Der findes mange fornuftige grunde til ikke at gøre noget ved en halvlunken karriere. Men hvad er konsekvensen? Vi fortsætter på arbejdet, tager os sammen for at kunne tage os af vores nærmeste. Men i virkeligheden bliver vi mindre og mindre i stand til at være nærværende og ægte tilstede.

 

 

Dengang jeg arbejdede som produktchef var jeg med til at lukke en fabrik. Det var et led i en større  forandringsproces og min opgave var at rydde op i sortimentet i mit ansvarsområde. Når jeg sad med mit oprydningsarbejde, følte jeg mig ind imellem som dødens engel. Jeg havde stor medfølelse for alle de medarbejdere, som hadede, når jeg kom på besøg. De vidste, hvad der skulle ske og var bange.

På den anden side vidste jeg, at lukningen af fabrikken var en konsekvens af mange års laden stå til og modstand på at ændre kurs. Ingen havde sat kursen, der var ingen bevidst strategi og der var blevet sat flere og flere projekter i søen, som aldrig var blevet evalueret. Tonsvis af halvfærdige projekter,  som enten burde havde været lukket ned eller for alvor skulle have fået energi og været taget ud over rampen. Alt for meget personlig hensyntagen til enkelte menneskers personlige følelser og for lidt fokus på helheden og fabrikkens bedste.

Få modet til at prioritere og tage beslutninger

I alle aspekter af livet gælder det om at turde vælge og se konsekvenserne i øjnene. En af de ledere, som jeg arbejder med, forklarer sin prioritering sådan her:  “Jeg vil hjælpe og støtte mine medarbejdere i deres projekter og udvikling rigtigt langt. Men hvis jeg kan se, at det vil gå ud over virksomheden, så er jeg nødt til at sige fra. Mit fokus er altid på virksomhedens bedste og hvis jeg svigter det fokus, svigter jeg mit ansvar og min opgave som leder.”

Vi svigter fokus på vores eget bedste

På samme måde ser jeg ofte, at vi mennesker svigter vores fokus på vores eget bedste i vores liv. Mange af os er ikke gode ledere for os selv. Vi nægter at se problemerne i øjnene og gøre noget ved det.  Derfor er vi utilfredse i karrieren og utilfredse i livet.

Her skrev en kvinde til mig om en af de væsentligste årsager til ikke at forandre sin karriere:

Måske helt basale og jordnære ting som at klare hverdagen, betale regningerne, få familie og arbejde til at balancere. At finde ind til kernen og drivet kræver roen og pladsen – kræver aktivt at tage den ro og plads. Min erfaring er, at det er vi mange, der ikke gør, fordi hverdagen kommer forud. Og så bliver vi mere og mere i tvivl om hvad vi kan og vil. 

 

Tag lederskab i dit liv

Der findes tusindvis at grunde til ikke at gøre noget ved din halvlunkne karriere. Men hvad er konsekvensen? Har du det overordnede fokus for øje i dit liv?  Hvad er konsekvensen på lang sigt hvis du ikke skaber de ændringer, der vil gøre dig mere tilfreds? Jeg ser alt for tit i min praksis, at vi først begynder at tage os selv alvorligt, når vi går ned med stress, depression, bliver skilt eller har mistet vores faglige selvtillid.

Forud for dette ligger en lang periode, hvor vi har været kortluntede, ulykkelige og lave på energi. Vores nærmeste lider under det. Og det kan være en mærkelig omvendt logik, som er på spil: Vi fortsætter på arbejdet, tager os sammen for at kunne tage os af vores nærmeste. Men i virkeligheden bliver vi mindre og mindre i stand til at være nærværende og ægte tilstede.

Genskab dig selv i karrieren

Se på dit arbejdsliv i karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Mange af os oplever også at blive færdige med et område, hvor der ikke længere er læring for os, og du f.eks. har været eksperten for længe. Du kan læse mere om, hvordan du redesigner din karriere HER

Størstedelen af mine klienter sidder allerede i jobs, hvor de er dygtige og har stor succes. Alligevel oplever de meningskriser og er ulykkelige.  Eller er bare i tvivl om, hvordan de skal udvikle sig videre. Når de kommer til mig, længes de efter noget andet, men kan ikke sætte ord på, hvad det er. I sidste ende er det nye niveauer af sig selv, de længes efter. De længes efter at genopfinde sig selv og udleve deres potentiale. Som en af mine klienter sagde: ” Jeg har altid været leder og løst problemer, men nu kører det hele rigtigt godt, så hvordan skal jeg bruge mig selv bedst? “. 

Læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig HER

Selvom vi har alverdens viden om personlig udvikling, motivation og ledelse og forandringsprocesser, så kan vi ikke se os selv. Med en rådgiver på sidelinien kan du se nye udviklingsmuligheder, som er svære at få øje på selv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at genskabe dig selv i din karriere på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?