Birketræ

Vi kan se det på dem. Og vi kan mærke deres glæde. De mennesker, som følger deres hjerte. De kalder det noget forskelligt: “Jeg lever mit livsformål,” “Jeg gør det, jeg er bedst til”, “Mit arbejde er meningsfuldt”, “Jeg kan virkelig få mine talenter og styrker i spil”, ” Jeg føler virkelig, at jeg bidrager med noget vigtigt til verden”, ” Jeg udlever min passion”. Der findes så mange måder, at sige det på, men det handler i bund og grund om det samme: At vi hver især følger vores hjerte, gør det, vi er bedst til og bidrager til fællesskabet med vores unikke brik.

Jeg kan se det på mine klienter, når det hele begynder at give mening på et dybt niveau. Når de mærker ind og forstår dybt inde i dem selv, hvorfor de skal gå i en bestemt retning og ikke en anden. De retter ryggen, trækker vejret dybere, blikket bliver nærværende, kroppen falder på plads og slapper af. Pludselig ser de klart. Deres næste skridt  føles godt og enkelt. Det som tidligere aktiverede frygt og forvirring er forvandlet til en klar fornemmelse af det næste naturlige skridt.

Så hvorfor gør vi det ikke bare allesammen? Altså følger vores hjerte, gør det vi er bedst til og bidrager til fællesskabet? Hvor ligger modstanden mod forandring? Den ligger altid indeni. Vores overbevisninger om det vi mister, blokerer for vores evnen til at spotte mulighederne. Frygten for det nye og uvisse spænder ben for handlekraften og tilliden til at skabe det arbejdsliv, vi drømmer om.

Så en start kan være at spørge dig selv: hvor ligger modstanden inde i mig? Og hvad skal jeg slippe for at turde tage det næste skridt , som er rigtigt for mig?

Jeg ønsker dig en dejlig uge