Alle kurser, produkter og uddannelser i denne shop udgår fra Nanna Agerlin, CVR nr. 27107133, c/o Nanna Agerlin, Byvangen 14 2700 Brønshøj. Vi kan kontaktes på: info@nannaagerlin.com
Alt i shoppen kan købes med både VISA, MasterCard, American Express og Dankort.
Alle priser er i danske kroner (DKK) inklusive moms.
For alle køb i shoppen forventes du selv at kontakte os, hvis du skifter kort.
Uddannelse, kurser og rådgivning
Uddannelse, kurser og workshops afvikles på de angivne tidspunkter. I tilfælde af ændringer bliver køber orienteret mindst 24 timer i forvejen. Hvis kurser eller workshops skulle blive aflyst, får køber det fulde indbetalte beløb retur. Tilmelding er bindende. Hvis du afbestiller din deltagelse inden otte dage før kursusstart, bliver du faktureret et administrationsgebyr på 5 % af kursusprisen plus moms. Hvis du vil afbestille, når der er under otte dage til kursusstart, har du følgende valgmuligheder: Du kan sende en anden person end dig selv, eller du kan udveksle dit kursusgebyr til nogle af vores andre ydelser. Når der er otte dage eller under til kursusstart, kan du ikke længere få pengene retur.
Køb af en til en rådgivning er bindende. Du kan ændre din tid op til 48 timer inden din aftale. Efter endt session gives der ikke penge retur. Du er selv ansvarlig for at have en velfungerende telefonforbindelse eller møde op på det aftalte tidspunkt.
Betalingsbetingelser vedrørende produkter
Online-produkter bliver leveret digitalt via e-mail. Levering af online-produkter sker som oftest i løbet af få minutter, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til fem hverdage.
Der er 14 dages returret fra den dag, du har købt produktet. Hvis du fortryder dit køb inden 14 dage, så kontakt os på info@nannaagerlin.com
På denne hjemmeside kan der benyttes Dankort, Visakort, American Express og MasterCard som betalingsmiddel. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er naturligvis krypterede (SSL).
Nanna Agerlin gemmer ikke kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre i web-forretningens systemer, når dit køb er afsluttet.
Nanna Agerlin indhenter navn, adresse samt mailadresse ved køb. Disse oplysninger videresælges ikke til 3. mand.
Rettigheder
Nanna Agerlin har alle rettigheder til de leverede digitale produkter og alt materiale, trykt og digitalt, som stilles til rådighed i relation til kurser og uddannelser. Ved køb opnås brugsret til produkter og materiale. Brugsretten er personlig. Produkter og materiale skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Produkter og materiale må kun anvendes til eget brug.
Produkter og materiale må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil de er købt, herunder må de særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Nanna Agerlins virksomhed. Nanna Agerlins navn må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse.
Såfremt de(t) leverede produkter/materiale og Nanna Agerlins navn anvendes i strid med denne bestemmelse, er Nanna Agerlin berettiget til en bod på 120.000 kroner per overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes ny konventionalbod for hver påbegyndt måned. Nanna Agerlin er også berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.
Ansvar
Ethvert erstatningsansvar, som Nanna Agerlin måtte pådrage sig i relation til sine produkter, kurser, coaching, rådgivning og uddannelser, er begrænset til direkte skade og tab. Nanna Agerlin skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar og uanset, om Nanna Agerlin har handlet simpelt uagtsomt. Nanna Agerlins erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på det produkt eller den ydelse, som erstatningsansvaret vedrører.
Sprog
Disse handelsbetingelser er udfærdiget på dansk.
Nanna Agerlin kan dog frit vælge, hvorvidt al anden kommunikation (både mundtlig og skriftlig), herunder undervisningsmateriale og -sprog, skal være på dansk eller engelsk.
Lovvalg og værneting
Uoverensstemmelser mellem Nanna Agerlin og køberen skal afgøres efter dansk ret ved Københavns byret som første instans.
© 2014 Nanna Agerlin. Alle rettigheder forbeholdes. Agerlins Meaningful Solution, Byvangen 14 , 2700 Brønshøj, CVR-nr. 27107133