Meningskriser påske

 

Så er du ikke alene.

Selvom du føler dig ensom. Selvom du skal gå vejen selv. Selvom du tror er du er den eneste i verden der er bange, forvirret og tror du ikke ved hvad du vil…

Det er naturlige processer, som vi alle går igennem i løbet af livet. Men når det sker, tror vi at vi er de eneste i verden, som har det sådan. Vi føler os svage, skrøbelige eller forkerte.

Det første tegn er tomhed.

Ofte starter meningskriser med en tanke om, at ”det her er ikke mig længere”. Det, du tidligere brændte for, brænder du ikke for mere. Det er livet, der kalder på forandringer. Din indre stemme, der hvisker, at ”det er tid til at skifte spor – det er tid til at kigge dig om efter et nyt arbejde”. Og hvis vi overhører den indre stemme i for lang tid, kan vi ende med at blive både syge og ulykkelige.

Meningskriser gør ondt, fordi vi ikke bryder os om forandringer.

Vi har svært ved at acceptere, at smerte og forandringer en naturlig del af vores liv. Vi tror, at vi kan regner alting ud med vores logik og planlægge os ud af smerte. Men vi kan ikke planlægge, hvornår vores smag og værdier forandrer sig. Vi kan ikke planlægge for at undgå smerten ved alvorlig sygdom, skilsmisser, dødsfald, konkurser, nye chefer eller fusioner. Livet er i evig forandring og en del er udenfor vores kontrol.

Vi lever i livscyklusser. Et vigtigt tegn på at en livscyklus er ved at være slut, er netop følelsen af tomhed. Det har jeg skrevet om i et tidligere blogindlæg. Du kan læse det her.

Mange mennesker oplever meningskriser.

Jeg møder mange mennesker, som er i meningskriser. De fleste af os er ikke opdraget til at mærke, hvad vi egentligt har behov for. Vi har lukket ned for vores intuition.  Det tager tid at åbne op for intuitionen igen. Det tager tid igen at lære dig selv at kende. Lære dine behov at kende og hvad der i virkeligheden giver mening for dig.

Lyt til dine følelser

Hvis du skal gå efter noget, du har længtes efter – men som du har udsat – er der tit en smerte, du skal  gå igennem. Vores naturlige reaktion er at undgå smerte. Men du er nødt til at gå igennem smerten for at kunne mærke dine næste skridt. Så længe du bruger al din energi på at undgå smerte er der ikke overskud til at mærke hvad du vil og hvad der er rigtigt for dig. komme ud på den anden side. Lyt til din smerte. Se på den lidt udefra. Hvad er det, den vil fortælle dig? Din smerte varer  ikke så lang tid, når du først tør at mærke den. Det, der gør mest ondt, er at fornægte de svære følelser og holde dem nede.

Accepter det du føler

Det er en sorgproces at give slip på gamle mønstre, vaner og situationer.  Accepter at dine følelser og budskaber i dem. Vær kærlig overfor dig selv og tal til dig selv, som du ville gøre til et lille barn, der skal lære noget nyt.  Du ville sikkert sige, at det hele nok skulle gå godt, at øvelse gør mester og at det er ok at fejle for at lære noget nyt.

Vær åben for forandring og læring

Fokuser på hvad du kan lære af denne periode du går igennem. Vær nysgerrig på nye muligheder, nye behov og nye interesser. Sig til dig selv; ” Jeg er villig til at forandre mig og lære nyt ” Den bedste måde at komme igennem en meningskrise på er at være nysgerrig over for sin egen proces.

 

Hvis du kender nogen, der kunne have glæde af dette indlæg, så del meget gerne på facebook og LinkedIn.

Hvis du har lyst til at få mere inspiration hvordan du kan skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet, så kan du melde dig til mit nyhedsbrev på www.nannaagerlin.com– eller like min facebook side klik HER

Tak fordi du læste med – næste blog kommer om 2 uger – hav det godt så længe!