IMG_0776

De fleste af os oplever perioder af vores liv, der er mere udfordrende end andre.  Hvis vi accepterer, at det er en del af livets flow, bliver det interessant at kigge på, hvordan vi tackler modstand i livet. Hvordan opbygger vi sund modstandkraft til at være i livet, så vi ikke lader os slå ud af kurs, når livet bliver svært? Og hvordan kan vi komme stærkere og klogere ud på den anden side?

Hvis vi ser livet som en flod, der bruser afsted, så handler det om, at vi som mennesker skal lære at kunne stå midt i floden, med alt hvad det indebærer. Vi skal kunne bruge vores ressourcer, styrker, talenter og erfaring. Det kræver redskaber til at kunne leve livet som hele mennesker, både i medgang og modgang.

Min egen erfaring er at det vigtigste er, at kunne passe godt på sig selv. Det har taget mig mange år at forstå dette. Selvomsorg burde virkelig stå på skoleskemaet, læren i at kunne mærke sine egne behov og så dække dem. Eller mærke egne behov og så bede om hjælp.

Min mand er netop taget afsted i 5 uger og sejler over Atlanten. Jeg elsker at han er afsted og går efter sin drøm. Men det betyder så, at jeg er alene med tre børn i denne periode. Så jeg har altså alle muligheder for at træne min egen modstandkraft nu 🙂 Jeg ved godt at det ikke er det samme, som en livskrise, men alligevel er det vigtigt, at jeg mestrer de her tre uger, så både mine børn og jeg har det godt. Så for mig handler det netop om at leve og ikke bare overleve. Det skal være sjovt og meningsfuldt – også selvom mig elskede er væk i lang tid.

Det første jeg har gjort – og gør – det er at mærke hvad mine behov er. I flere tilfælde har jeg bedt om hjælp, både til børnepasning og praktisk hjælp. Jeg har ret nemt ved at bede om hjælp, men jeg ved også at det ikke er tilfældet for alle mennesker. Men det giver energi og overskud. Jeg ville blive så negativ på alle måder, hvis jeg ikke fik den hjælp, som jeg er så heldig at få nu. Så nu kan jeg tage til koncert i næste weekend og se en god ven spille, fordi jeg har fået hjælp til børnepasning.

Jeg mærker også mine behov for at tage pauser og få fred alene. Det kan lyde banalt. Men i løbet af en dag med tusindvis af behov og børn i alle aldre, der vil have lektiehjælp, mad og har brug for at tale om en konflikt i skolen, så har jeg virkelig brug for pauser. Tidligere ville jeg ikke have mærket, når jeg bliver træt. Det gør jeg nu. Og det giver overskud til mig og tryghed til mine børn.

Jeg passer også på mig selv. Jeg går en tur, spiser sundt, mediterer og går som regel tidligt i seng. Jeg tager mig tid til de aktiviteter, som giver mig energi og glæde; spille et spil med ungerne, være i haven, tale med en god ven og læse en bog. Det lyder sikkert banalt – men det er det, som gør hele forskellen for om jeg er glad eller ej. Tidligere i mit liv kunne jeg knokle derudaf og jeg syntes, at det var ret cool. Jeg havde aftaler altid – kalenderen var fyldt. Det hele så godt ud på overfladen, men jeg var ikke rigtig glad indeni. Det er jeg nu. Det meste af tiden.

Når jeg ind imellem oplever svære følelser, så går jeg ind og mærker dem. Jeg tillader følelserne, at være her og lytter til, hvad de fortæller mig.  For eksempel når jeg savner min mand og pludselig føler mig hjælpeløs, fordi jeg står med et eller andet praktisk problem, som min mand plejer at fixe ( ja – hans toptalent et fix-it!). Og det gør så, at jeg finder en løsning eller beder om hjælp. Igen er det ikke det samme som en stor livskrise – men det er de samme redskaber, som virker i min erfaring.

Engang hørte jeg et klogt menneske sige, at de tre vigtigste ting, vi kan lære at sige som mennesker er: “nej, pyt og hjælp”.  Det tror jeg også vi kan komme langt med.

God uge til dig med at passe på dig selv og lytte til dine behov.