Har du mistet begejstringen? Så er det måske tid til at genopfinde din karriere. Din karriere kan bestå af flere cyklusser. Det betyder at du kan genopfinde dig selv mange gange i et karriereliv.
Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.
Her er et eksempel fra den virkelige verden: først blev hun konsulent, så blev hun teamleder og derefter leder. Hun var rigtig dygtig til sit arbejde og var en fast del af ledelsen. Det gik rigtigt godt og hun skabte masser af resultater. Men inden i var hun ved at gå til af frustration, kedsomhed og en følelse af at lykken lå lige om hjørnet. Det som tidligere var spændende og gav hende energi var ikke længere det samme. Det gav hende den her følelse af: ” Ja, det er meget godt det hele – men jeg længes efter noget mere, noget jeg ikke kan sætte ord på. Og jeg forstår det ikke, for det går jo meget godt. ” Problemet for hende var at hun sad fast i en forældet tankegang om at en karriere kun går opad. For hende var det tid til at afslutte en karrierecyklus og opfinde sig selv på en ny måde.
Hvis du ikke kan se nye muligheder sidder du højst sandsynlig fast i vanetænkning og et fastlåst selvbillede.
Det er frusterende og udfordrende ikke at kunne se klart og tænke nyt. Når jeg arbejder med ledere, konsulenter og selvstændige, så ser vi på arbejdslivet, som bestående af mange karrierecyklusser. Du kan nå at være mange versioner af dig igennem et helt arbejdsliv. Der vil typisk være flere niveauer og skift i din karriere. Du opbygger erfaring og kompetencer. Du opsøger nye udfordringer og får lyst til at afprøve nye roller. Er du i slutningen af en karrierecyklus, betyder det som regel at du trænger til fornyelse og trænger til at blive udfordret på nye måder. ( Hør en podcast med HR Direktør Hanne Blume om at genstarte dit arbejdsliv her)
Det er forældet udelukkende at tænke fremad og opad i karrieren. Hvis vi ser på livet mere cirkulært, kan vi bringe vores talenter, kompetencer og livserfaringer i spil på nye måder flere gange.
Når vi skal genopfinde os selv i vores karriere, er vi nødt til at ændre vores selvbillede. Det vil sige at du må være forandringvillig og nysgerrig på, hvordan du ser dit samlede potentiale og de muligheder, der er tilgængelige for dig ( læs mere HER).
Vores hjerner er bygget til at sikre overlevelse. Det betyder, at når noget fungerer, så bliver vi ved med at gentage det samme. Det betyder desværre også, at vi nemt kan sidde fast i vanetænkning og fastlåste tankemønstre, der giver os mere af det samme.
Det er godt i forhold til overlevelse, men ikke nødvendigvis til udvikling. Idag lever vi længe og vi arbejder i mange år. Derfor er det naturligt, at vi får behov for at genopfinde os selv flere gange i løbet af et langt arbejdsliv.
Vi taler om, at vi skal være innovative og forandringsparate – men hånden på hjertet er du også det i forhold til dig selv?
Det fleste af os vil nok sige, at vi er klar til at gå efter nye muligheder. Men hvad nu hvis forudsætningen for at forandre dit arbejdsliv er, at du må forandre dit selvbillede og din arbejdsidentitet? Noget inde i dig må “dø” for at give plads til noget nyt. Er du så stadig lige klar?
Afslutninger, tomhed og smerte er det, vi alle forsøger at undgå.
Angsten for smerten, tomheden og afslutningerne gør også, at vi klamrer os til noget, der måske skal slippes eller ændres. Istedet for at tillade skift, tillade tomhed, tillade kedsomhed og være med afslutninger, så prøver vi at holde liv i det gamle. Med viljestyrke og kontrol forsøger vi at gentage noget, der virkede engang, istedet for at give slip og se fremad. Vi prøver at gå tilbage og gøre mere, tænke mere, regne den mere ud og bliver mere og mere drænet for energi.
Vores nervesystem opfatter nye ting som en trussel og dit ego vil fortælle dig, at det er latterligt, egoistisk og unødvendigt at arbejde med dig selv. Men intet i livet statisk. Tænk hvis vi sagde til vores børn: ” du skal blive gående i børnehave resten af livet, det du jo så glad for…” ( Læs mere om forandring HER)
Vil du gerne vil have en større adgang til dit samlede potentiale?
At kende dig selv og forstå, hvad du er bedst til er forudsætningen for at designe et arbejdsliv, hvor du trives, er i flow og som føles meningsfuldt.
De fleste af os kender måske et par af vores talenter og har dem i spil i karrieren- men det er altså ligesom at spille på ganske få tangenter istedet for at have adgang til hele klaveret.
Du er selv ansvarlig for din karriere og du er selv ansvarlig for, hvordan du organiserer dit liv. Vi kan få det langt mere som vi vil have det, hvis vi tør sætte ord på vores behov og længsler.
Kvinden jeg beskrev fra starten sidder idag i en helt ny type lederstilling. Sidst hun var hos mig, fortalte hun om mig om hvordan hun bobler af begejstring og bruger sig selv på en ny og mere tilfredstillende måde. Hun er nemlig lykkedes med at starte en helt ny karrierecyklus, hvor hun har alle sine kompetencer og talenter i spil.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com
Du kan følge mig www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook HER
Tak fordi du læste med – del gerne min blog ?