Februar 2015 037

Jo mere jeg arbejder med talenter, des bedre forstår jeg, hvorfor mange af os ikke har turdet eje vores talenter. Mange af os af os har nemlig smertefulde erindringer om bruge af vores talenter. Vi har fået at vide, at vi var for meget, for lidt, for larmende, for anderledes etc… Eller også har det bare være ren uvidenhed. Vi vidste ikke eller havde ikke ordene for det, vi er bedst til. Der var ikke nogen til at hjælpe os med at forme, træne og balancere vores talenter.

Alle talenter kan anvendes balanceret eller ubalanceret. Som børn og unge afprøver vi vores talenter i forskellige sammenhænge. Og det er her, at det går såkaldt “galt”. Nogle velmenende voksne sætter os på plads eller andre børn og unge dømmer os,  når vi stikker ud og er anerledes. For eksempel er mit toptalent at være individorienteret. Det betyder, at jeg kan læse andre menneskers motivation, deres talenter og deres potentiale. Jeg ved hvad, der driver dem. Som yngre brugte jeg dette talent ubalanceret til at tilpasse mig, være kamæleon og pleaser. Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle sige og gøre for, at andre mennesker kunne lide mig. Det var min strategi for, at være med i flokken og for at blive elsket. Jeg brugte mit talent udfra frygt og for at undgå, at blive forladt og udelukket.

Nogle talenter kan vi forbinde med skam. Jeg er for eksempel strategisk, det vil sige at jeg er god til at lægge en plan og føre den ud i livet. Jeg kan se strukturer og vejen, skridt for skridt. Som ung fik jeg at vide, at jeg var for manipulerende af en voksen, som var vigtig for mig og derfor konkluderede jeg, at dette her talent ikke var godt. Så det var først, da jeg blev produktchef, at jeg for alvor fik åbnet op for dette talent igen. Med stor overraskelse og nydelse fandt jeg ud af, at det her med strategi var jeg god til!  Jeg har også oplevet kunder med talentet charmerende være meget skamfulde over, at være sådan. Mennesker som har fået at vide,  at det virkelig var for meget, istedet for at bruge det, at være charmerende til glæde for sig selv og andre. Talentet charmerede kan virkelig blive skudt i sænk af janteloven.

Det er smertefuldt, at have et uafbalanceret forhold til sine talenter. Smertefuldt at have lukket ned til de sider af os selv, som giver mest mening og glæde. Tragisk fordi vi stadig anvender talenterne i nogen grad, fordi vi ikke kan lade være, men ofte i en form som er ubevidst, ubalanceret og uhensigtsmæssig.

Min rejsen rejse ind i forståelsen af mine egne talenter har været i flere faser. Først glæden over at blive genkendt og set. Glæden over at få ord, der beskriver det, som jeg er god til. Dyb forståelse af forskellen på at gøre noget, jeg er god til og på at gøre det, som jeg er allerbedst til. Men også smerte og sorg over at have holdt mig selv nede. Gammel smerte og sorg som kommer ud, når jeg åbner op for sider af mig selv, som jeg havde lukket ned for. Og det er her, frygten kommer ind i billedet. For når jeg åbner op for de sider i mig selv, hvor den fulde adgang til mine talenter ligger, så må jeg også møde følelser, som jeg parkerede her, som barn eller ung. Sorg, smerte, vrede og frygt, som blev forbundet med sider af mig selv, som jeg ikke kunne eje. Det kræver mod, men det er det hele værd. Det er lidt, som åbne døren til et gammelt kælderrum. Først lugter der virkeligt fælt og indelukket. Men jo mere jeg får ryddet op og lukket lys ind, jo mere behageligt bliver der at være.

Når jeg når gennem processer med at lukke op for gamle følelser bruger jeg ofte musik. Dette nummer af Beck, synes jeg er meget smukt. Det rammer mig dybt i hjertet omkring frygten for at være alene, som har været min største frygt. Samtidigt beskriver teksten meget fint, at når jeg tør mærke gamle følelser og give mig hen i tillid til processen, så kan jeg komme ud på den anden side endnu mere hel end før. Det er lidt ligesom i eventyrene: når helten tør se uhyrerne og farene i øjnene, så venter der et endnu bedre liv på den anden side.

 

Du kan høre sangen her:

Jeg ønsker dig en god uge!