Men netop, der hvor jeg søger hjælp, har de en særlig ekspertise.

 

Find den rigtige rådgiver for dig

Det kan være, at det er helt andre værdier, som vil være vigtige for dig, når du søger rådgivning og hjælp. Min opfordring til dig er blot; at du er bevidst om, hvilke rammer du har brug for, når du skal udvikle dig professionelt og privat. Hvem kan skubbe dig i den rigtige retning, hvor du er tro mod dig selv?

Som du måske kan regne ud, så er det også de her fire værdier, som jeg selv forsøger at efterleve i mit praksis. Jeg har virkelig meget respekt for den tillid, som mine klienter viser mig. Og jeg ved, at er en ære og ansvar, som jeg aldrig skal tage for givet.

Jeg tror ikke, jeg kan hjælpe alle. For jeg ved at vi mennesker er forskellige og har brug for noget forskelligt. Jeg ved, at der er størst chance for at jeg kan skabe et trygt rum for transformation, når mine klienter har de samme overordnede værdier, som mig. Det er et spørgsmål om tillid, kemi og værdier.

For mig var det et turningpoint i forhold til hvem jeg vælger som rådgivere i mit liv, dengang jeg mødte Mærsk Mc-Kinney Møller. Han gav mig dette råd:

” Så derfor er mit bedste råd til Dem, at De altid skal teame om med nogen, som trækker med samme kraft som Dem”

Det væsentligste jeg tog med mig fra Mærsk Mc-Kinney Møller  var vigtigheden af at have mennesker i mit liv, som jeg også kan få hjælp, støtte og rådgivning af. Du kan læse hele historien HER. 

En af mine klienter kalder de mennesker, som holder rummet i hendes liv, for hendes livsstøtter. Jeg kan selv godt lide at se mig selv, som vision-keeper. Som vision-keeper er det min fornemmeste opgave at holde rummet for andre menneskers transformation. Det føles som mit største formål i karrieren og giver mig en dyb følelse af at bidrage med noget vigtigt til andre.

 

Er du klar til at genopfinde din karriere eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du får min hjælp og sparring udefra til for at finde din ægte motivation og de nødvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Få konkrete råd til, hvordan du kan bruge din intuition rent strategisk – uanset om du sidder som leder i en større organisation eller arbejder med at udvikle din forretning som selvstændig.

 

 

Jeg er blevet interviewet omkring intuition,  der er et af de redskaber, som jeg holder meget af. Sammen med en af verdens mest kendte eksperter i intuition bestsellerforfatter Penney Peirce taler jeg om hvordan intuition kan anvendes professionelt.  Penney Peirce har mere end 40 års erfaring i intuitiv rådgivning og er min største inspirator til hvordan vi kan at styrke vores  intuition.

Vi taler om hvordan intuition anvendes som ledelsesværktøj og i forretningsudvikling. Hør om hvordan  en gruppe hospitalsledere I USA  har indført intuitiv strategi, og hvordan  den kendte forsker og ingeniør Nikola Tesla brugte intuition helt bevidst til at udvikle og gennemteste nye opfindelser.

Du kan se interviewet her:

 

 

Rigtig mange ledere idag fortæller om, hvordan mavefornemmelsen er udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger. Når jeg rådgiver ledere  og selvstændige tager vi fat i fat i den mavefornemmelse og gør den til en professionel teknik og metode, som de kan anvende i deres daglige arbejde. Det kan du læse mere om HER. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig og dit team  på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog

 

Vi mennesker bruger alt for lidt tid på virkeligt at forstå, hvad der skal til for at vi trives i livet og i karrieren.

Hvis du vil skabe meningsfulde ændringer, er du nødt til at skabe et rum for at reflektion. Nysgerrighed og evnen til at forstå dine behov og hvem du er, er nøgleord for at udfolde dit potentiale og lave en bæredygtig plan.Når vi rammer glasløftet er vi ofte styret af vores underbevidsthed

De fleste af os har talenter og sider af os selv, som vi ikke har fuldt adgang til. På et bevidst plan kan vi godt sige: ja, selvfølgelig vil jeg da bruge mine talenter og evner fuldt ud. Men på et ubevidst plan kan vi holde os selv tilbage. For at forstå denne dynamik, må vi se på menneskets to basale behov:

  1. Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke følelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er.

I løbet af vores første leveår etablerer vi strategier for, hvordan vi kan begå os bedst i verden for at blive passet på af vores voksne.  Nogle gange betyder det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke brød sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad være med at være så følsom”, ” Vær ikke så udspekuleret”, “Lad være med at spille smart”, ” Du tænker for meget over tingene”, ” Vær ikke så kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte ….  Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke lært at bruge os selv hensigtsmæssigt endnu. Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange årsager til at vi fjernede os fra vores sande selv og påtog os en rolle.  Det vigtigste er at du forstå dine indre dynamikker og hvad der styrer dig. Det kan du læse om  HER.  

De fleste af os oplevede altså forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle gøre og være alt muligt, som vi ikke er. Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig?

Hvad skal der til for at du trives i karrieren ?

Din opfattelse af dig selv, dit potentiale og din evne til at performe er bestemmende for dine følelser, handlinger og dermed dine resultater. Jo mere du kan acceptere den du i virkeligheden er med dine styrker og svagheder, jo mere øger du mulighederne for at bringe det bedste frem i dig selv. Vores nervesystem er plastisk. Det betyder at vi kan ændre vores måder at reagere, handle og opfatte verden på. Vi kan få et mere realistisk og sandfærdigt billede af vores potentiale. De fleste af os har størst fokus på alt det, vi ikke er så gode til og hvor vi føler os utilstrækkelige og udfordrede. Eller vi tror, at vi skal være noget andet end den vi er og det er knoklende. Når du forstår dine styrker og dine svagheder kan du danne en mere ægte forståelse af dig selv. Du vil opleve en større accept af dig selv og den du er. Det er fundamentet for at kunne forstå og ændre dine følelser og handlemønstre. Jo bedre du kender dig selv, dine grænser og behov, jo lettere er det at styrke dit personlige lederskab og undgå stress og tab af mening. Læs mere om, hvordan vi kan blive stressede, når overforbruger vores talenter HER.

At redesigne din karriere kræver reflektion og forberedelse

Det kræver mod at turde forlade en position og gå til en anden. Men har du mistet gnisten, så er det oftest tid en eller anden forandring. og du behøver ikke nødvendigvis at skifte job. De fleste organisationer er interesserede i at bruge dine ressourcer og evner optimalt. Det kan være nye projekter og ansvarsområder, der vil ændre det hele for dig. Nye vaner,  en mere autentisk selvopfattelse og nye strategier, der kan give dig motivation og energi. Men hvis du ikke gør noget ved det,  vil du bare dø mere og mere indeni.  Hvilke talenter og  ubrugt potentiale, som længes efter at komme i spil hos dig?  Læs mere om, hvordan du resigner din karriere HER. 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du får min hjælp og sparring udefra til for at finde din ægte motivation og de nødvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Hvis du sidder fast i karrieren og du samtidigt slår dig selv oven i hovedet over med, at du bare skal tage dig sammen og blive tilfreds med det du har, så skal du vide en ting:

Det virker ikke at lulle dig ind i overbevisninger om, at det jo egentlig går meget godt. Hvis du har talenter, erfaringer og uforløst potentiale, som længes efter at komme i spil – ja så holder det ikke op med at banke på. Det er spild af godt talent, både for dig personligt og for bundlinien.

 

Vi kan dø af det forkerte arbejde.

Måske dør du ikke fysisk, men noget dør indeni. Vi kan miste livsgnisten, hvis vi ikke lytter til vores længsler og drømme. Dit kald indefra er ubrugt potentiale og talenter, som længes efter at komme i spil.

Så du er nødt til at gøre noget, hvis din karriere føles, som en sko, der ikke længere passer. Livet er i evig forandring og har du en følelse af tomhed og af at være gået i stå, betyder det, at du er klar til at genopfinde din karriere.

 

Lever du et “når engang liv”?

Du kan fortsætte med at leve et ” når engang liv” ( altså det der med, at når børnene bliver større, eller når fusionen er færdig, når det næste projekt er færdigt eller når jeg går på pension SÅ ser man liiige mig leve det fede liv… )…. Den sørgelige sandhed er, at hvis du ikke har erfaring med at lede dig selv og bruge dig selv bedst, er det svært at skabe det liv, som er rigtigt for dig. Og bliver du ved med at gøre som du plejer,  så kommer det nok heller ikke til at ske ved et trylleslag i fremtiden. Jeg har mødt masser af pensionister, som stadig har en længsel efter at få sig selv i spil. Som faktisk er skamfulde over at de ikke er tilfredse med bare at leve livet, når de nu kan. De ved bare ikke hvad de skal gøre, for de har ingen erfaring med designe et meningsfuldt liv.

I min optik er det forældet at tro at drømmen er evig ferie. Det er en forældet tankegang tilgang, som stammer tilbage fra industrisamfundet. Dengang vi blev fysisk slidt op og bare drømte om en stille plads i solen. Idag ved vi at det som gør os mest lykkelige er at gøre noget godt for andre og fra et sted, hvor vi bruger vores talenter og følger vores indre kald. Vi ønsker at mærke et større formål og gøre en positiv forskel i verden. Og har du først mærket det kald, så er det svært ikke at gå efter noget meningsfuldt.

Hvis du har talenter, erfaringer og uforløst potentiale, som længes efter at komme i spil – ja så holder det ikke op med at banke på. Du kan blive ved med at holde det nede eller du kan begynde at forstå, hvad der virkelig motiverer dig og lede dig selv hen mod de drømme og længsler, som du ikke tidligere har givet plads til.

 

Det er muligt designe et arbejdsliv, hvor du gør det du er bedst til og samtidigt gør en forskel. Men det kræver at du lægger en bæredygtig plan.

 

Selvom du ikke har ikke fantasien til at forestille dig, hvad der skal til og hvordan det hele kan gå op i en højere enhed. Så et det min erfaring, at det du har langt flere muligheder end du tror. Men det kræver en dybere reflektion, tålmodighed og en god bæredygtig plan. Læs mere om hvordan du genopfinder din karriere HER.

Vi kan ikke se os selv

Hvis du sidder fast i karrieren og du samtidigt slår dig selv oven i hovedet over at du ikke kan skabe de nødvendige forandringer, så skal du vide en ting: Selvom du kan være nok så indsigtsfuld – så kan du ikke se dig selv.  Selvom du er leder, konsulent, terapeut, eller rådgiver med masser af faglig viden og evnerne til at flytte andre  – så kan du ikke se dig selv, ihvertfald ikke nok til at bryde din gamle arbejdsidentitet og få nye resultater.

Det ved jeg – fordi jeg har været der selv – og tro mig: jeg begyndte først for alvor at flytte mig og få nye resultater i mit liv, så da jeg indså at jeg ikke kan alting selv. Og jeg ved det også, fordi næsten alle mine klienter passer på denne beskrivelse, når de starter hos mig. De er dygtige, ambitiøse, succesfulde og har en stor selvindsigt. Alligevel hænger de fast og kommer ikke videre i livet. Og det var først da de accepterede, at det var nødvendigt få sparring og hjælp udefra, at de begyndte at skabe de nødvendige forandringer, de har længtes efter så længe.

Og i mange tilfælde er det ikke så meget der skal til, men mange af os er bange for kigge indad, fordi vi tror at så skal ALT i vores liv laves om. Det er sjældent tilfældet. Meget mere er muligt end du tror.

Få mere information om dine muligheder HER

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

 

Er du leder eller selvstændig, så er du i større risiko for at blive arbejdsnarkoman.

Lær at spotte de vigtigste tegn på arbejdsafhængighed, forstå årsagen til at det opstår og hvad du kan gøre for at genskabe balance

 

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå?

Vores ubevidste følelsesmæssige smerte

For at forstå vores ubevidste følelsesmæssige smerte er vi nødt til at kigge på hvad der skete tidligt i vores liv. Den dybereliggende årsag til vores arbejdsafhængighed findes nemlig typisk tidligt i barndommen. Nu tænker du måske, at jeg har da haft en meget god barndom. Men de fleste af os har haft oplevelser, hvor vi har valgt at lukke ned for sider i os selv for at blive elsket og accepteret. Som små børn er vi dybt afhængige af vores forældre. Derfor vil vi gå langt for at bevare kontakten til vores forældre. De første tre år af vores liv har vi ikke en tydelig hukommelse af. Det er netop i de første tre leveår at vi danner vores grundforståelse af, hvordan verden fungerer. Denne forståelse ligger lagret i følelsesmæssig hukommelse. Hvem skal jeg være for at blive elsket og hvordan skal jeg opføre mig for at blive accepteret?

Vi får traumer fordi en situation er for overvældende

Så hvis vi graver lidt ned i underbevidstheden, så har vi alle mere eller mindre alvorlige barndomstraumer. Et traume opstår ikke på grund af det, som er sket med os i det ydre. Et traume opstår fordi en situation er for overvældende. Så det er vores opfattelse, vores fortolkning og vores manglende evne til at bearbejde en oplevelse,  som skaber et traume.  At blive skældt ud, at blive afvist, manglende nærvær fra voksne eller at blive mobbet kan skabe traumer, fordi vores nervesystem opfatter oplevelserne, som livstruende angreb. Som små børn er den største trussel, at miste vores forældres eller andre vigtige voksnes kærlighed, fordi vores overlevelse afhænger af deres omsorg. Vi lukker ned for sider af os selv, som vi tror de voksne ikke kan lide og prøver at være, som vi tror de voksne ønsker vi skal være. På et ubevidst plan føler vi os forkerte, ikke gode nok og skammer os over at være dem vi er.

Der er to væsentlige konsekvenser af et traume:

  1. Vi mister noget af kontakten til os selv og vores krop
  2. Vi mister mister noget af den følelsesmæssige kontakt til andre mennesker

Så efter at vi har oplevet et traume er vi mere begrænsede i vores evne til at mærke, hvad der er rigtig for os selv og vi har mistet noget af vores evne til at knytte os tillidsfuldt til andre mennesker. Fordi det var så smertefuldt, har vi skabt ubevidste overlevelsesstrategi for at blive elsket og accepteret, og for at undgå at smerten gentager sig.

Typiske overlevelsesstrategier kan være:

  • Jeg skal være vigtig og til nytte
  • Jeg skal tage masser af ansvar
  • Jeg skal være en succes og opnå store resultater
  • Det er godt at være uundværlig
  • Jeg skal være stærk og robust
  • Jeg skal klare alting selv

Det er jo alt sammen evner, som vi værdsætter hos os selv og hinanden. Men hvis vi ubevidst tror, at vi kun kan blive elsket og accepteret, når vi er stærke, hårdtarbejdende og succesfulde, så er det blevet til en usund overlevelsesstrategi.En usund overlevelsesstrategi, der dækker over følelser af forkerthed, svigt, ensomhed og utilstrækkelighed. Arbejdsafhængig er en overlevelsesstrategi for at undgå at mærke den smerte vi har indeni, en strategi for at blive elsket, accepteret og anerkendt.

Symptomerne på arbejdsafhængighed er:

Ydrestyring:

Vi er meget optagede af, hvad vi tror, andre tænker om os, forventer og ønsker og derfor er vi  ikke gode til at mærke, hvad vi selv har brug for.

Tvangsprægede arbejdsmønstre:

Vi skaber tvangsprægede arbejdsmønstre, hvor vi hele tiden skaber mere arbejde for os selv, konkurrerer med os selv og med andre, vil gerne overgå os selv og sætte nye rekorder.

Fornægtelse:

Vi fornægter og hverken kan eller vil se virkeligheden i øjnene. Derfor bliver vi vrede, benægtende og bortforklarende ved enhver konfrontation med problemet.

 

Hvordan kommer jeg ud af min arbejdsafhængighed?

Først skal du erkende at du har et problem. Jeg møder mange ledere og selvstændige i min praksis, som  desværre har presset sig selv alt for længe. Når vi har dybt indgroede vaner med at arbejde alt for meget og altid har presset os selv hårdt, så tager det tid at ændre.  Og vi har brug for et trygt rum, hvor vi kan være sårbare. Vi er nødt til at forstå, hvad det er vi har manglet i den tidlige barndom for at blive istand til at give det til os selv som voksne. Når vi bliver vores egen kærlige voksne, kan vi lære at passe bedre på os selv. Vi kan være ambitiøse fra et mere autentisk sted. Vi kan være medfølende og tydelige ledere, som skaber synlige resultater og som gerne tager et stort ansvar, men fra et kærligt og afbalanceret sted.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Her er årsagen til at rigtig mange med gode job ikke er lykkelige

Det koster nemlig dyrt, når vi overhører vores indre signaler om, at vi ikke trives i vores arbejdsliv. Ubevidst fortæller vi os selv, at vi ikke kan stole på det, vi mærker og at vi ikke er så vigtige. Vi bliver ulykkelige indeni og bliver langsomt nedbrudt.

Så når vi er ude af arbejdsmæssig integritet og ikke trives på arbejdet kan det have store helbredsmæssige konsekvenser. En ny stor svensk arbejdsmiljøundersøgelse viser netop, at vi kan blive syge af mistrives i karrieren. Samme undersøgelse viser også, at de mennesker, der tidligere havde følt sig fastlåst i deres arbejde, men derefter havde formået, at forbedre deres jobsituation, havde fået et tydeligt bedre helbred. Du kan læse mere om undersøgelsen HER. 

Så er du et sted i din karriere, hvor du ikke trives. Så vil jeg anbefale dig at gå på opdagelse i hvilke talenter, erfaringer og særlige evner du har samt hvilket arbejdsliv, der vil passe til den livsfase du er i, dine værdier og de behov du har. Størstedelen af mine klienter sidder allerede i jobs, hvor de er dygtige og har stor succes. Alligevel oplever de meningskriser og er ulykkelige.  Eller er bare i tvivl om, hvordan de skal udvikle sig videre. Når de kommer til mig, længes de efter noget andet, men kan ikke sætte ord på, hvad det er.

Jeg har lavet en podcast, hvor du kan høre en samtale med psykolog Kisser Paludan. Her taler vi om arbejdsmæssig integritet. Du kan lytte med og bliv inspireret HER

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Dit sweet spot er der, hvor du arbejder med opgaver, du er den bedste til og indenfor et område, der giver mening for dig. Det er det felt, hvor du kan arbejde i længst tid med høj energi og engagement. Det er her, hvor du føler at du bidrager med det, du er den bedste til.

Kend dine talenter

Dit sweet spot er indenfor et område, hvor du har opgaver med dine talenter i spil. Når du anvender dine toptalenter, kan du arbejde effektivt og ubesværet i længere tid. Du bliver mindre træt, fordi du arbejder med noget, der falder dig naturligt og som er let og naturligt for dig. Dine talenter er din tilgang til opgaver. Det er dine naturlige måder at tænke og handle på, som du ubevidst anvender hele tiden. Derfor vil du have meget mere succes og opleve opgaverne meningsfulde, når du anvender dine talenter. Du kan læse meget mere om talenter HER.

 

Hav hjertet og passionen med i dit arbejde

Selvom du har bruger dine talenter i dit arbejde – har du brug for at dit arbejde også giver mening på et dybere plan. En af mine klienter har på mange områder sine talenter i spil i sit arbejde. Men hun brænder ikke for sit arbejde længere. Som hun siger: ” Jeg har ikke hjertet med”. Når vi ikke har hjertet med mister vi formålet med at gå på arbejde. At arbejde indenfor et område, som giver mening på et dybere plan er en enorm drivkraft.

For mange mennesker ligger passionen indenfor et område, som har optaget dem en stor del af deres liv. Måske ved du selv indenfor hvilket område din passion ligger? Mange mennesker har oplevet, at have kontakt til deres passion allerede fra barndommen af. Eller de har haft personlige oplevelser, problemer og udfordringer, som de har fundet løsninger på og derfor har det udviklet sig til en passion. Passionen er således erfaring og visdom, som de har opnået gennem livet og hvor de gerne vil bidrage med at hjælpe andre. Min erfaring er, at din passion kan ændre sig gennem livet eller ihvertfald tage nye drejninger.

Lyt til din intuition

Mange af os er ikke gode til at lytte indad og handle på, når vores passion tager en ny drejning. Vi er ikke indstillede på at afslutte livscyklusser og starte på en ny. Vi bliver for længe i den gamle passion, selvom det ikke længere giver mening. I værste fald går vi i stå og stagnerer på det niveau, vi ikke vil flytte os videre fra. For andre mennesker har passionen aldrig fået en central plads i arbejdslivet. Nogle af os har aldrig lyttet til vores passion eller har opgivet at realisere den på forhånd. Vi lægger et slør ud af forvirring, for ikke at mærke os selv. Det kan være meget smertefuldt og have store menneskelige omkostninger, som stress og depression.

 

Find dit sweet spot

Din genizone eller dit sweet spot er indenfor et område, hvor du kan anvende dine talenter og som samtidigt giver mening for dig. Alle virkeligt succesfulde og inspirerende mennesker arbejder indenfor deres sweet spot. Det er så stærkt, både at have vores talenter og passion i spil samtidigt. Det giver så meget god energi at mennesker, som arbejder indenfor deres sweet spot har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på andre mennesker. Vi føler os alle tiltrukket af dem, fordi de er så spændende og inspirerende at være sammen med. Når vi er landet i vores sweet spot kommer vi aldrig til at gå på pension. Vores arbejde bliver en del af vores livsstil i en eller anden form. Det giver en tilfredsstillelse, som smitter af på alle andre områder af vores liv. Det er den slags mennesker, som vil fortælle dig, at de oplever, at de lever deres livsformål.

 

Flere og flere af os oplever at det er en nødvendighed at arbejde med noget, som er meningsfuldt. Det kan være svært at finde nye veje i karrieren. Især, hvis du er i tvivl om, hvad der er dit  sweet spot.

Jeg hjælper dig med at sætte ord på dit potentiale og holder visionen, når du selv mister modet.
Jeg støtter dig og udfordrer dig skridt for skridt til gå vejen hen til et meningsfuldt arbejdsliv.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

Har du svært ved at finde mening i dit arbejde?  Mister du mere og mere energi i løbet af ugen?  Kører du afsted på autopilot uden glæde?  Og drømmer du om den næste ferie eller den dag du kan gå på pension? Så er du havnet i en karrierekrise.

Frygten for forandringer ofte er større end smerten ved at blive i det kendte.

Vi kan være bange for hvem vi vil være og blive til, hvis vi virkelig lytter indad. Vi kan have lært, at det er farligt at mærke ind i os selv og derfor vil vi ubevidst sætte alle mulige forhindringer op, så vi slipper for at mærke efter.  Hvis du virkelig ønsker gå efter et arbejdsliv, som er meningsfuldt på alle planer i dit liv – så er du nødt til at investere tid, opmærksomhed og energi i projektet.

 Rejsen hjem til dig selv kan være skræmmende. Det kræver, at du tager en rejsen ind i dit inderste. Helt ind i dine inderste hjertekamre. Hvor din essens og dit mest autentiske selv bor. Hvem er du i virkeligheden, hvis vi skræller alle gamle forestillinger og forventninger af om hvem du bør være?  Når du skal skabe nye karrieremuligheder, skal du være klar til at se dig selv i et nyt lys. Forstå og afdække de overbevisninger om dig selv, som har styret dine karrieremuligheder indtil nu. Give slip på gamle historier om, hvem du bør være. Finde energi til at overvinde den modstand, som står i vejen for at du træder ud i din bedste version. Du kan læse mere om overbevisninger her. 

Modstand på forandring

De fleste af os har ikke lyst til at forandre os. Ofte har vi en frygt for at “alt” skal laves om. Min erfaring er, at der er ikke altid er tilfældet. Den største forandring er ændringen i dit selvbillede. Vores nervesystem er bygget til at undgå forandringer. At holde os fast i det kendte og sikre. Vi har et indre overlevelses-instinktet,  som fortæller os, at alt nyt er utrygt og skræmmende. Når vi danner en ny arbejdsidentitet er det ligesom en lille død.  Din gamle opfattelse af dig selv eller dele af dit selvbillede – må dø for at et nyt kan opstå. Og det er potentielt “farligt”.
Dit autonome nervesystem – det som styrer organer, hormoner m.m.  og som fungerer automatisk – har to forskellige gear.  Et handlegear og et hvilegear. Vores handlegear har tre muligheder, kamp, flugt og frys.  Når vi bliver presset eller truet kan vi kæmpe, flygte eller fryse. Vi fryser, når noget bliver for overvældende eller uoverskueligt. Din krop stivner og bliver passiv –  vi stivner i frygten.  Det er ligesom, når vi kommer kørende på en mørk vej og et dyr bliver fanget i lyskeglen fra lygterne. Har du så lagt mærke til, at mange dyr “fryser” i  lyset inden det løber over vejen. Måske tænker du –
” Så løb dog! ” Men det kan dyret ikke. Det er gået i frys. Frys er en barmhjertigt opfindelse fra naturens side,  som træder i funktion, når et pattedyr bliver fanget af et rovdyr. Et dyr kan ikke mærke så meget, mens det er frosset. Det er lammet af frygten. Denne lammelse kan vi mennesker også opleve.
Når er dyr vågner op af et frys ryster det sig og slipper ubehaget. Det gør vi mennesker sjældent. Der er et ordsprog som hedder ” At ryste en oplevelse af sig”. Hvis vi ryster oplevelsen af os vil det være lettere at komme videre. Men det har vi ikke lært som mennesker. Når et dyr vågner op fra frys bliver det aggressivt eller vredt. Det er også en naturlig reaktion fra naturens side. Det er denne vrede, der giver antilopen mulighed for at sparke fra sig en sidste gang og måske nå at løbe væk. Så vi er bygget til overlevelse fra naturens side.
 For os mennesker kan det være lidt mere komplekst end hos dyrene, fordi vores hjerner er mere udviklede. Vi ryster ikke fryset af os. Istedet går vi videre uden om det potentielt farlige. Og begrænser mulighederne i vores liv. Så hvis du har lært, at det er farligt at prøve nyt, farligt at vise, hvem du i virkeligheden er, utrygt at sætte ord på dine behov – så vil du ubevidst lukke ned for sider i dig selv. Du kan have begravet dine talenter, din passion og din motivation dybt inde i dig. Af alle mulige årsager, Fordi du ville elskes og passes på af de voksne, der var omkring dig som barn og ung. Istedet har du erstattet dine sande behov med omverdenens forventninger. For at undgå det farlige – nemlig at mærke ind i din sande motivation – sørger dit sind for, at du istedet mærker ingenting og derfor kan sige – ” Jeg ved ikke hvad jeg vil, hvad jeg kan og hvad jeg er virkeligt god til?”. “Jeg aner ikke, hvordan finder jeg et arbejde, som passer til mine talenter, interesser og det liv, jeg ønsker at leve”.

Din nye karrierehistorie

Dit indre er ligesom et skatkammer. Du skal ind og opløse den gamle modstand for at finde din skjulte motivation. For at kunne forstå dine virkelige behov for en nærende hverdag.  Når du kommer igennem modstanden har du viden og forståelse af dig selv til at skabe en meningsfuld karriere. Herefter kan du begynde at finde nye og nærende karrieremuligheder. Hvad er din ægte motivation? Hvilke værdier står dit hjerte nær? Hvad er din version af et arbejdsliv,  som både opfylder din sjæls længsler og betaler dine regninger?

 

Jeg vil også gerne hjælpe dig videre.  

Det kan være ensomt, at ville videre i karrieren.
Og det kan være svært at gå vejen videre selv.
Især, hvis du er i tvivl om hvor du vil hen. For vi kan ikke se os selv.

Jeg ser dit potentiale og holder visionen, når du selv mister modet.
Jeg støtter dig og udfordrer dig skridt for skridt hen til et meningsfuldt arbejdsliv.
Jeg hjælper dig til at se muligheder og løsninger, som du ikke kan se nu.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

Kan du ikke se dine karrieremuligheder? Ved du ikke, hvad du vil i arbejdslivet? Så kan du med fordel kigge nærmere på dine overbevisninger om dig selv og arbejdslivet.

 

Vi lever i hver vores virkelighed. Jeg ser, hører og oplever ikke det samme som dig. Det er derfor nogle mennesker ser alle de gode muligheder og andre ikke gør. Vi har allesammen et personligt filter, som vi opfatter og oplever virkeligheden igennem. Dette filter er dine overbevisninger. Med vores overbevisninger er vi “programmeret” til at opleve virkeligheden på en bestemt måde. Fordi vi opfatter verden på en bestemt måde, finder vi “beviser” på at verden er,  som vi tror den er.

Overbevisninger om talenter og karrieremuligheder

Når vores hjerne er programmet til at opfatte verden på en bestemt, bliver vi ved med at kigge efter det samme igen og igen. Vores overbevisninger er typisk blevet formet i vores barndom og ungdom.  Vi har overbevisninger om alt i verden, også om vores egne talenter og karrieremuligheder på arbejdsmarkedet. Overbevisningerne ligger så dybt i os, at vi tror at de er sandheden. Vores overbevisninger påvirker vores valg og vores værdier.

Karrierekrise

Vi ændrer os hele livet. Nogle af os mere end andre. Hvis vi har været ude for svære oplevelser i livet, som alvorlig sygdom, stress, depression eller skilsmisse ændres vores vores værdier og vores syn på verden sig ofte. Måske får vi lyst til at bidrage til verden på nye måder. Måske kan bare mærke, at vi ikke længere trives i vores arbejde. At det ikke længere giver mening. Måske forstår vi først nu, at vi altid har længtes efter noget andet karrieremæssigt, men vi ved ikke hvad. Vi oplever karrierekrise, når der ikke er overensstemmelse mellem vores længsler og vores overbevisninger. På den ene side har du forandret dig og trives ikke længere med det, som engang virkede attraktivt. På den anden side har du stadig mange af de sammen gamle overbevisninger om dig selv og hvad der er muligt for dig. Derfor kan du ikke se oplagte muligheder og nye veje.

Mindreværd og misforståelser

For at sætte os selv fri af de overbevisninger, som begrænser os, er vi nødt til at erkende, at de er der. Prøv at se om du kan kende et par af dem her:

Jeg er ikke god nok

Jeg har ikke den rigtige uddannelse

Jeg passer ikke ind

Jeg bliver altid misforstået

Andre mennesker udnytter mig

Det er svært at finde et godt arbejde

De gode jobs er altid besat

Jeg ved aldrig, hvad jeg vil

Jeg kan ikke sælge mig selv

Jeg er ikke kreativ

Hvis du hele tiden fortæller historier som ovenstående er det svært at opdage dine karrieremuligheder. Begynd med at lægge mærke til din indre dialog og hvordan du taler om dig selv.

Skab forandringer skridt for skridt

Når du opdager en begrænsende overbevisning kan det være ret overvældende. Pludselig ser du, hvor meget en overbevisning har styret dit liv. Som en af mine klienter, lad os kalde hende Mette, havde altid tænkt, at man kun kan være kreativ som kunstner. Mette har en akademisk baggrund og meget innovative og kreative talenter. Da Mette fik ændret sine overbevisninger om sig selv og begyndte at eje sine talenter,  åbnede der sig masser af muligheder for, hvordan hun kan bruge sine kreative evner i projektledelse. Mette ændrede en overbevisning fra: Man kan kun være kreativ som kunstner – til – jeg er kreativ på mange måder i mit liv.

En anden klient, lad os kalde hende Henriette, har lært at hun kun kan skabe resultater og være god nok, hvis hun knokler. Derfor har hun i mange år arbejdet 50-60 timer om ugen og ikke haft tid til at opbygge et nærende privatliv. Henriette fandt ud af, at hun bliver en bedre kollega og leder, fordi hun ændrede sig overbevisning til: Jeg skaber bedre resultater, når jeg passer godt på mig selv. Henriette oplever idag at være lang mere effektiv og tilfreds på samme tid.

Dine talenter er et nyt filter at se karrieremuligheder igennem

Mange af os har aldrig fået et sprog for det vi er bedst til. Eller vi er blevet anderkendt for noget, som vi i virkeligheden ikke interessere os for. Fordi vi blev anerkendt for det, valgte vi at uddanne os indenfor et felt, som måske ikke er et område, som virkeligt nære os. Men hvis du kender dine talenter får du et andet sprog for det som du er bedst til og det kan være grobund for nye og mere nærende overbevisninger. Mange af mine klienter fortæller at de ser på jobmarkedet igennem et helt nyt filter, når de kender deres talenter. Der opstår simpelthen nye muligheder og ideer.

Forandringer tager tid

Når du går i gang med at finde dine overbevisninger og ændre dem, vil jeg anbefale dig at være tålmodighed med dig selv. Dine gamle overbevisninger har i mange år givet dig tryghed og en forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Det kan være skræmmende at ændre overbevisninger og lidt sørgeligt. Som at sige farvel til en gammel ven. Eller en stor lettelse. Som at slippe snærende bånd. Under alle omstændigheder tager det som regel tid. Du skal ændre tankemønstre og handlemønstre for at se flere og flere karrieremuligheder. Det tager tid. Men langsomt vil du ændre dine baner i hjernen og danne nye synapser. Forestil dig, at dine gamle overbevisninger er ligesom motorveje i din hjerne. Dine nye overbevisninger små stier. Du skal gang på gang vælge at gå ned af de nye stier og du skal gøre det bevidst.  Langsomt men sikkert vil de nye stier blive til motorveje og de gamle motorveje vil gro til.

Hver gang dine gamle overbevisninger hopper frem kan du spørge dig selv:

Bringer denne overbevisning mig i retning af det jeg ønsker? Åbner denne overbevisning op for at jeg kan se nye karrieremuligheder?

Du har masser af karrieremuligheder:

Dit arbejde er et af livets vigtigste aktiviteter. Det er aldrig for sent at få et meningsfuldt arbejdsliv. Prisen for et utilfredsstillende arbejdsliv er alt for høj. Det påvirker hele dit system, dine relationer, dit helbred og måden, du er i livet på.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog – det er god karma at dele 🙂

Podcast

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.