IMG_1430-e1554104524277.jpg

Når du skal lede dig selv og andre er det en kæmpe fordel at forstå de basale  mekanismer for, hvordan intuitionen fungerer. Din intuition vil nemlig altid give dig helhedsorienterede løsninger.

Hvis du kan balancere mellem strategisk tænkning, intuition og handling har du en kæmpe værkstøjskasse til at skabe meningsfulde og ekstraordinære resultater. De fleste af os har bare ikke lært hvordan intuitionen fungerer. Derfor kan det være svært at stole på din intuition.  Intuitionen fungerer på tre niveauer: kognitivt, følelsesmæssigt og kropsligt. Det kan du læse om HER 

 

Det største barriere for lytte og stole på din intuition er ofte tvivlen. Hvordan kan du vide at din ide eller din beslutning er rigtig?  Hvordan kan du vide om det er intuitionen eller gamle overlevelsesstrategier, der taler? Det gør du ved at kende din indre tilstand og være bevidst om den. De succesfulde ledere og selvstændige jeg rådgiver, fortæller at når alle udregninger og overvejelser er gennemgået, så er det i sidste ende intuitionen, som afgør den endelige beslutning.  ( har du lyst til at blive inspireret kan du høre min podcast med CEO fra Aarstiderne Annette Hartvig Larsen HER om, hvordan hun anvender sin intuition i sin ledelsesform).

Intuitionen er neutral. Det er først øjeblikket efter, at du har fået din intuitive besked, at dit mindset og gamle følelsesmønstre sætter ind.  Så vil du bevidst anvende din intuition skal du kunne bringe dig selv i en intuitiv tilstand, hvor du er mere neutral og dermed handligsdygtig.

Din kroplige tilstand påvirker din følelsesmæssige tilstand og din kognitive tilstand og omvendt.  Er du udfordret på en af dine “kanaler” har du ikke adgang til din intuition. Prøv for eksempel at tænke på, hvor svært det er at træffe store og langsigtede beslutninger hvis du er træt, stresset, ked af det eller vred.

Hvis du er bevidst om, at du er presset kan du ændre på din tilstand. Det hedder at “selvregulere”.  Et eksempel på selvregulering kan være at tage et par dybe vejrtræninger og sænke stressniveaet i kroppen.  Eller gå en tur udenfor. Kontakten til din krops tilstand kaldes den interoceptive sans. Det er den sans, som læser kroppens indre tilstand. Det er vores evne til at fornemme, hvordan vi føler og forstår, hvad der foregår inde i kroppen. Mange af os har aldrig lært at bruge den interoceptive sans. Men det er der al mulig grund til at gøre. Neuroforskning viser nemlig, at når vi styrker vores interoceptive sans, styrker vi aktiviteten i højre hjernehalvdel. Og vores evne til at tænke helhedsorienteret, fremadrettet og intuitivt sidder netop i højre hjernehalvdel. Så der er al mulig grund til at styrke din interoceptive sans.

Det vigtigste er, at du selv er kender din optimale tilstand, hvor du er i balance. Så kan du nemlig vurdere om du har adgang til din intuition eller ej. Så vil du anvende din intuition bevidst, så er du nødt til at kunne aflæse og regulere din egentilstand. På samme måde kan du lære at  dine rådgive medarbejdere, klienter eller andre til en intuitiv tilstand. Men du er nødt til at lære din egen intuitive tilstand at kende  først. Du er velkommen på min næste workshop i intuition, Her lærer du at mærke ind i din egentilstand,  trække på alle tre niveauer i  din intuition og bringe dig selv i en intuitiv tilstand.

Intuitionen taler ofte i pauserne.  Hvis dit liv er fyldt til randen med aktiviteter er der ikke plads til at du kan høre din intuition, Det er derfor at det ofte fungerer at sove på en større beslutning. Mange mennesker oplever at når de vågner om morgenen, så ved de hvad der er det rigtige at gøre i en beslutningsproces.  Der er mange måder at skabe de rigtige omstændigheder for at kunne høre din intuition.

Når jeg har ledere og andre i forløb, der skal træffe vigtige beslutninger guider jeg dem altid igennem en beslutningsproces, hvor de lærer at trække på deres intuition.

Det er en vigtig del af min tilgang til karriererådgivning og ledelsesrådgivning og derfor en vigtig del på min visionkeeperuddannelse ( den kan du læse mere om HER).

 

Vil du blive bedre til at lede bevidst efter din intuition?  

Selvom du allerede ved en masse om rådgive eller lede andre mennesker, så kan det være svært at se dit eget udviklingspotentiale. For vi kan ikke se os selv.

Jeg arbejder med at rådgive ambitiøse mennesker til at forstå, hvem de er, så de kan genskabe styrken og arbejdsglæden. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  ?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *