33246730_10215789268821946_6547136408153227264_n.jpg

 

 

Selvom Marianne som brandmanager havde succes i karrieren havde hun en følelse af tomhed. Idag har Marianne et dybt meningsfuldt arbejdsliv. Her får du hendes inspirerende og rørende fortælling om, hvordan hun genopfandt sig selv som passioneret iværksætter. Det er nemlig muligt både at gøre en god gerning og samtidigt booste sin karriere.

 

 

Du kan sagtens have en succesfuld karriere og alligevel have en følelse af tomhed indeni. For de fleste af os handler det også om at opleve et større formål og gøre en forskel. Her er Marianne, som er en af dem, det er lykkedes med at genopfinde sin karriere med masser af formål.

 

Marianne fortæller:

“For 4 år siden havde jeg ikke den fjerneste ide om, at mit personlige behov for at skabe mig en ny og for mig mere meningsfuld karriere ville ændre mit liv til det, som det er idag. Jeg håber at jeg med min personlige fortælling kan inspirere andre til at forstå, hvor vigtigt det er, at man finder sit eget personlige projekt – noget man brænder for. For mig var det  nærmest tilfældigheder, der gjorde at jeg idag genopfandt mig selv i karrieren. Idag importerer jeg bæredygtig alpaka uld og støtter 265 familier på den anden side af jorden et liv, som er bedre og mere værdig end at leve under den ekstreme fattigdomsgrænse.

Iværksætteren har på ingen måde altid været der. Den er gradvist dukket op i takt med, at behovet for at skabe mit eget er blevet stærkere. I mere end 30 år har jeg med en HD i baggagen været ansat i en række større virksomheder. Her har jeg markedsført en række af denne verdens største varemærker. I  sidste omgang var jeg ansat i mere end 10 år hos Coca-Cola. Marketingverden er spændende. Men det er også et meget hektisk arbejdsliv, jeg har levet tidligere.

De mange store oplevelser som f.eks. VM i Sydafrika, Formel 1 med besøg i pitten, studieture til USA, OL i London har uden tvivl opvejet ulemperne for mig tidligere. Men alligevel var det hårdt. Jeg kunne aldrig rigtigt holde fri og aldrig holde ferie uden at blive forstyrret af chefen mindst et par gange undervejs.  Flere gange har jeg været var så stressramt, at det var svært at sove. Samtidigt var det ikke var let af finde tid til familien og vennerne i den travle kalender.

Verden var pludselig ikke helt den samme mere.

Årene 2010-2013 blev skelsættende for mig. Jeg fik lov til at køre en CSR kampagne for Coca-Colas ledende vandvaremærke Kildevæld og i en årrække donerede kampagnen rent drikkevand til trængte befolkninger i  Afrika. Besøgene i de ekstremt fattige områder i Kenya og Uganda satte mit eget liv i et helt nyt perspektiv. Verden var pludselig ikke helt den samme mere. Efter 4 år blev kampagnen skiftet ud med en mere traditionel markedsføringskampagne og det efterlod et tomrum hos mig. Springet fra brandmanager til iværksætter

De næste 2 år begyndte ønskerne om at starte en ny og helt anderledes karriere at tage form. Jeg havde dog ikke en konkret ide til hvad og hvordan mit nye liv skulle være. Startskuddet kom under en forlænget weekend i Bruxelles med min datter Line.  Under en lækker middag besluttede os for at skrive en kogebog sammen. Udviklingen af denne selvudgivelse tog nøjagtig et år. Det var en skønt at opleve dette parløb med min voksne datter. Jeg oplevede, at det at skabe noget selv bekom mig rigtig godt. Så da min niece Sofie, gift med peruvianske Rafael, vendte hjem efter første besøg hos svigerfamilien i Lima belæsset med ekstremt lækre ting af alpakauld, var jeg ikke sen til at sige ja, da Sofie spurgte om vi ikke skulle importere lidt alpakauldprodukter.

Kogebogen var på markedet, så jeg havde vel tid til at starte en virksomhed op. Men med hånden på hjertet så var jeg ved at være kørt træt i mit hektiske arbejdsliv. Jeg søgte nok mere eller mindre ubevidst det lille halmstrå, der kunne give mig sparket til  at jeg turde tage det store skridt fra ansat til selvstændig. ”Heldigvis” for mig, kom der samme år en global omorganisering hos Coca-Cola med intense fyringsrunder og nedskæringer. Jeg sikrede mig, at min chef vidste, at såfremt der blev peget på mig som fratrædende medarbejder, så ville jeg absolut ikke blive ked af det. Og det var lige netop det der skete.  Min stilling blev nedlagt.  Dermed blev også jeg opsagt og fik en fin fratrædelsespakke med på vejen.

Det er hårdt at være alpakaavler

Da jeg senere selv besøgte de fattige alpakaavlere blev jeg kun bekræftet i at min virksomhed giver mening og gør en forskel for mange familier. Det er nemlig hårdt at være alpakaavler. Alpakaavlerne bor i små samfund ofte beliggende i højder over 3800 m. Her er koldt året rundt. Livet i området er i det hele taget udfordrende. Hovedparten af familierne leverunder fattigdomsgrænsen. Mange af børnene er permanent underernærede. Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er under 8000 kr., kun få familier har vand indlagt i huset og lægehjælp er svært tilgængelig. Det er også sparsomt med uddannelse, specielt mange af kvinderne er analfabeter. Befolkningen er som udgangspunkt næsten totalt afhængige af deres alpakaer og den indkomst, disse kan skabe for dem.

Opkøb af alpakauld foregår ved at 2 store virksomheder, som indkøber alpakaulden hos avlerne for meget små penge. Disse 2 opkøber ca. 80% af al den producerede alpakauld, hvilket er rigtig meget, da 80% af al verdens alpakauldproduktion foregår i Peru. Disse ”monopolister” kan således diktere indkøbspriserne fra alpakaavlerne. Det benytter de sig af på den mest grusomme måde. De opkøber typisk alpakaulden for langt under det, det koster en alpakaavlerfamilie at producere den. Oftest dækker den pris, der betales, kun halvdelen af kostprisen. Bjergbefolkningen lider derfor store tab, hver gang de sælger ét kg uld. Men i et samfund hvor den eneste og primære indtægtskilde er alpakaulden, er lidt penge bedre end ingen penge.

For at få livet til at hænge sammen forsøger folk i landsbyerne at supplere husholdningen med hjemmevævet og -strikket håndværk,som sælges på de nærliggende markeder.  Når vi i Frisenvang opkøber alpakaulden  fra de uafhængige alpakaavler betaler vi dem 5-6 gange så meget, som de to store producenter. Det gør det muligt for familierne at leve et værdigt liv med nok mad, skolegang til børnene og lægehjælp. I Frisenvangs sælger vi garnet i vores web-shop, det betyder at Alpakabønderne kan tjene størstedelen af overskuddet. Så på denne måde bidrager vi til de udsatte familiers øgede velfærd og det giver så meget mening.

 

Karriere med formål og mening

Folk siger ofte, at det må være let for mig at opbygge en ny virksomhed med de mange års erfaring, jeg har indenfor marketingbranchen. Det er desværre meget langt fra en realitet. Jeg har skullet starte helt forfra og. Der er meget stor forskel på at være ansat i en stor virksomhed i forhold til at drive sin egen lille forretning. Jeg laver alt selv, og står for ordrehåndtering, banderollering, lager og markedsføring. ALT gennem mine hænder hjemme i privaten. Og hvem spørger man, når PCen strejker, man er i tvivl om den juridiske ordlyd i et dokument eller hvordan håndterer man lige panikken som af og til indfinder sig. Der har jeg kun mig til at lede mig selv. 

Men den markante forskel i forhold til tidligere er, at jeg bestemmer selv, og jeg beskæftiger mig med noget der giver så meget mere mening for mig personligt. Derfor føler jeg mig sjældent stresset og slet ikke på samme niveau, som da jeg var ansat i det private erhvervsliv. Tilfredsstillelsen ved at gøre så stor en forskel for en trængt befolkning på den anden side af jorden giver energi og så meget mere mening for mig – Jeg har så sandelig fundet mit eget formål.”

 

Vil du gerne købe alpakauld med god samvittighed og støtte en god sag?

Så kik ind på  Frisenvang.  

Her kan du også kontakte Marianne, som også kommer ud og holder foredrag.

Genopfind din karriere

Vi bliver alle formet af oplevelser gennem livet.  Når vi forandrer os personligt er karrieren ofte nødt til at følge med.  Hvis vi ikke følger med det naturlige udvikling og bruger  vores potentiale bliver vi ulykkelige, vi keder os og bliver vrede, fordi vi visner inden i.  Tomhed og  en mangel på mening, det er det, som jeg kalder en meningskrise og det kan du læse mere om HER)

 

Er du klar til at redesigne dit arbejdsliv eller udvikle dit lederskab?

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du får min hjælp og sparring udefra til for at finde din ægte motivation og de nødvendige ressourcer indeni. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?