Fil-05-01-2018-11.14.03.jpg

 

Har du en følelse af hele tiden af have en pistol for panden og skulle levere det bedste?

Som leder og selvstændig er det afgørende for din succes, at du forstår, hvordan du leder og motiverer dig selv. Læs om hvordan du går fra indre lidelse til styrkebaseret selvledelse.

Hvordan leder du dig selv, når det bliver svært?

Så er det januar. Endnu en af de dage, hvor det er mørkt, gråt og koldt. Jeg kigger ud af vinduet og kan næsten ikke huske,  hvordan det føles, når solen skinner. Tiden snegler sig afsted og 1 time føles næsten som 6. Jeg sidder med en af de opgaver, som motiverer mig mindst og som jeg har ganske få af: klargøring til min revisor. Jeg ved godt, at det ikke er her, jeg er bedst. Det er en opgaver indenfor mine non-talenter, det vil sige det jeg har allersværest ved og som keder mig bravt. Derfor er bogføring og revision også en af de opgaver, som jeg har uddelligeret og betaler mig fra. Alligevel skal jeg levere et minimum af arbejde til at min revisor kan udføre sit arbejde.

Og derfor sidder jeg her. Jeg ved, at når jeg har leveret kan jeg komme igang med alle de opgaver, som jeg elsker og synes er dybt meningsfulde. Det værste er næsten, at jeg har besluttet mig for ikke at spise sukker i januar, så jeg kan ikke spise mig fra mit ubehag. Jeg ved, at jeg er i overhængende fare i at falde i et af mine gamle overlevelsesmønstre. Og den pris er alt for høj, det koster simpelthen så meget energi.

En af mine samarbejdspartnere kalder opgaveløsning, der ligger nede i vores non- talenter for “sort tid”. Sort tid er et meget rammende begreb og målet er selvfølgelig, at have tæt på ingen opgaver i dette område. Men det fleste af os kan ikke undgå at have et minimum at opgaver i “sort tid”,  så hvordan leder du dig selv uden at det bliver alt for knoklende og udmattende? Det gør du dels ved at være opmærksom på, hvordan du taler til dig selv og dels ved at forstå, hvordan du motiverer dig selv.

Kend dig selv

Det er i yderpunkterne af vores præsationer vi for alvor bliver udfordret i at lede os selv bedst – både når det er svært og når det går godt. (Læs mere om det HER). Så det første skridt er, at forstå hvilke tanker, der styrer din opfattelse af en situation. Hvad tænker du om dig selv, når du sidder med opgaver  i “sort tid”? Er du rigtig skrap og skælder dig selv ud? Synes du at det er synd for dig selv? Føler du dig utilstrækkelig? Det fleste af os taler ikke særligt pænt til os selv, når vi står i udfordringer. Og vi vil sjældent indrømme det for andre, fordi det føles forkert og skamfuldt. For at kunne lede dig selv kærligt og succesfuldt er du nødt til at blive bevidst om hvordan dine overbevisninger  om dig selv og dine tillærte overlevelsesstrategier styrer dine tanker og dit bevidste sind.

Så hvilke historier fortæller du dig selv,  når du mister motivationen? Hvordan opfatter du dig selv i situationen. Accepterer du, at du ikke er god til alt? Ville du kræve det samme af dine medarbejdere eller klienter, som du kræver af dig selv?  Ville du tale til andre, som du taler til dig selv indeni?  Mange af os leder os selv,  på måder som vi aldrig ville udsætte andre mennekser for: Urimeligt lange arbejdsdage, få pauser, korte deadlines, for lidt styring, dårlig forventningsafstemning og al for hård kritik. Tal til dig selv, som du ville tale til din bedste ven, der sad med en kedelig opgave. Det kan være noget i retningen af: ” Jeg ved godt at du ikke gider lave denne opgave, men kunne vi kigge på hvordan vi kan gøre den mere interessant?”.

Sådan leder du dig selv

Så hvordan leder du dig selv bedst? Ved at forstå, hvad der motivere dig og giver dig energi . Hvis du kender dine talenter har du en dybere forståelse af, hvad der driver dig og hvordan du motiverer dig selv. Tænk på det, du er bedst til og træk det ind i opgaven. Hvis vi er parate til at se på en sitation på en ny måde kan vi ændre vores følelser omkring en opgave. Så se på hvorfor at opgaven er vigtig og hvilken drivkraft du kan trække på.

Min største styrke er at forstå og motivere andre mennesker til at udfolde deres potentiale. I de talenter ligger også motivationen til at have en god relation til andre mennesker og forstå deres situation. Så min motivation denne eftermiddag er at have en god relation til min revisor og levere noget ordentligt materiale, som hun kan arbejde med.  Min holistiske og strategiske tilgang gør at jeg kan tilrettelægge opgaven, så den bliver løst. Jeg er også ret ambitiøs og vil gerne gøre et godt indtryk, så det motiverer mig også. Endelig er jeg målrettet; så jeg skriver alle del-opgaver op på en to-do liste, som jeg så en efter en kan hakke af efterhånden, som jeg låser opgaverne. Det motiverer mig, at se det ene flueben efter det anden på min to-do liste. Det her lyder måske banalt, men min erfaring er at det virker.

Led dig selv med udgangspunkt i din motivation og dine særlige talenter. Som karriererådgiver møder jeg mange ledere og selvstændige, som har fokus på, hvordan de motiverer og leder sig selv.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvorfor er det vigtigt for mig at løse denne opgave?

Hvordan kan jeg motivere mig selv på en positiv måde?

Jeg tror på, at vi alle har evnerne til at forfølge vores drømme og opnå ting, som vi ikke troede vi var i stand til, når vi bruger os selv bedst. Jeg bliver dybt berørt, når jeg tænker på, hvordan verden ville være, hvis vi alle havde modet og opbakningen til at blive den bedste version af os selv. Tænk hvilken verden vi ville kunne skabe sammen!

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?