149
For mig handler tillid i høj grad om en følelse i kroppen. Tilliden til at livet folder sig ud på bedste vis og min krop tror på det.. At jeg lytter til mig selv og mærke hvad der er rigtigt for mig. Min tillid vokser, når jeg lytter til min intuition og tager præcis de skridt jeg er klar til. Hverken for små skridt, for så sker der ingenting eller for store skridt for, så kan jeg ikke følge med og ender måske i selv-sabotage. Men lige tilpas handlinger, så jeg er i min nærmeste udviklingszone og jeg sikkert bringer mig selv  i den rigtige retning. Når jeg rammer lige der – så kan jeg stadig tænker klart, jeg kan mærke mig selv og handle konstruktivt. Jeg tror på, at når mit fokus er på tillid og al den læring jeg kan tage i en given situation, så udfolder min vej sig på smukkeste vis.

Jeg har tidligere bragt dette eventyr, men nu får du det igen. Fordi det indeholder som meget visdom om tillid og jeg elsker selv en god historie:

Alt er præcis, som det skal være!

Der var engang en konge i et fjernt land. Denne konge havde en tjener. Tjeneren var meget trofast og pligtopfyldende. Men han havde for vane at sige “alting er præcis, som det skal være”, lige meget hvad der skete, og det fandt kongen umådeligt irriterende. En dag var kongen ude og ride på sin bedste hest. Pludselig kom en stor slange ud på vejen foran hesten. Hesten blev forskrækket og stejlede, så kongen faldt af hesten. Uheldigvis sad kongens fod fast i den ene stigbøjle, og han blev derfor slæbt hen ad vejen efter hesten, som galoperede af sted i panik.

Kongens trofaste tjener, som altid var ved kongens side, var også med på denne tur, og han red alt, hvad han kunne efter kongen for at komme ham til undsætning. Efter et stykke tid knækkede stigbøjlen, og kongen blev liggende på vejen. Hurtigt var tjeneren ved hans side for at hjælpe. Kongen havde meget ondt i foden og bad tjeneren tage hans støvle af. Tjeneren tog støvlen af. Kongen turde ikke selv kigge ned på sin fod, da det gjorde så forfærdeligt ondt. Derfor spurgte han tjeneren, hvordan det så ud. Tjeneren svarede: “Alt er præcis, som det skal være, men du har mistet din storetå”.

Kongen blev rasende over, at tjeneren kunne finde på at sige, at alt er præcis som det skal være i denne tragiske situation. Derfor befalede han, at tjeneren skulle kastes i fængsel, for han ville aldrig se ham mere. Månederne gik, og kongen lærte at gå på sin fod uden sin storetå. Ind imellem tænkte han på tjeneren men kunne mærke, at han stadig var vred. Så kom en dag, hvor kongen besluttede at ride ud til alle afkroge af sit kongerige. På denne rejse kom kongen vidt omkring. På et tidspunkt kom kongen til en kæmpe skov. Langt inde i skoven blev kongen og hans følge overfaldet af en vild stamme. Alle blev taget til fange og bragt ind til de vildes landsby. I landsbyen gjorde de vilde klar til en kæmpe fest. Kongen blev bundet til en pæl uden tøj på. Skrækslagen så kongen de vilde danse rundt og tænde op under en kæmpe gryde. Det gik op for kongen, at dette var kannibaler, og at de nu ville ofre ham! Da så kongen, at den vilde stammes høvding kom hen imod pælen, hvor han stod bundet. Høvdingen havde en kæmpe kniv i hånden, og kongen troede nu, at hans sidste time var kommet!

Der skete imidlertid noget meget mærkeligt. Høvdingen fik øje på kongens fødder og så, at han manglede den ene storetå. Vredt skar høvdingen rebene, der bandt kongen til pælen, op og bad ham om at gå. Fordi kongen manglede den ene storetå, var han ikke perfekt, og derfor ikke værdig at ofre til guderne. Kongen skyndte sig ud af landsbyen og hjem til sit slot. Her fik han bragt den trofaste tjener op af fangekælderen og fortalte tjeneren hele historien. Tjeneren smilede til kongen. Da spurgte kongen: “Jamen er du da ikke vred over, at du har siddet i fangekælderen så længe?” “Nej”, svarede tjeneren, “For hvis jeg ikke havde siddet i fangekælderen, ville jeg have været ved din side, som jeg plejer og så ville høvdingen jo have ofret mig! … Så derfor er alt præcis, som det skal være!”. Kongen blev så glad for tjenerens vise ord, at han udnævnte ham til sin nærmeste rådgiver, og således blev det.

Rigtig god jul og godt nytår – jeg skriver igen den første mandag i det nye år!