jilbert-ebrahimi-33575-unsplash.jpg

 

Gør du det du er bedst til – men på den forkerte måde? Så kan du også rammes af stress. 

Læs om dine talenters skyggeside. Det, som gør dig til den bedste kan nemlig også gøre dig til den værste, når du er stresset og presset. Når du forstår dine talenter, kan du skabe bedre resultater uden at du overforbruger dig selv.

 

Har du lagt mærke til, hvordan du reagerer, når du er presset. Bliver du ekstra kritisk og negativ?  Eller er du typen, som ender med alt for mange opgaver på dit bord, fordi du ikke kan lade være med at tage ansvaret? Måske er de første tegn på press, at du bliver mere flyvsk og hopper fra opgave til opgave? Det kan også være, at du føler dig mere og mere følsom uden filter. Det er alt sammen dine talenter, der er i spil,  men på en uhensigtmæssig måde. Når vi bruger vores talenter i ubalance er resultatet, at vi føler os forkerte og bebrejder os selv, at vi ikke er perfekte. Vi kan måske godt se, at vi handler uhensigtmæsssigt, men ved ikke, hvad vi skal gøre ved det og så kommer vi til at føle os utilstrækkelige, både på jobbet og derhjemme.

 

På vej ned i et sort hul

Jeg møder ofte mennesker i min praksis, som er bange for at gå ned med stress. Enten fordi de har prøvet det tidligere eller fordi de kan mærke, at det bliver sværere og sværere, at håndtere et stigende pres. Som en ny klient fortalte mig: ” Jeg ved ikke, hvad jeg vil og mit arbejde giver ikke længere mening.  Jeg har svært ved at finde en retning. Og jeg har ikke tid og plads i mit liv. Det meste af min energi går med mit arbejde. Resten går til min familie og jeg har alligevel ikke nok energi til at være sammen med dem på en god måde. Jeg bevæger mig nedad mod et sort hul, hvor det bliver sværere og sværere at mærke mig selv. Jeg har allermest lyst til at kvitte mit arbejde, men det går ikke.”

Hvis der kun er plads til arbejde i dit liv og du ikke trives med det, så er det rigeligt grund til at blive stresset og deprimeret. Som moderne mennesker, ser vi primært os selv igennem en arbejdsidentitet og føles den ikke rigtig, er det meget smertefuldt.

 

Overforbruger du dig selv?

Hver 5. døjer med psykiske problemer som f.eks. stress i en sådan grad, at det direkte hæmmer dem i deres daglige arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra PFA. Læs mere om undersøgelsen HER    

En stor del af årsagen til stress ligger i vores arbejdskultur og samfundskultur med altid at skulle være on-line, ikke gå glip af livet og derfor aldrig rigtigt hvile. Vi er ikke bygget til at præstere 24/7 og det har store konsekvenser, når vi altid skal performe uden at holde pause. De organisationer vi arbejder for har et stort ansvar at skabe bæredygtige arbejdskulture og arbejdspladser, hvor mennesker trives og ikke ikke overforbruges. Men vi har også selv et ansvar for at passe godt på os selv. Og det som forskning viser er, at når vi selv, og vores eventuelle leder, kender vores talenter, kan vi bruge os selv bæredygtigt og bedst. Bæredygtigt, så vi kan være sunde og i holde til et helt langt arbejdsliv.  Bedst, så vi trives, oplever mening og skaber bedre resultater. Begge dele kræver selvindsigt, selvaccept og modenhed.

Jeg ser alt for tit i min praksis, at vi først begynder at tage os selv alvorligt, når vi går ned med stress, depression, bliver skilt eller får ondt i livet på anden måde. Forud for dette ligger en lang periode, hvor vi har været kortluntede, ulykkelige og lave på energi. Vores nærmeste lider under det. Og det kan være en mærkelig omvendt logik, som er på spil: Vi fortsætter på arbejdet, tager os sammen for at kunne tage os af vores nærmeste. Men i virkeligheden bliver vi mindre og mindre i stand til at være nærværende og ægte tilstede.

 

Læs om mit lederudviklingsforløb HER

 

Forstå hvordan du selv kan aktivere dine talenter bedst

Vi bliver modne af livserfaring og reflektion. Jo bedre du kender dig selv og dine talenter, jo større forståelse har du af dine personlige tegn på, at nu er du ved at være for presset. Du kan lære at regulere dig selv tilbage til et mere balanceret sted.  Du kan udvikle din modenhed i dine talenter og forstå, hvordan dine  talenter opfører sig forskelligt i en moden og en umoden version. Selvom du har stor indsigt i dig selv, kan du til tider opleve at reagere umodent når du er presset, fordi dine talenter udspillets anderleders under press. Derfor er det en fordel, at kende de første tegn på, at du er presset, så du kan regulere dig selv tilbage i balance. Du bliver langt mere selvledende og engageret, når du ved hvordan du bruger dig selv hensigtsmæssigt. Du kan læse mere om selvledelse HER.  

 

Lær at lede dig selv og regulere dig selv

Din opfattelse af dig selv, dit potentiale og din evne til at performe er bestemmende for dine følelser, handlinger og dermed dine resultater. Jo mere du kan acceptere den du er med dine styrker og svagheder, jo mere øger du mulighederne for at bringe det bedste frem i dig selv. De fleste af os har størst fokus på alt det, vi ikke er så gode til og hvor vi føler os utilstrækkelige og udfordrede. Vi tror, at vores tanker om os selv er sandheden. Men det er langt fra tilfældet. Vores tanker er udtryk for gamle overbevisninger og omhandler alt det vi er bange for og ønsker at undgå. Når du forstår dine styrker og dine svagheder kan du danne en mere ægte forståelse af dig selv. Du vil opleve en større accept af dig selv og den du er. Det er fundamentet for at kunne forstå og ændre dine følelser og handlemønstre. Jo bedre du kender dig selv, dine grænser og behov, jo lettere er det at styrke dit personlige lederskab og undgå stress.

 

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  🙂