“Vi har haft en stor forandrings-proces på mit arbejde. Jeg er blevet flyttet tilbage i min gamle jobfunktion. Men jeg er jo heldig at jeg ikke er blevet afskediget.” . Sådan siger denne veluddannede og meget kompetente kvinde. Jeg lytter til hende, imens hun forsøger at overbevise sig selv om, at det nok skal blive godt. Men jo mere hun taler sig ind mulighederne, jo mere hult klinger det. Indtil det punkt hvor hun endelig fortæller mig om al sin frustration. Om sorgen over at sige farvel til gode og dygtige kollegaer. Om den manglende meningen over at blive flyttet rundt, som en brik uden forståelse for, hvad der motiverer hende og hvad hun er bedst til. Om usikkerheden for hvornår næste store forandring kommer. Om frygten for at give udtryk for sine bekymringer for ledelsen, fordi hun kan miste indflydelse. Om ønsket over bare at blive fritstillet, så hun ikke selv skal tage beslutningen om at finde noget andet.
Hvis vi ikke når at lande i det nye.
De fleste af os ved godt at vi skal være forandringsparate. Og helt robuste til at klare ændringer løbende. Men hvad nu hvis det ind imellem alligevel går så stærkt at vi ikke kan nå at følge med? Skal vi så skjule meningsløsheden i frygt for at blive stemplet som forandrings-modvillige? Jeg tror ikke så meget det handler om hastighed og summen af forandringer. Jeg tror det handler om,hvorvidt vi kan se en mening med forandringerne. Som den kvinde jeg har fortalt om sagde: ” Der sker så ofte forandringer at vi aldrig når at lande i vores nye funktioner. Vi får ikke lov til at vokse, blive dygtige og udvikle os før vi bliver flyttet rundt igen. Det er helt meningsløst.” Når vi mister meningen mister vi også motivationen og energien. Det bliver svært at gå på arbejde. Det bliver noget vi skal tage os sammen til. Vi vil alle gerne gøre en forskel. Dette drive forsvinder, når vi det meningsfulde forsvinder.
Forandringer påvirker os.
Jeg elsker selv de fleste forandringer og jeg har rigtigt mange forandrings-villige talenter. Men selv med en stor flok forandringsvillige medarbejdere, kræver det en dygtig ledelse, der forstår at få sine medarbejdere med. Det er al for tit at jeg møder mennesker, som har mistet meningen og motivationen i en forandrings-process. Og der gør rigtigt ondt hvis du bliver frataget opgaver, hvor du kunne bruge dine talenter og du så istedet flyttes over til opgaver, der ikke motiverer dig.
Hvordan kan vi bliver robuste til forandringer?
Det vigtigste er at mærke efter, hvad der foregår inden i dig selv. Hvad gør forandringene ved dig? De fleste af os reagerer ved at lægge al vores opmærksomhed ud i andre menneskers reaktioner og i fremtiden. Det er en helt naturlig reaktion fra vores nervesystem. Vores instinkter tager over på samme måde, som hvis vi var ude i naturen og skulle være på vagt overfor en truende fare. Hvad er mon det næste der sker? Hvordan kan jeg beskytte mig selv? Vi kan gå i angreb og begynde at brokke os og kritisere. Vi kan gå i frygt og gå stille med dørene. Problemet er bare at det ikke er en reaktioner, som tjener os i den moderne verden i en større forandringsproces. Du er nødt til at tage din opmærksomhed hjem i dig selv og mærke efter, hvordan du har det med de nye forandringer.
Hvad kan du gøre?
Du har din frie vilje. Du er selv herre i dit liv. Når du kan mærke at du rent faktisk har fri vilje og selvbestemmelse, vil det berolige dit nervesystem. Du er ikke længere et byttedyr, som kan blive et offer for den næste forandring. Det er nok stadig svært, men i det mindste bestemmer du over dig selv, Så start med at trække din opmærksomhed hjem. Giv dig selv plads og ro til refleksion. Og mærk så efter:
Hvad føler du? Hvad tænker du?
Når du har givet dig selv tid og fred til at reflektere, kan du begynde at mærke mere grundigt efter:
Har du lyst til at blive i det nye setup? Hvis ikke – hvad skal din plan så være?
Gør noget:
Dit arbejde er et af livets vigtigste aktiviteter. Du betaler en høj pris, hvis du ikke er tilfreds med dit arbejde. Det påvirker hele dit system, dine relationer, dit helbred og måden, du er i livet på.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com
Du kan følge mig www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook HER
Tak fordi du læste med – næste blog kommer om 2 uger – hav det godt så længe!