De fleste af os har større eller mindre traumer med os, som kan begrænse os i at skabe en karriere, som giver succes og livsglæde. Oplever du at være gået i stå i karrieren, kan du ikke se nye muligheder eller arbejder du for meget, så læs med her og forstå, hvordan bearbejdning af traumer kan være nøglen til at bruge dig selv  mere balanceret og autentisk.

Hvad har traumer med karriere og succes at gøre? Vi har alle større eller mindre traumer med os. Traumer opstår nemlig ikke kun, når forfærdelige ting sker. Traumer opstår,  når et barn oplever situationer eller gentagne hændelser over tid, som barnets følsomme system ikke er i stand til at bearbejde og slippe.  Derfor opstår traumer ikke kun, når der sker voldsomme ting, men også når vores forældre er stressede, deprimerede, økonomisk bekymrede eller optagede af andre ting. Fraværet af nærvær kan betyde at barnet ikke har oplevet at føle sig ” set”, hørt, anerkendt, forstået, følelsesmæssigt holdt – alt det der gør at vi føler os trygge og elsket for den vi er. Det er subtile oplevelser, der ligger så dybt i vores system, at selvom vi har haft en “lykkelig barndom”, så ligger der traumer begravet dybt i vores indre.

Peter Levine, en af de førende pionere indenfor traumer siger følgende:

Trauma has become so commonplace, that most people don’t even recognize its presence.”

Her er de tre mest almindelige symptomer på barndomstraumer, som jeg møder i min karriere og ledelserådgivning:

Arbejdsnarkomani og knokleri

Arbejdsafhængige er typisk ambitiøse mennesker, der har adgang til deres talenter, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater,  som gerne tager et stort ansvar og som ofte har store personlige ressourcer. Derfor er der mange ledere og selvstændige, som bliver  arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Mekanismerne i arbejdsafhængighed er det samme, som i alle andre afhængigheder ( rygning, alkoholmisbrug, overshopping, overspisning etc. ). En afhængighed giver på kort sigt en eller anden for for kick eller aflastning: fred, glæde, lettelse og velbehag. På lang sigt har alle afhængigheder negative konsekvenser.  Alle former for afhængighed er en form for mestringsstrategi for at undgå at mærke følelsesmæssig smerte eller i hvertfald at gøre den følelsesmæssige smerte udholdelig. Så hvilken form for smerte er det typisk vi prøver at undgå? Du kan læse mere om arbejdsafhængighed HER.

 

Meningsløs succes

Kender du følelsen af tomhed indeni? Du kigger på dit liv og din karriere og tænker at det er da meget godt alt sammen. Alligevel er der en følelse af at der mangler noget. Noget du ikke kan sætte ord på. Hvis du prøver at forklare det til andre mennesker, kommer det til at lyde, som om du er utaknemmelig for dit liv. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at der er sider af dig selv, som længes efter at kommer frem. Noget som blev gemt væk hen af vejen, da du havde travlt med at skabe dit liv og din karriere. Og som kalder på dig nu. Det kan være en meget ensom og smertefuld oplevelse. Ofte forbundet med skam. For hvorfor kan du ikke bare være tilfreds?

 

  1. Behovet for tilknytning. Som små børn er vi dybt afhængige at de voksne passer på os og giver os kærlighed. Derfor vil vi for at bevare den gode relatione til den voksne lukke følelser og talenter ned, hvis de voksne ikke bryder sig om dem.
  2. Behovet for at selv-realisering . At turde udtrykke vores behov og udfolde vores talenter og evner meningsfuldt. På et dybt niveau ønsker vi alle at blive set og accepteret med alle vores talenter og kompetencer,  som den vi virkelig er.

De fleste af os oplevede forældre eller lærere og andre voksne, som ikke selv have en god kontakt til deres egne behov og deres potentiale. Derfor kunne de ikke møde os optimalt. Så derfor er mange af os er fastlåste i et selvbillede, som blev dannet udfra omverdenens krav og idealer. Vi troede at vi skulle gøre og være alt muligt, som vi ikke er.

Det giver virkelig uhensigtsmæssige overbevisninger om hvordan vi skal være og hvad vi er i stand til at udrette?  Hvilke sider af os selv vi må vise frem i verden og hvad vi er gode nok til. Mange af os har en hård indre kritiker, som styrer hvad der er muligt for os  i karrieren. Så længe vi ikke er bevidste om disse indre dynamikker, så er vi på autopilot.  Vi ser på os selv og mulighederne i livet gennem vores indre kritiker og andre indre stemmers filtre. Men hvem siger, at de stemmer taler sandt?  Og hvis din indre kritiker ikke fyldte så meget, hvad ville du så gå efter? Hvad ville være ægte succes og arbejdsglæde for dig? Det kan du læse om HER.

 

Talenttraumer

Mange af os ved ikke, hvad vores talenter er. Eller vi kender måske nogle af vores talenter. Faktisk viser undersøgelser af det er mindre end 1/3 af os, som kender vores talenter.  Det betyder, at vi ikke er helt skarpe på, hvilke opgaver at vi er de bedste til at udføre. Konsekvenser bliver at vi ofte ender med at bruge en stor del af vores tid på at udføre arbejde, som vi ikke er motiverede for og som lige så godt kunne udføres af en anden. Det skaber ikke de bedste resultater.

I løbet af vores første leveår etablerede vi strategier for, hvordan vi kan begå os bedst i verden for at blive passet på af vores voksne.  Nogle gange betød det, at vi lukkede ned for dele af vores personlighed, som vi oplevede at de voksne ikke brød sig om. :

” Kom nu ikke for godt igang?” ,” Lad være med at være så følsom”, ” Vær ikke så udspekuleret”, “Lad være med at spille smart”, ” Du tænker for meget over tingene”, ” Vær ikke så kritisk” …..

Alt sammen udtryk for talenter og evner i ubalance. Vi var for meget – for lidt – for forkerte ….  Og vores talenter ER i ubalance i barndommen, for vi har ikke lært at bruge os selv hensigtsmæssigt endnu. For et lille barn kan det virke livstruede at en forældre ikke bryder sig om et talent eller en evne. Og vores forældre behøver ikke engang at have sagt noget, vi har opfattet deres modstand alligevel.

Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi blev anerkendt for noget vi faktisk ikke er gode til, men som blev fremelsket. Der findes mange årsager til at vi kan have fjernet os fra vores sande selv og påtaget os en rolle.  Det kan for eksempel være økonomen eller ingeniøren, der har en talentpakke, der passer mere til noget psykologisk eller menneskeorienteret.  Eller omvendt.

For mange ambitiøse mennekser handler det om at arbejde og have succes men alligevel have en udefinerbar længsel efter noget andet.

Indenfor talentforskning taler vi om at mennesker er født med ca. 20 ud af 34 talenter. Talenter udvikles og udvælges igennem hele livet , men især i barndommen og ungdommen. Vi ender op med at have en “talentpakke” på ca. 10-16 talenter i gennemsnit. Kender du dig selv rimeligt, har du måske en forståelse af halvdelen.

Måske har du kun adgang til 80 procent af dit potentiale og har succes med det. Det er bare de sidste 20 procent, som vil gøre hele forskellen for dig. Det er de glemte talenter, der vil give dig dyb mening og ægte succes. Det er de 20 procent, der vil få dig til at fremstå tydeligt og det er denne del af dig, som verden gerne vil se mere af. Så at finde din genizone og genopfinde dig selv, kræver mod, nysgerrighed og handlekraft.

 

Nye muligheder i karrieren

Traumer bliver helet, når vi forstår og møder de dele af os, som er blevet lukket ned i et traume med støtte, omsorg og kærlighed. Så bliver vi istand til at vælge se muligheder og vælge løsninger i arbejdslivet, der giver os ægte succes og livsglæde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre om, hvordan jeg kan rådgive dig til at skabe en meningsfuld karriere og få succes i (arbejds)livet på info@nannaagerlin.com

Du kan følge mig  www.nannaagerlin.com– eller få inspiration på facebook  HER

Tak fordi du læste med – del gerne min blog  🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *