De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet et stærkt behov for at genopfinde sig selv. Ofte sker det midtvejs i livet. Vi har været en del år på arbejdsmarkedet og har stadig mange år endnu. Når jeg arbejder med ledere, specialister og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser.
Kender du følelsen af tomhed indeni? Du kigger på dit liv og din karriere og tænker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en følelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan sætte ord på. Hvis du prøver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om.
Det handler om, at der er sider af dig selv, som længes efter at kommer frem. Noget som blev gemt væk hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder på dig nu. Det kan være en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare være tilfreds?
Men der er en god forklaring på hvorfor du ikke er tilfreds. Og den kan findes i at forstå menneskets basale behov:
- Behovet for tilknytning
- Behovet for selvrealisering
Behovet for tilknytning kan styre vores talenter og potentiale
Som små børn havde vi brug for at blive elsket og passet på. Derfor var vi meget opmærksomme på om vi fik vores forældres kærlighed, omsorg og anderkendelse. Igennem de første tre leveår udviklede vi vores evne at forbinde os med andre mennesker. Som små børn spejlede vi os sig hele tiden vores primære voksne og lærte hvordan vi skulle agere i verden. Hvilke handlinger var ok. Men også hvilke sider af os var ok.
Hvilke talenter og interesser var elskelige og gav anerkendelse hos vores voksne. Og hvilke talenter eller evner var mindre interessante eller forkerte. Små børn aflæser voksne, selv de små subtile tegn på irritation eller anerkendelse. Når voksne afviser handlinger eller talenter hos et barn medfører det skam. Det bliver skamfuldt at være på en bestemt måde. Vi vil altid prøve at undgå skammen. Derfor kan det være sårbart at finde de gemte talenter og evner frem. Læs mere om hvordan du finder dine talenter her.
Når vi lukker med for talenter og evner
Når jeg arbejder med livsambitiøse mennesker i forløb kigger vi altid på personens talenthistorie. Vi går helt tilbage til barndommen og ser på, hvordan personen blev mødt i sine talenter. Desværre har jeg endnu ikke mødt en, som for alvor blev mødt og set med sit fulde potentiale. Selvom der var kærlighed og omsorg. Vi har typisk adgang til 12-14 talenter. Hvis du kender dig selv godt, har du måske en forståelse af 6-7 stykker. Den anden halvdel er ukendt og det er ofte her nøglen til ægte succes og tilfredshed ligger.
Behovet for selvrealisering
Det anden basale behov for mennesket er selvrealisering. At udfolde vores talenter, evner og drømme i livet. Vise verden hvem vi er og bruge det aktivt. Digtere og filosoffer har skrevet om dette i årtusinder: “Kend dig selv” som der stod på templet i Delphi.
Det, som bor naturligt inde i dig vil gerne bruges og være i spil. Men hvis du tidligt har afskrevet nogle af dine evner og talenter, fordi du ikke blev mødt på dem, så er det svært at folde ud alene uden støtte. Find et rum, hvor du kan udforske og gå på opdagelse i dit potentiale. Min erfaring er at når mine klienter genfinder kontakten til de sider, de havde glemt, så får livet en anden dybde og mening. Når du forstår og kender dig selv bedre, vil du også have en anden forståelse af, hvad ægte succes er for dig.
Nyt selvbillede giver nye muligheder
Vi er ofte fastlåste i billeder af hvordan vi beskriver os selv og vores potentiale. Når du ændrer på dette selvbillede kan du begynde at se nye muligheder og bruge dig selv på nye måder. Fordi du har adgang til din fulde pallet af talenter og evner.
Store ændringer eller små justeringer
Du kan genopfinde dig selv i din karriere til en mere autentisk version, som passer dig til dig, der hvor du er i livet nu. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange i løbet af et liv. Læs mere om hvordan du kan genopfinde dig selv her.
Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller lederskab?
Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com
Du kan følge mig www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook HER
Tak fordi du læste med – del gerne min blog ?