meningsfuldkarriere.jpg

 

Er du leder eller selvstændig, så er du i større risiko for at blive arbejdsnarkoman.

Lær at spotte de vigtigste tegn på arbejdsafhængighed, forstå årsagen til at det opstår og hvad du kan gøre for at genskabe balance

 

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå?

Vores ubevidste følelsesmæssige smerte

For at forstå vores ubevidste følelsesmæssige smerte er vi nødt til at kigge på hvad der skete tidligt i vores liv. Den dybereliggende årsag til vores arbejdsafhængighed findes nemlig typisk tidligt i barndommen. Nu tænker du måske, at jeg har da haft en meget god barndom. Men de fleste af os har haft oplevelser, hvor vi har valgt at lukke ned for sider i os selv for at blive elsket og accepteret. Som små børn er vi dybt afhængige af vores forældre. Derfor vil vi gå langt for at bevare kontakten til vores forældre. De første tre år af vores liv har vi ikke en tydelig hukommelse af. Det er netop i de første tre leveår at vi danner vores grundforståelse af, hvordan verden fungerer. Denne forståelse ligger lagret i følelsesmæssig hukommelse. Hvem skal jeg være for at blive elsket og hvordan skal jeg opføre mig for at blive accepteret?

Vi får traumer fordi en situation er for overvældende

Så hvis vi graver lidt ned i underbevidstheden, så har vi alle mere eller mindre alvorlige barndomstraumer. Et traume opstår ikke på grund af det, som er sket med os i det ydre. Et traume opstår fordi en situation er for overvældende. Så det er vores opfattelse, vores fortolkning og vores manglende evne til at bearbejde en oplevelse,  som skaber et traume.  At blive skældt ud, at blive afvist, manglende nærvær fra voksne eller at blive mobbet kan skabe traumer, fordi vores nervesystem opfatter oplevelserne, som livstruende angreb. Som små børn er den største trussel, at miste vores forældres eller andre vigtige voksnes kærlighed, fordi vores overlevelse afhænger af deres omsorg. Vi lukker ned for sider af os selv, som vi tror de voksne ikke kan lide og prøver at være, som vi tror de voksne ønsker vi skal være. På et ubevidst plan føler vi os forkerte, ikke gode nok og skammer os over at være dem vi er.

Der er to væsentlige konsekvenser af et traume:

  1. Vi mister noget af kontakten til os selv og vores krop
  2. Vi mister mister noget af den følelsesmæssige kontakt til andre mennesker

Så efter at vi har oplevet et traume er vi mere begrænsede i vores evne til at mærke, hvad der er rigtig for os selv og vi har mistet noget af vores evne til at knytte os tillidsfuldt til andre mennesker. Fordi det var så smertefuldt, har vi skabt ubevidste overlevelsesstrategi for at blive elsket og accepteret, og for at undgå at smerten gentager sig.

Typiske overlevelsesstrategier kan være:

  • Jeg skal være vigtig og til nytte
  • Jeg skal tage masser af ansvar
  • Jeg skal være en succes og opnå store resultater
  • Det er godt at være uundværlig
  • Jeg skal være stærk og robust
  • Jeg skal klare alting selv

Det er jo alt sammen evner, som vi værdsætter hos os selv og hinanden. Men hvis vi ubevidst tror, at vi kun kan blive elsket og accepteret, når vi er stærke, hårdtarbejdende og succesfulde, så er det blevet til en usund overlevelsesstrategi.En usund overlevelsesstrategi, der dækker over følelser af forkerthed, svigt, ensomhed og utilstrækkelighed. Arbejdsafhængig er en overlevelsesstrategi for at undgå at mærke den smerte vi har indeni, en strategi for at blive elsket, accepteret og anerkendt.

Symptomerne på arbejdsafhængighed er:

Ydrestyring:

Vi er meget optagede af, hvad vi tror, andre tænker om os, forventer og ønsker og derfor er vi  ikke gode til at mærke, hvad vi selv har brug for.

Tvangsprægede arbejdsmønstre:

Vi skaber tvangsprægede arbejdsmønstre, hvor vi hele tiden skaber mere arbejde for os selv, konkurrerer med os selv og med andre, vil gerne overgå os selv og sætte nye rekorder.

Fornægtelse:

Vi fornægter og hverken kan eller vil se virkeligheden i øjnene. Derfor bliver vi vrede, benægtende og bortforklarende ved enhver konfrontation med problemet.

 

Hvordan kommer jeg ud af min arbejdsafhængighed?

Først skal du erkende at du har et problem. Jeg møder mange ledere og selvstændige i min praksis, som  desværre har presset sig selv alt for længe. Når vi har dybt indgroede vaner med at arbejde alt for meget og altid har presset os selv hårdt, så tager det tid at ændre.  Og vi har brug for et trygt rum, hvor vi kan være sårbare. Vi er nødt til at forstå, hvad det er vi har manglet i den tidlige barndom for at blive istand til at give det til os selv som voksne. Når vi bliver vores egen kærlige voksne, kan vi lære at passe bedre på os selv. Vi kan være ambitiøse fra et mere autentisk sted. Vi kan være medfølende og tydelige ledere, som skaber synlige resultater og som gerne tager et stort ansvar, men fra et kærligt og afbalanceret sted.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  🙂